9. maj 2011, 06:00

Danske skolebørn skal lære sprog tidligere, end de gør i dag. Engelsk skal ikke længere være et fremmedsprog, men et »andetsprog«, som vi naturligt taler. Og skolebørnene skal ikke vente med at tage fat på tysk og fransk, til bumserne og hæmningerne pibler frem i puberteten.

Sådan lyder nogle af de foreløbige meldinger fra den arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet, der midt i juni afleverer sine anbefalinger til en ny sprogstrategi.

Gruppen har endnu ikke færdiggjort arbejdet, men ifølge formanden, chefkonsulent dr.phil. Bodil Due, overvejer medlemmerne meget kraftigt at anbefale tidligere sprogstart af engelsk og andet fremmedsprog samt mulighed for et tredje fremmedsprog i folkeskolen.

»Vores overordnede vision er, at vi gerne ser et højere uddannelsesniveau. Det gælder både engelsk og det andet fremmedsprog.

Hvis vi forestiller os, at vi for eksempel ender med at anbefale, at engelsk skal rykkes til første eller anden klasse, så vil vi også anbefale, at man rykker det andet fremmedsprog frem. Alle er enige om, at andet fremmedsprog lige nu ligger på et meget uheldigt tidspunkt. Det er lige i starten af puberteten, hvor eleverne er optagede af mange andre ting og ikke vil kvaje sig ved at tale et sprog, de ikke kan,« siger Bodil Due.

INFOSHOP: Har du valgt den rigtige skole til dit barn? Tjek vores skoleguide.

En tidligere start på tysk eller fransk vil også give mulighed for, at særligt talentfulde elever kan få mulighed for at lære et tredje eller fjerde fremmedsprog i folkeskolen, hvilket arbejdsgruppen finder vigtigt.

Engelsk obligatorisk linjefag

Arbejdsgruppen skal komme med forslag til en national plan, der styrker sprogfagene, så Danmark ikke mister indflydelse på grund af manglende sproglig og kulturel viden. Baggrunden er, at stort set alle andre sprog end engelsk er trængt i defensiven. Andelen af studenter med tre fremmedsprog er styrtdykket i gymnasiet efter gymnasiereformen. Tilslutningen til tysk i folkeskolen er dalende, og der er kun ét sted i landet, hvor de kommende lærere kan få fransk som linjefag.

Alligevel er Bodil Due også bekymret for danskeres faglige niveau i engelsk.

»Vi er ikke gode nok til engelsk i dag. Alle danskere kan noget engelsk, men vi har brug for, at flere kan engelsk på et højere og mere avanceret niveau,« siger Bodil Due.

Hun ønsker, at engelsk i højere grad bliver et »andetsprog«, som vi naturligt anvender i mange sammenhænge, i stedet for et fremmedsprog. Det vil dog også kræve bedre sprogkundskaber hos lærerne.

»Vi hælder nok til at anbefale, at engelsk bliver et obligatorisk linjefag i læreruddannelsen,« siger Bodil Due.

Arbejdsgruppen har skelet til erfaringerne fra Norge, som har vedtaget en national strategi for fremmedsprog, der indbefatter engelsk fra børnenes første skoleår.

Minister afventer

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) vil ikke på nuværende tidspunkt svare på, om han ønsker tidligere sprogstart.

»Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg lægger meget stor vægt på, at vi nu får nogle sammenhængende anbefalinger om at styrke fremmedsprogene. Hvordan det skal omsættes, må vi se på, når gruppen har afleveret sine forslag. Hvis man vil rykke nogle fag frem og styrke indsatsen, så kræver det jo penge, og det er også derfor, at det ikke er seriøst at mene noget om det, før vi har set anbefalingerne og har set på, hvad det vil koste,« siger Troels Lund Poulsen.

Han minder dog om, at regeringen i sit skolepolitiske udspil foreslår, at alle kommuner skal forpligtes til at udbyde fransk på mindst en folkeskole. I dag skal folkeskolerne tilbyde tysk i 7. klasse, mens det er frivilligt for skolerne, om de vil tilbyde fransk.

Hvis folkeskolen skal tilbyde sprog tidligere end i dag, kræver det desuden flere uddannede lærere i fagene, påpeger formanden for Sproglærerforeningen, Ingrid Stuart.

»Engelsklærerne kan man godt finde, men i tysk og fransk er der problemer med at få uddannede lærere, og der bliver flere problemer fremover,« siger hun.