Skolepsykologer i oprør: Kolleger angriber Pegida-talsmand

Frontfiguren i Pegida, skolepsykolog Nicolai Sennels, bliver af flere kolleger beskyldt for at komme med »fagligt uforsvarlige udtalelser« om muslimer. Kollegerne rejser over for Københavns Kommune tvivl om, hvorvidt han på grund af sine holdninger er egnet til sit job.

I et brev til Københavns kommune tager Pegida-talsmand Nicolai Sennels’ psykologkolleger kraftigt afstand hans synspunkter. Sennels ses på billedet ved en Pegida-demonstration tidligere i år.
I et brev til Københavns kommune tager Pegida-talsmand Nicolai Sennels’ psykologkolleger kraftigt afstand hans synspunkter. Sennels ses på billedet ved en Pegida-demonstration tidligere i år.

Den omstridte talsmand for den islamkritiske organisation Pegida, skolepsykolog Nicolai Sennels, bliver nu mødt med faglig modstand fra sine psykologkolleger i Københavns Kommune.

Således har 11 af Sennels’ fagfæller på Østerbro og i Indre By taget det opsigtsvækkende skridt at skrive et brev til Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune, hvori de udtrykker stor faglig mistillid til deres kollega. Dermed tager sagen om, hvorvidt en offentligt ansat psykolog som Nicolai Sennels må ytre sig, som han vil, en ny drejning.

I brevet tager kollegerne kraftigt afstand fra Nicolai Sennels udtalelser om muslimer. De beklager, at han »underbygger sine påstande med, at han er skolepsykolog«, og de tvivler på, om han er i stand til at holde sine personlige holdninger til muslimer adskilt fra sit professionelle arbejde med muslimer.

De kalder bl.a. hans udtalelser for »fagligt uforsvarlige i en folkeskole, som netop arbejder på rummelighed, inklusion og accept af forskelle«. Ifølge deres brev er Nicolai Sennels udtalelser »krænkende for muslimer og for de muslimske borgere«, som psykologerne betjener. I brevet nævner psykologerne ikke noget om, hvorvidt de afviser at samarbejde med Nicolai Sennels eller ligefrem ønsker ham fyret.

Skolepsykologen har i de forløbne uger været genstand for voldsom kritik for sit engagement i Pegida og for udtalelser som, at »når man arbejder psykologisk med muslimer, bliver det klart, at man ikke kan opfordre en muslim til at lægge sin vrede fra sig«.

Citatet uddyber han gerne over for Berlingske med, at »trusler og aggressioner er i den muslimske kultur i langt højere grad en accepteret måde at håndtere konflikter på«.

Socialdemokraten Jonas Bjørn Jensen, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation, har krævet ham fyret. Efterfølgende blev han dog sat på plads af sin gruppeformand, Lars Weiss (S), som oplyste, at det »ikke er Socialdemokraternes holdning« at »bringe Sennels ansættelsesforhold op til politisk behandling«.

På samme måde kræver næstformanden for Landsforeningen For Socialpædagoger (LFS), Jan Hoby, at Nicolai Sennels får en fyreseddel.

»Man kan ikke være hverken racist, islamofob, antisemit eller fascist og være ansat i den offentlige sektor og arbejde med børn og unge eller andre borgere. Det strider imod de værdier, som den offentlige sektor generelt har, og det strider mod de værdier, som Københavns Kommune har,« mener Jan Hoby:

»Det handler om, hvor langt man må gå som offentlig ansat, og her mener jeg, at Sennels er gået langt, langt over stregen.«

Berlingske er i besiddelse af brevet, som Nicolai Sennels’ kolleger har sendt til Børn- og Unge-udvalget, og som han også selv har modtaget. Han »ser brevet som et uhyggeligt forsøg på at indføre berufsverbot og et groft angreb på offentligt ansattes ytringsfrihed«.

»Presset på ytringsfriheden eksisterer desværre på mange arbejdspladser, hvor man risikerer at blive bagtalt, chikaneret eller frosset ud for at udtrykke ellers alment udbredte og åbenlyst velbegrundede bekymringer for islam og indvandring,« siger Nicolai Sennels.

Ytringsfrihed som privatperson

Han oplyser, at han er »i fortsat dialog om brevet med min fagforening og ledelse«.

»Hverken initiativtageren til brevet eller de øvrige ti underskrivere har henvendt sig til mig på noget tidspunkt om hverken brevet, deres bekymringer eller for at få bekræftet om det, som dagspressen skriver, er korrekt. Det er formuleret, underskrevet og afsendt bag min ryg,« lyder det fra Nicolai Sennels.

Han afviser, at han er »gået langt, langt over stregen,« sådan som Jan Hoby fra LFS mener.

»Jeg har alene benyttet mig af min ytringsfrihed som privatperson,« siger Nicolai Sennels.

Jan Hoby skal ikke regne med at få Nicolai Sennels fyret ene og alene på grund af hans holdninger. Det forklarer professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet Søren Højgaard Mørup.

»Det får som udgangspunkt ingen betydning for vedkommende, fordi offentlige ansatte har ytringsfrihed lige som alle andre. Så længe man udtaler sig inden for lovens rammer og som privatperson, kan man i princippet udtale sig, som man vil,« siger han:

»Men der kan være situationer, hvor ens ytringer medfører, at eksempelvis ledelsen, kolleger eller borgere ikke er i stand til at samarbejde med én. I sådan en situation kan resultatet blive, at vedkommende ikke kan varetage sin stilling tilfredsstillende, og at myndigheden som arbejdsgiver må drage konsekvensen af det. Det kan f.eks. være ændrede opgaver eller – hvis det ikke er muligt at løse problemerne på anden måde – en afskedigelse.«

Sennels er tidligere fratrådt en stilling i Københavns Kommune. Det skete i 2008, da han var ansat på institutionen Sønderbro og i forbindelse med et oplæg på et medarbejderseminar udtalte sig om muslimer på en måde, der blev opfattet som i strid med kommunens værdigrundlag.

Han endte med at indgå en fratrædelsesaftale og udgav efterfølgende bogen »Blandt kriminelle muslimer – en psykologs erfaringer fra Københavns Kommune« på Trykkefrihedsselskabets Bibliotek.

Jarlov: Politikere skal ikke blande sig

Ifølge medlem af Børn- og Unge-udvalget i Københavns Kommune Rasmus Jarlov (K) skal politikere ikke blande sig i personalesager som Nicolai Sennels’.

Men hvordan har du det med, at han er ansat?

»Det har jeg ingen holdning til. Vi skal ikke på den måde som politikere diskutere, om folk kan være ansat i det offentlige eller ej. De må have den holdning, de vil,« siger han.Hvad med en dømt pædofil i en børnehave?»Det er noget andet, der har man jo foretaget nogle handlinger, der er til fare for de mennesker, man skal have noget med at gøre.«

Så man kan – rent principielt – godt være glødende nazist og arbejde med integration i Københavns Kommune, hvis man ellers passer sit arbejde?

»Det er der ikke noget i vejen for. Hvis man ikke tager sine holdninger med på arbejde og ellers passer sit job og udfører det godt, så kan man mene hvad som helst.«

På samme måde, hvis man udtrykker voldsom sympati for IS og Syrien-krigere og samtidig arbejder med antiradikalisering i Københavns Kommune?

»Ja, sådan er det nødt til at være. Vi kan ikke begynde at gøre os til dommere og sige, at nogle holdninger ikke er gode nok til ansættelse i København.«

For nogle år siden kostede det en medarbejder i kommunen jobbet som uddannelsesvejleder, at han var medlem af Hitzb ut-Tahrir?

»Jeg har ikke kunnet læse andet, end at han påstår, at det var derfor, han blev fyret. Står det til troende, at han blev fyret af den årsag, ville jeg mene, at han havde en god sag i arbejdsretten, og sådan en sag har der mig bekendt ikke været.«

Hvad med Torkil Lauesen fra Blekingegadebanden, han blev jo også ansat i Københavns Kommune?

»Her er der ikke bare taler om holdninger, der er også tale om handlinger. Han er dømt for noget, der er voldeligt, og har været medvirkende til, at en politimand er blevet slået ihjel. Det handler om noget andet end sagen om Sennels. Derfor kan man godt sige, at det er i hvert fald ikke er alle stillinger, Lauesen på grund af sine handlinger burde kunne bestride i kommunen.«

Børne- og Ungeforvaltningen på Østerbro og i Indre By vil ikke kommentere sagen og det videre forløb, da der er tale om en personalesag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.