Skoleledere: Selvejende skoler ender i frihedsrus

Hvis folkeskolerne bliver selvejende institutioner, vil det ende med, at de ikke formår at varetage den samfundsmæssige opgave, de skal løse, frygter skolelederne.

Skolen skal også sørge for, at eleverne får en samfundsmæssig, social og kulturel forståelse, mener formanden for Skolelederforeningen.
Skolen skal også sørge for, at eleverne får en samfundsmæssig, social og kulturel forståelse, mener formanden for Skolelederforeningen.

Skal landets knap 1.400 folkeskoler være selvejende, vil skolens samfundsmæssige opgave ikke kunne løses, mener formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle.

Det vurderer han på baggrund af lærerformand Anders Bondo Christensens pludselige udmelding i månedsmagasinet Mandag Morgen Navigation om, at han nu er åben over for selvejende skoler. Det vil i praksis betyde, at kommunerne mister al indflydelse på skolerne, og det er en rigtig dårlig idé, mener Anders Balle.

- Et rent selveje vil skabe en større forskellighed fra skole til skole, og det vil betyde, at man nedprioriterer den samfundsmæssige opgave, skolerne skal løse, som i høj grad kræver et fællesskab. Den opgave kan vi ikke bare kaste ud til folkeskolerne alene, for det vil ende i en eller anden frihedsrus, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Den samfundsmæssige opgave, skolelederen henviser til, er det faktum, at folkeskolerne står for almen dannelse, der ikke kun handler om uddannelse og læring. Skolen skal også sørge for, at eleverne får en samfundsmæssig, social og kulturel forståelse, der skal sikre det store, nationale fællesskab i landet, mener Anders Balle.

Han understreger samtidig, at det sikrer et lokalt engagement og politisk ansvar, at driften af skolerne er en kommunal opgave, og det vil han helst ikke lave om på.

En del af Anders Bondo Christensens argumentation for, at selvejende skoler er en god idé, ligger også i, at det fungerer godt for gymnasierne, der i forbindelse med strukturreformen i 2007 blev selvejende i stedet for at være drevet af amterne. Men man kan ikke sammenligne folkeskolen med gymnasiet, mener Anders Balle.

- Det fungerer fint for gymnasierne, men deres funktion er jo også en helt anden. Deres funktion er ikke den her helt almene dannelse, som folkeskolen står for, og det ville være ærgerligt, hvis der opstod en intern konkurrence skolerne imellem, siger han.

Gymnasierne konkurrerer i dag indbyrdes om at tiltrække elever, der udløser taxametertilskud, og derfor har de opprioriteret indsatsen for at profilere sig og blive skarpere på, hvilke spidskompetencer, de hver især har. En konkurrence, der fungerer for gymnasierne, men ikke hører hjemme i folkeskolen, mener Anders Balle.

Læs også: Her er Danmarks bedste skoleguider

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.