Skat har brudt udbudsregler i mindst 12 år

I mindst 12 år har en af Danmarks største IT-opgaver ikke været sendt i lovpligtigt udbud. Det er et klart brud på reglerne, vurderer eksperter.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Det danske skattevæsen har i en årrække brudt de regler, der skal sikre fair konkurrence og lavest mulige priser til gavn for skatteborgerne.

I mindst 12 år har opgaven med at drive og vedligeholde de supercomputere, der udgør selve rygraden i Skats IT-systemer, Skats såkaldte mainframe, ikke været sendt i lovpligtigt udbud. I stedet er opgaven flere gange uden konkurrence tildelt virksomheden CSC, erkender Skat i en mail til Berlingske:

»SKATs mainframe hos CSC har ikke været i udbud. Udbudsreglerne har som udgangspunkt ikke været fulgt i forbindelse med genforhandling af kontrakten,« skriver Skat.

Ifølge flere eksperter er Skats ageren i sagen et lærebogseksempel på, hvad man som offentlig myndighed ikke skal gøre. Advokat Erik Hørlyck, der er udbudsekspert og partner i advokatvirksomheden Njordlaw, siger:

»Det er det, Klagenævnet for Udbud før har kaldt den groveste overtrædelse af alle: Den, hvor man ingenting foretager sig,« siger han.

Det mest alvorlige brud

Han bakkes op af Grith Ølykke, ekspert i udbudsret og lektor ved Copenhagen Business School.

»Direkte tildeling af en kontrakt uden udbud er det mest alvorlige brud på udbudsreglerne. Problemet er, at man risikerer at bruge for mange penge, og at man ikke nødvendigvis får det bedste produkt,« siger hun.

Det er næsten 20 år siden, CSC overtog driften af Skats mainframecomputere. Det skete i 1996, da CSC opkøbte det daværende statslige selskab Datacentralen. Siden da er aftalen med CSC blevet fornyet tre gange i henholdsvis 2003, 2009 og 2012. Men opgaven har altså aldrig været i udbud.
Samme situation gælder Rigspolitiets mainframe, som CSC også har leveret. Heller ikke denne opgave har været sendt i udbud, som IT-mediet Computerworld tidligere har beskrevet.

Offentlige myndigheder i EU er ellers underlagt EUs udbudsdirektiv, der blandt andet skal sikre de bedste konkurrencevilkår på tværs af Europa og de bedste priser for den enkelte myndighed. Direktivet siger blandt andet, at ordrer på varer og ydelser på over end en million kroner skal sendes i udbud, så leverandører fra hele EU kan byde på opgaven.

Aldrig undersøgt trods pligt

Der kan imidlertid være undtagelser fra reglerne: For eksempel kan der være opgaver, som reelt kun ét selskab kan løse. Men det er uvist, om dette ville gælde for Skats mainframe. For Skat har aldrig undersøgt, om det er tilfældet, skriver myndigheden i mailen til Berlingske. Det er Skat ellers forpligtet til.

»Der er heller ikke foretaget en vurdering af, hvorvidt kontrakten kan undtages fra udbud af tekniske grunde eller grundet beskyttelsen af enerettigheder, således at kontrakten kun kan overdrages til én bestemt økonomisk aktør,« erkender Skat i mailen til Berlingske.

Ifølge Skat er begrundelsen, at »manglende systemdokumentation, uklare rettigheder og meget stor teknisk kompleksitet har gjort det vanskeligt at bringe kontrakten i udbud.« Men der er ingen vej udenom. Skat skal som minimum foretage en undersøgelse af, om ordren skal i udbud, fastslår advokat Sune Troels Poulsen, partner hos advokatfirmaet Andersen Partners og forfatter til lærebogen »EU Udbudsretten.«

»At det er komplekst, ændrer ingenting. Skat skal stadig overholde reglerne,« siger han.

Ugyldige kontrakter eller bøde

Sanktionerne for at bryde EUs udbudsdirektiv kan være, at kontrakterne bliver erklæret ugyldige, eller at den statslige myndighed - her Skat - får en bøde. Det sker, hvis regelbruddet indbringes for Klagenævnet for Udbud i Danmark. Men ifølge advokat Erik Hørlyck er der også en risiko for, at EU-kommissionen kan finde på at indbringe sagen for EU-Domstolen.

»Fordi det er helt grundlæggende overtrædelser af EU-regler,« siger han.

Skat har haft rigeligt med IT-problemer de senere år. Især det milliarddyre IT-system til inddrivelse af danskernes gæld til det offentlige, EFI, har udløst kaos. EFI indkrævede blandt andet ulovligt gæld, som danskerne ikke længere skyldte det offentlige. Da skatteminister Karsten Lauritzen (V) slukkede for den automatiske inddrivelse i EFI, lancerede han samtidig sin nødplan »Skat ud af Krisen.«

Nødplanen beskriver blandt andet, hvorfor Skat har det så svært med IT. Systemerne er gennem årene købt hos forskellige eksterne leverandører, og ekspertisen med at få systemerne til at fungere ligger dermed stort set kun ude hos leverandørerne - og ikke Skat selv.

»Det gør det også svært at konkurrenceudsætte systemerne, at skifte leverandør og skabe sikkerhed for, at løsningerne følger lovens krav og er fleksible,« står der blandt andet i Skats nødplan.

Ulykkelig situation

Sagen om det manglende udbud viser, hvor ulykkelig situationen er for Skat - og for skatteyderne - mener Søren Lauesen, professor ved IT-Universitetet i København.

»Det her ligner jo ren monopoltilstand, der formentlig har kostet Skat unødvendigt store udgifter,« siger han.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få svar på, hvor meget CSC har fået for at styre Skats mainframe siden 1996. Hverken Skat eller CSC har besvaret spørgsmålet. Men lektor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet Erik Frøkjær vurderer, at det er en opgave til flere milliarder kroner.

»Denne sag afspejler i bund og grund bare det faktum, at mange af Skats helt centrale systemer er så gamle, komplicerede og i så elendig forfatning, at ikke giver mening at sende driften og vedligeholdelsen i udbud. For der er ikke andre end CSC, der kan løse opgaven. Skat vil ikke engang kunne formulere systemkravene i forbindelse med udbuddet meningsfuldt.«

Det årelange brud på udbudsreglerne er endnu en brik i en større fortælling om Skats IT-problemer, mener Kim Normann Andersen, professor i IT-ledelse på Copenhagen Business School.

»Skat er jo en af statens allerstørste købere af IT-ydelser, og alligevel er der så mange områder, hvor det slet ikke har fungeret. Ingen anden organisation har haft så mange kuldsejlede projekter på så kort tid som Skat. Det er et kæmpe ledelsesmæssigt problem,« siger han.

Berlingske har opfølgende spurgt Skat, hvorfor man ikke har sendt systemet i udbud, og om myndigheden har tænkt sig at gøre det fremover. Det har ikke været muligt for Skat at svare.

I årene 2010 til 2013 var Skat og Skatteministeriet ikke delt op i styrelse og ministerium, som det er i dag, men derimod fusioneret i et koncerncenter. Det udbud af aftalen om Skats mainframe, der skulle være foretaget i 2012, har dermed direkte været departementets ansvar. Berlingske har bedt skatteminister Karsten Lauritzen (V) om et interview om sagen. Han har ikke ønsket at udtale sig. Heller ikke CSC vil kommentere sagen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.