Den evige tro på markedet styrer til fordel for samfundet er nok så naivt, det der styrer markedet er grådighed.
Når Venstre sænker top-skatten og indfører madmoms kaldet fedt-afgift så flytter man skatten fra de brede skuldre til de smalle skuldre.
Når Venstre ikke vil vedstå sig denne handling så lyver man, den kan ikke vaskes af på andre.
Når Venstre siger at det ikke må blive dyrere at være dansker så lyver man, hvis man samtidig siger , vi Liberalister overlader det til markedet at fastsætte priserne ( eks. Benzin prisen), når man samtidig tager fra pensionisterne - sats pulje forliget udhuler pensionen og så betragtes pensionisterne, og andet godtfolk, ikke Danskere.

Når Bankerne ikke betaler moms men lønsumsafgift, så flytter de da bare jobbene ud af landet hvis den stiger.
Det kan betragtes som tak for hjælpen, da liberalisterne havde belånt den varme luft.

Nu vil Venstre - hårdt presset af de ultra liberale løse arbejdsløsheds problemet med nedskæringer i de offentlige sektor, heppekoret jubler! Bankerne kan naturligvis te sig som de vil.

Især på tøj budgettet har vi sparet. Et par cowboybukser, jakker og sko, holder pludselig en sæson mere. Min vindjakke har jeg forresten haft i næsten 10 år nu.

På madbudgettet sparer vi også. Vi drikker kun mælk til måltiderne. Ellers er det vand, måske med lidt saft i til børnene. Slut med ture til bageren. Morgenmad skal sgu ikke koste over 100 kroner. Kødvarer køber vi hos halalslagteren og sparer derved 20 - 25% i forhold til Føtexslagteren.

Vi køber ind til højtider og runde fødselsdage i Tyskland. Privattegnede pensioner har vi også droppet og sparer nu i stedet bare op på en højrente konto. Forsikringer har vi også gået efter og har nu kun indbo, rejse og bilforsikringer. Besparelsen sætter vi fra på opsparingen.

Ny bil? Aldrig nogensinde! Familiebilen er købt tre år gammel og gennemgået for spoling og fejl hos FDM som betingelse for købet.

Mantraet er blevet: Der hvor vi sparer, der tjener vi pengene.

Tværtimod er mit personfradrag faldet med 1000 kr pr. md fra 2013 uden at mine økonomiske forhold er ændrede. SUK!

Det er faktisk så indlysende at ingen ser det:
Vi må erkende at intet kommer af intet. Skal vi videre er der kun én vej: Kraftig nedskæring og effektivisering af den offentlige sektor. Ikke fra bunden af, men fra den overadministrerende top. Dermed frigøres arbejdskraft til den private sektor, og dermed kan skatten sænkes i takt med at den virkelige produktivitet stiger.
På bundlinien vil det helt sikkert give et skatteprovenue, som samlet set vil sikre den eftertragtede velfærd for dem, der har det virkelige behov.
Men hvem tør sige den slags i en nation af pivede tryghedsnarkomaner?

XVI

Det er håbløst. Vi har haft borgerlige regeringer som har turdet gøre noget ved disse problemer, nu har vi endda en regering som slet ikke vil anderkende at der er et problem. For det er et problem, at vi har verdens højeste skatter og verdens største offentlige sektor.

På grund af disse to ting kombineret med politisk styring af næsten alt fremfor at markedet styrer økonomien, gør det at vi desværre bliver fattigere og fattigere sammenlignet med andre lande.

Denne regering kan ikke andet end hæve skattter og afgifter på alt, det er det nemmeste, at springe over gæret hvor det er lavest. De skulle heller se indad og foretage besparel inden for den offentlige ADMINISTRATION, det ville hjælpe. Så kunne vi vel få end bedre service fra de "varme hænder" som vi i den grad savner. I vuggestuer, børnehaver, skoler, hospitaler of ældre plejen.
Hvor findes der politikkere der har nok hård på brystet til at foretage disse ændringer.