Skolereform i modvind hos forældrene

De lange skoledage deler forældrene, og 37 procent synes, at skolereformen har gjort skolen dårligere. To voksne i undervisningen fører ikke automatisk til bedre undervisning, advarer forskere.

De lange skoledage deler forældrene, og 37 procent synes, at skolereformen har gjort skolen dårligere. To voksne i undervisningen fører ikke automatisk til bedre undervisning, advarer forskere.
De lange skoledage deler forældrene, og 37 procent synes, at skolereformen har gjort skolen dårligere. To voksne i undervisningen fører ikke automatisk til bedre undervisning, advarer forskere.

Skolereformen har det som det upopulære barn, der står og trykker sig i et hjørne i skolegården. Lige meget hvad barnet finder på, bliver det ved med at være uden for fællesskabet. På samme måde har skolereformen svært ved for alvor at opnå en plads i befolkningens hjerter, og populær kan man ikke kalde den. Mere end hver tredje forælder synes, at folkeskolereformen har gjort deres barns skole dårligere, og kun hver femte mener, at reformen har gjort barnets skole bedre.

Det viser en undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Berlingske. Ikke just prangende for den storstilede reform, der var den tidligere regerings helt store prestigeprojekt. Det er foruroligende, at forældrene ikke er mere positive, mener forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College, der som ekspert er involveret i følgeforskningen om reformen.

»Forældreopbakningen er meget vigtig i en tid med forandringer i skolen. Men hvis man ser på forældrenes opbakning, er der ikke grund til at være optimistisk. Forældrerne er ikke blevet mere positive, det er sågar gået lidt tilbage. Men forældrenes manglende opbakning afspejler nok meget godt, hvordan det går i skolerne. Nogle steder fungerer det, andre gør det ikke,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Kommunikation får skylden

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) mener, at de mange utilfredse forældre til dels kan skyldes den negative mediedebat.

»De 37 procent, der synes, at skolen er blevet dårligere, er et højt tal, men der har også været en rigtigt negativ og polariseret debat om skolerne, der må have påvirket forældrene. Dertil kommer, at der er meget stor forskel på, hvor godt det er gået med at implementere reformen på skolerne. Det er klart, at det påvirker både elever og forældres syn på skolen,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun mener, at skolerne skal blive bedre til at kommunikere med forældrene, og samme budskab kommer fra KLs formand, borgmester Martin Damm (V).

»Der sker mange forandringer i folkeskolen lige nu på grund af folkeskolereformen – og det hele sker på én gang. Jeg forstår godt, hvis det af og til kan være svært for forældre at se meningen med alle de nye tiltag. Derfor er kommunikation – og masser af den – helt afgørende. Man kan næsten ikke kommunikere for meget i en så stor omstillingsproces, som folkeskolereformen er. Forældre og elever skal kende skolens mål. Og de skal vide, hvordan skolen arbejder med for eksempel den åbne skole, motion og bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse,« skriver Martin Damm i en kommentar.

To lærere kan være spild af penge

Tilsyneladende er det de lange skoledage, der virker dræbende i mange hjem. Halvdelen af forældrene synes, dagene er for lange, og mange skoleledere er enige med dem. I en rundspørge i Berlingske i sidste uge tilkendegav 41 procent af skolelederne ligeledes, at eleverne bruger for lang tid i skole. Forældrene mener især, at man kan skære i tiden til den understøttende undervisning: det vil sige al den tid, der ikke er normale fagtimer.

Lige netop på dette punkt er der dog grund til optimisme hos kritikerne. Kommunerne er nemlig i stort tal begyndt at indføre kortere skoledage ved at udnytte et »smuthul« i reformen – paragraf 16b – der giver skolerne lov til at droppe næsten al den understøttende undervisning, hvis de til gengæld lader to lærere eller en lærer og en pædagog stå for undervisningen i de almindelige fagtimer. Hver fjerde skoleleder oplyser i Berlingskes rundspørge, at de har planer om at gøre skoledagen kortere.

Men forskerne advarer mod at tro, at det automatisk fører til bedre undervisning, at læreren er flankeret af en anden lærer eller pædagog. Det kan ende med blot at blive dyrere timer, som man ikke lærer mere af.

»Det er ikke nødvendigvis den rigtige prioritering af skolens ressourcer. For at to-lærerundervisning skal være godt, kræver det, at man planlægger og evaluerer det grundigt. Forskning viser faktisk, at elever lærer mindre, hvis de undervises af to lærere, som ikke har kompetencer til at arbejde sammen, eller ikke har fordelt undervisningen hensigtsmæssigt. Mange lærere har ikke kompetencerne til at arbejde sammen med andre i undervisningen. De er vant til at arbejde alene, og mange skoler prioriterer ikke den fælles tid til at planlægge undervisningen,« siger lektor Andy Robert Højholdt fra Institut for Skole og Læring på Metropol, der har forsket i undervisning med to voksne.

Han mener dog godt, at to-voksen-timer kan give bedre undervisning, hvis man sikrer, at begge lærere er aktive medspillere. De samme muligheder peger Andreas Rasch-Christensen på.

»Vi ved, at kvaliteten ikke bare automatisk øges, fordi vi putter to lærere på en klasse. Men vi ved også, at det kan være positivt for elevernes læring, fordi to voksne giver bedre muligheder for holddeling, inklusion og ture ud af huset – alle elementer, som er en væsentlig del af reformen. Det kan blive rigtigt godt, men det kommer bare ikke af sig selv,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.