Skoleledere siger god for elevers ferier i skoletiden

I årevis har skoleledere og ministre kritiseret forældre, der tager børn ud af skolen for at holde ferie. Men i dag synes de fleste skoleledere i rundspørge ikke, det er et større problem. »Børnene profiterer af samværet,« siger skoleleder.

Berlingske har foretaget en rundspørge blandt landets knap 1.300 skoleledere. Ud af 284 skoleledere, der har deltaget i rundspørgen, svarer knap halvdelen, at der i hver klasse er mindst tre elever væk på ferie uden for skoleferierne. Samtidig angiver 75 procent af de skoleledere, der har deltaget i rundspørgen, at ferierne slet ikke eller kun i mindre grad udgør et problem.
Berlingske har foretaget en rundspørge blandt landets knap 1.300 skoleledere. Ud af 284 skoleledere, der har deltaget i rundspørgen, svarer knap halvdelen, at der i hver klasse er mindst tre elever væk på ferie uden for skoleferierne. Samtidig angiver 75 procent af de skoleledere, der har deltaget i rundspørgen, at ferierne slet ikke eller kun i mindre grad udgør et problem.

Det er blevet så almindeligt, at forældre holder ferie med deres børn uden for skolernes officielle ferier, at langt de fleste skoleledere ikke længere opfatter dette som et egentligt problem. Hvor skolelederne tidligere har været modstandere af ferier »i utide«, afviser mange skoleledere i dag, at en ski- eller badeferie uden for de officielle skoleferier er problematisk.

Berlingske har foretaget en rundspørge blandt landets knap 1.300 skoleledere. Ud af 284 skoleledere, der har deltaget i rundspørgen, svarer knap halvdelen, at der i hver klasse er mindst tre elever væk på ferie uden for skoleferierne. Samtidig angiver 75 procent af de skoleledere, der har deltaget i rundspørgen, at ferierne slet ikke eller kun i mindre grad udgør et problem.

»Det sker i stor stil på vores skole, men vi vælger ikke at se det som et problem. De fleste af vores forældre er travle mennesker med lange arbejdsdage, og børnene profiterer af samværet med forældrene i ferierne. Uanset om det er en skiferie i Norge eller en ferie på Mallorca, lærer de noget af det,« siger skoleleder Niels Berendsen fra Allerslev Skole i Lejre.

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal mener, at ferier »i utide« er blevet hverdag i dagens Danmark,

»Jeg tror, at skolelederne har lært at leve med, at det er sådan, det er, og man ønsker ikke krig i samarbejdet med forældrene. Det er blevet et vilkår i vores samfund, at der i dag er så mange, der har råd til at rejse på ferie. Det er blevet allemandseje og er ikke længere en luksus, der kun er for de rige familier,« siger Claus Hjortdal.

Ingen ferielektier

På Allerslev Skole er der i øjeblikket en del børn på ferie, idet ugerne omkring skolens vinterferie i uge 8 er eftertragtede. Det er en skole, der ligger i et privilegeret område, hvor familierne har mulighed for at tage på hyppige ferier uden for skoleferierne. »Vi pointerer, at det er forældrenes eget ansvar, at børnene når det, de skal, og de skal ikke »hjælpes« til at finde ud af, hvad barnet skal lave, « siger skoleleder Niels Berendsen.

Tre ud af fire af de skoleledere, der har deltaget i Berlingskes rundspørge, giver altid eller stort set altid forældrene tilladelse til at tage deres børn ud af skolen for at holde ferie. Nogle gør det dog modvilligt og har nærmest resigneret. Som flere skoleledere pointerer, kan det være lige meget med tilladelsen, for forældrene gør det alligevel, og skolelederen har ingen magtbeføjelser, hvis forældrene mod skolens råd tager barnet med på ferie.

Hverken Skolelederforeningen eller Danmarks Lærerforening ønsker dog yderligere magtbeføjelser til skolelederne i tilfælde, hvor der måtte opstå en strid om ferier mellem skole og hjem. »Vi skal ikke have flere magtbeføjelser, for al skolegang skal ske i et samarbejde mellem skolen og elevens forældre,« siger Claus Hjortdal.

Lærerne mener dog, at de mange ferier er en dårlig udvikling – ikke så meget for det enkelte feriebarns skyld, men for fællesskabets skyld.

»Man går selvfølgelig i skole for at blive dygtigere, men man går ikke kun i skole for ens egen skyld. De elever, der bliver taget ud engang imellem, skal nok klare sig. Men det er et problem, når man tager nogen ud af et fællesskab – det kan være et klassefællesskab eller et fællesskab på et hold eller i en gruppe, Man bidrager som individ i det fællesskab, og så er det ikke godt, hvis man ikke er der,« siger Dorte Lange.

Skolehistoriker Keld Grinder Hansen mener, at magtbalancen er tippet, og at mange skoleledere i dag er bange for at tilrettevise forældrene.

»Realiteterne er, at forældrene i dag gør, som de vil, og de offentlige skoler har ikke rigtigt nogen sanktionsmuligheder. Det kan spille ind, at den offentlige skole i dag er i en konkurrencesituation, hvor skolelederne er begyndt at tænke på forældrene som kunder. Hvis kunderne vil noget, må man føje dem, for ellers går de et andet sted hen. Det afspejler nogle skoleledere, som ikke vil træde i karakter, og som er bange for forældrene,« mener Keld Grinder Hansen, der er tidligere skolechef og i dag er direktør for det historiske oplevelsescenter Andelslandsbyen Nyvang.

Skole indfører skærpet kurs over for ferier

En fjerdedel af skolelederne mener, at de hyppige ferier er et problem. En af dem er Rasmus Bonde fra Sønderbro Skole i København, hvor man lige har indført en ny procedure, hvor forældrene skal op på kontoret og udfylde et ansøgningsskema, hvis de ønsker, at deres barn skal holde fri fra skole for at tage på ferie. På skolen er 50 procent af eleverne tosprogede, og ferier i utide florerer blandt både etniske danske elever og tosprogede.

»Når forældrene har søgt om ferie, involverer vi klasselæreren for at få en vurdering af barnet, og så afgør vi det fra sag til sag. Hvis det for eksempel er en elev med meget fravær eller dårlig trivsel, vil vi ikke give tilladelse. Ressourcesvage børn har i høj grad brug for stabilitet. Hvis forældrene alligevel vælger at tage barnet med på ferie, registrerer vi det som ulovligt fravær, og det kan i sidste ende betyde, at vi må orientere socialforvaltningen,« siger Rasmus Bonde.

Minister: Skolelederne klarer det

Tidligere har både Skolelederforeningen og skiftende undervisningsministre som Bertel Haarder (V) og Christine Antorini (S) pointeret, at børn og forældre skal holde deres ferie i skoleferien og ikke i skoletiden. Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) glæder sig dog over, at det ser ud til, at de fleste skoleledere ikke længere opfatter ferierne som det store problem.

»Det tyder på, at skolelederne har en god dialog med forældrene, og det er det vigtigste for mig. I sidste uge talte jeg med en skoleleder fra Albertslund, der sagde, at for nogle familier er det en nødvendighed at rejse uden for skoleferierne, fordi de ellers ikke har råd. På den skole vurderede de, at ferierne giver en merværdi for eleverne, fordi de kommer ud og får nogle oplevelser med familien. Men skolelederne er opmærksomme på, om det ødelægger undervisningen for det enkelte barn og hele klassen,« siger Ellen Trane Nørby. Heller ikke Alex Ahrendtsen (DF) eller Marianne Jelved (R) ser noget problem ved de ferierende skolebørn.

»Det er jo realiteterne,« som Marianne Jelved konstaterer.

Fra professor Niels Egelund lyder det, at en ekstra skiferie ikke udgør et problem:

»Hvis man tager børnene ud af skole en uge for at tage på ferie, ser jeg slet ikke noget problem. Det kan derimod være et problem, hvis folk tager tre uger til Thailand eller sender børnene til familien i hjemlandet i længere tid, for så kommer de til at mangle rigtigt meget skoletid,« siger Niels Egelund.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.