Skoler dropper den lange skoledag

Flere skoler gør nu skoledagen kortere. Det gør de med henvisning til et brev fra Undervisningsministeriet. Dermed synes døren åbnet for, at et af skolereformens kerneelementer – den lange skoledag – kan være fortid flere steder i landet.

Alfred Uldum Abrahamsen, Adam Chehaiber, Lærke Hylling Gerner Christensen og Rebecka Vinther Dyhrberg Christensen.
Alfred Uldum Abrahamsen, Adam Chehaiber, Lærke Hylling Gerner Christensen og Rebecka Vinther Dyhrberg Christensen.

13. januar fik Hvidovre Kommune et brev fra Undervisningsministeriet. Fem dage senere betød det brev, at børnene på flere af kommunens skoler kunne gå tidligere hjem.

Brevet er et såkaldt »hyrdebrev«, der hjælper kommunerne med at tolke loven, og det beskriver kommunernes muligheder for at gøre skoledagene kortere inden for skolereformens rammer. I flere kommuner tolker man brevet som en tilladelse til at give skolelederne større frihed over skoledagens længde. Skolerne får mulighed for at fjerne meget af den understøttende undervisning og den faglige fordybelse fra skoleskemaet og i stedet have to undervisere i samme antal timer, som skoleugen bliver kortere – en såkaldt tounderviserordning.

På Risbjergskolen i Hvidovre betyder det, at skoleugen nu er lige så lang, som den var før skolereformen.

I en rundspørge til 21 af landets kommuner, foretaget af Berlingskes børneavis Kids’ News, svarer ni af kommunerne, at de allerede har givet den mulighed videre til skolelederne. Otte af dem gør det som en direkte konsekvens af ministeriets hyrdebrev 13. januar. Fire kommuner overvejer at gøre det samme.

»Der er ingen tvivl om, at når nogle kommuner går i gang med det her, er det en model, der vil sprede sig. Det er nogle ideer, som er i gang rigtigt mange steder,« siger Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef med speciale i folkeskolen fra VIA University College.

Ikke en radiatorlærer

I Hvidovre har skolelederne taget godt imod kommunens beslutning.

»Stort set alle vores skoler har taget imod det her tilbud. Nogle har allerede lavet skemaet om; andre er i gang med det,« siger Kenneth F. Christensen, formand for børne- og undervisningsudvalget i Hvidovre Kommune.

»Blandt de positive skoler er Risbjergskolen. Her har de halvårsskema, og de var derfor hurtige til at udnytte de nye muligheder, så det næste halve års skema er uden understøttende undervisning og lektiecafé på skoleskemaet. Dog er der stadig klassens tid på skemaet.«

Risbjergskolen reagerede på, at eleverne gav udtryk for, at dagen var for lang, og at det var svært at holde koncentrationen de sidste timer. Derfor kan der være fordele ved den nye ordning. Men det kræver en fokuseret indsats.

»Det er vigtigt for os, at den ekstra underviser ikke bliver en radiatorlærer,« siger skoleleder René Sjøholm.

Han har ideer om, at ekstrabemandingen kan bruges til at dele klasserne op i hold, så de fagligt stærke elever kan få ekstra udfordringer en dag. Og de, der ikke kan sidde stille, kan få lov til at lære i bevægelse en anden dag.

»Det kan give et løft både fagligt og trivselsmæssigt,« siger han.

En liberal tolkning

Hyrdebrevet fra Undervisningsministeriet forklarer paragraf 16 b i folkeskolereformen. Det er det lille hul, der giver mulighed for at erstatte det meste af den understøttende undervisning med en tounderviserordning. Men langtfra alle tolker mulighederne på samme måde som de kommuner, der nu giver skolelederne frihed til at gøre skole­dagen kortere.

»Det er meget liberal tolkning, sådan vil jeg formulere det,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Han henviser til, at der i brevet står: »Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov.«

I de ni kommuner, Kids’ News har været i kontakt med, bliver der ikke differentieret mellem de forskellige klassetrin, og muligheden for tounderviserordning indføres generelt.

»Vi vil ikke lave forskelsbehandling,« siger Kenneth F. Christensen fra Hvidovre. »Netop i udskolingen kan det give rigtig god mening at gøre dagen kortere.«

Han mener, at skolens »liberale« tolkning flugter med de signaler, politikerne sender via medier og møder med kommunerne.

»Jeg er ikke i tvivl om, at vores tolkning af brevet er i overensstemmelse med, hvad partierne bag forligskredsen ønsker,« siger Kenneth F. Christensen.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) tager heller ikke afstand fra kommunernes beslutning, selv om hun slår fast, at de skal overholde loven.

»At nogle kommuner og skoler overvejer eller allerede gør brug af mulighederne, ser jeg som et udtryk for, at de lokalt tager ansvar,« skriver ministeren i en e-mail til Berlingske efter at være blevet præsenteret for de ni kommuners beslutning om at lade skolelederne forkorte skoledagen.

Lærere og forælde er glade

Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, ser positivt på muligheden for at lade skolelederne bestemme skoledagens længde.

»Hvis man bruger ressourcerne på at skabe højere kvalitet i de timer, eleverne får, kan der være god mening i det,« siger han og benytter samtidig lejligheden til at lange ud efter forligskredsen bag folkeskolereformen.

»Det viser jo bare, at man ikke kan sidde bag et skrivebord i Finansministeriet og lave en skolereform.«

Han kalder de seneste halvandet års heldagsskole for »nogle dyre lærepenge« og opfordrer alle kommuner til »at sætte sig ned og gøre sig de her overvejelser«.

Også forældrene er overvejende glade. men landsformand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, ser også nogle mulige problemer.

»Når skoledagen bliver kortere, åbner SFOen så, når skolen lukker?«, spørger hun.

Den problematik er man også opmærksom på i Hjørring, en af de kommuner der konverterer understøttende undervisning til tounderviserordning. Her har kommunalbestyrelsen lovet, at den vil finde de ekstra penge, det vil koste, at eleverne tidligere vil tage skoletasken på ryggen og gå i SFO.

Hvad siger børnene?

En skoledag til klokken 15.00 er fortid for eleverne på Risbjergskolen i Hvidovre. Siden 18. januar er fag som understøttende undervisning og tvungen lektiecafé forsvundet fra skemaet.

Rebecka Vinther Dyhrberg Christensen, 5.A
Hvordan var det før juleferien?
»Vi spurgte altid, om vi måtte komme ud og lege i den sidste time, og så lærte vi bare overhovedet ikke noget. Og vi fik tit lov til at komme ud.
Alle lærere spurgte os, »hvad nu hvis vi gør skoledagen sjovere?«, men vi var alligevel trætte sidst på dagen. På et tidspunkt havde vi den samme lærer fem timer på én dag, og nu er skemaet meget bedre sat sammen.«
Er du gladere for at gå i skole nu?
»Ja!«
Rebecka Vinther Dyhrberg Christensen, 5.A Hvordan var det før juleferien? »Vi spurgte altid, om vi måtte komme ud og lege i den sidste time, og så lærte vi bare overhovedet ikke noget. Og vi fik tit lov til at komme ud. Alle lærere spurgte os, »hvad nu hvis vi gør skoledagen sjovere?«, men vi var alligevel trætte sidst på dagen. På et tidspunkt havde vi den samme lærer fem timer på én dag, og nu er skemaet meget bedre sat sammen.« Er du gladere for at gå i skole nu? »Ja!«

Alfred Uldum Abrahamsen, 5.A
Hvordan var det før juleferien?
»De to sidste timer var jeg meget træt, og jeg kunne slet ikke koncentrere mig.
Efter den nye skolereform sagde man, der skulle være 45 minutter bevægelse hver dag. Og det fik vi overhovedet ikke. Kun to dage om ugen.«
Er du gladere for at gå i skole nu?
»Ja!«
Alfred Uldum Abrahamsen, 5.A Hvordan var det før juleferien? »De to sidste timer var jeg meget træt, og jeg kunne slet ikke koncentrere mig. Efter den nye skolereform sagde man, der skulle være 45 minutter bevægelse hver dag. Og det fik vi overhovedet ikke. Kun to dage om ugen.« Er du gladere for at gå i skole nu? »Ja!«

Lærke Hylling Gerner Christensen, 5.A
Hvordan var det før juleferien?
»I de sidste timer var jeg meget træt. Vi lavede ikke rigtigt det, som læreren sagde, vi skulle. Da vi havde lektiecafé, sagde lærerne altid, at vi enten kunne lege eller lave lektier. Det er meget bedre uden tvungen lektiecafé.«
Er du gladere for at gå i skole nu?
»Ja!«
Lærke Hylling Gerner Christensen, 5.A Hvordan var det før juleferien? »I de sidste timer var jeg meget træt. Vi lavede ikke rigtigt det, som læreren sagde, vi skulle. Da vi havde lektiecafé, sagde lærerne altid, at vi enten kunne lege eller lave lektier. Det er meget bedre uden tvungen lektiecafé.« Er du gladere for at gå i skole nu? »Ja!«

Adam Chehaiber, 5.A
Hvordan var det før juleferien?
»Vi blev trætte til sidst, fordi vi havde haft så mange timer om dagen, og så gad vi ikke mere.  Når lærerne prøvede at gøre dagene sjovere, blev de ikke sjovere for os. Det er blevet bedre nu.«
Er du gladere for at gå i skole nu?
»Ja!«
Adam Chehaiber, 5.A Hvordan var det før juleferien? »Vi blev trætte til sidst, fordi vi havde haft så mange timer om dagen, og så gad vi ikke mere. Når lærerne prøvede at gøre dagene sjovere, blev de ikke sjovere for os. Det er blevet bedre nu.« Er du gladere for at gå i skole nu? »Ja!«

 

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.