Skolens bedste elever brillerer i dansk

Hvis man er god til at analysere en novelle og læse en roman, klarer man sig også godt i fag som fysik, matematik og engelsk.

ARKIV.
ARKIV.

Egentlig er det uretfærdigt. Men nye tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at de elever, der klarer sig godt i ét fag, også klarer sig godt i de andre. Det gælder i særlig grad for de elever, der er dygtige til dansk – men også dygtige matematikere har tendens til at klare sig godt i fag som engelsk og fysik. Omvendt har elever, der kløjes i tal og bogstaver, ofte problemer i alle andre fag.

Det bestyrker børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i, at regeringen i sin snarlige folkeskolereform skal satse på flere timer og styrket undervisning i dansk og matematik.

»Det viser jo meget tydeligt, at har man godt styr på dansk og matematik, så klarer man sig også godt i andre fag. Det er nødvendigt med flere og bedre timer i en mere sammenhængende dag med fokus på dansk og matematik, for det er fundamentet for alle de andre fag,« siger Christine Antorini.

OECDs PISA-undersøgelser af 15-åriges kompetencer i forskellige lande har også afsløret en sammenhæng mellem elever med styrker i flere fag.

»PISA-undersøgelserne viser, at det i det store hele er de samme elever, der er dygtige til det hele, og at der er et stort sammenfald mellem de elever, der er gode til læsning, og de elever, der er gode til matematik. Selvfølgelig findes der børn og unge, der er særligt dygtige til sprog eller til matematik og naturfag, men ikke til så meget andet. Men de er ikke så almindelige,« siger professor Niels Egelund, der er leder af de danske PISA-undersøgelser.

Advarer mod flere dansktimer

Regeringen vil prioritere, at eleverne får flere timer i dansk og matematik, når den inden jul fremlægger sit udspil til en ny reform af folkeskolen. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er helt enig i, at gode kompetencer i dansk og matematik smitter af på læringen i de andre fag. Men han advarer mod en reform med mere dansk og matematik.

»Vi skal være meget opmærksomme på at udfordre de her børn på nogle områder, som de synes er spændende. Vi vil formentlig se en reform, hvor de får endnu flere dansk og matematiktimer. Men hvis du sidder og ikke lykkes i nogle timer og så bare får mere af det, du ikke lykkes med, så er det ikke sikkert, at det er vejen frem,« siger Anders Bondo.

I en international sammenhæng har de danske elever ikke overvældende mange skoletimer. Vi ligger lidt under gennemsnittet i samlet timetal i OECD-landene, fordi de yngste elever har få timer. Men danske elever har forholdsvis mange timer i læsning, skrivning og litteratur – i Danmark danskfaget – i forhold til resten af OECD-landene.

Alligevel kan det give god mening at satse på flere dansktimer, mener Niels Egelund.

»I Danmark indeholder danskfaget utroligt meget andet end læsning, skrivning og litteratur. Som regel får eleverne seksualundervisning, færdselsundervisning, oplysning om narkotika og uddannelsesvejledning i dansktimerne,« siger han.

Anders Bondo Christensen frygter derimod, at flere timer i dansk og matematik vil få elever med faglige problemer til at stå helt af.

»Hvis nogle af de her drenge mødte en rigtig dygtig musiklærer eller sløjdlærer, som stillede store krav til dem, så får de nogle løft på nogle områder, der interesserer dem. Og den motivation, de får her, kan man bruge til at løfte dem andre steder. På den måde skal man gøre folkeskolen mere bred. Med alt det her PISA og nationale test, så er fokus i den grad blevet rettet ind, og hver gang, vi får et dårligt resultat, så giver vi bare mere af det i stedet for at prøve at finde ud af, hvad der motiverer og begejstrer de her elever,« siger Anders Bondo Christensen.

Matematik skal ind i sløjdtimen

Men undervisningsministeren vil ikke alene øge timetallet i dansk og matematik, understreger hun.

»Når vi ønsker mere fokus på læsning og regning, er det både i fagene selv, men det handler også om, hvordan man arbejder med det sproglige i matematik, og hvordan man får matematik ind i sløjd. De praktiske og kreative fag skal bruges langt mere aktivt også i forhold til, hvordan man arbejder med sprog og matematik,« siger Christine Antorini.

Når undervisningsministeren præsenterer folkeskolereformen i løbet af december, forventer hun opbakning til helhedsskolen fra forligskredsen, der ud over regeringspartierne tæller Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti. Den borgerlige opposition har ligeledes bakket op om flere timer i dansk og matematik og har støttet ønsket om mere bevægelse og aktivitet i folkeskolen.

Mere vanskeligt ser det ud med de kommende overenskomstforhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening, hvor det er forventningen, at mere undervisningstid til lærerne skal kunne finansiere en del af reformen. Men det er lærerne ikke interesserede i.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.