Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skadestuer: Vi kan ikke gøre det hurtigere

Region Hovedstaden erkender blankt, at nedslidte hospitaler er med til at forøge ventetiden på skadestuerne. Først i 2017 er problemet endeligt løst – og det kan ikke gøres hurtigere. Falliterklæring, mener Venstre.

Der er rigtig lange udsigter til, at problemerne med ventetider på hovedstadens skadestuer bliver endeligt løst. Som Berlingske beskriver i dag, er nedslidte hospitaler og for lidt plads på afdelingerne med til at øge ventetiden på skadestuen. Og først når en stribe spritnye akutmodtagelser er bygget færdigt i 2017, vil den del af ventetidsproblematikken være endeligt løst, erkender Region Hovedstaden, der har ansvaret for hospitaler og skadestuer:

- Vi kan ikke gøre det bedre. Vi bliver nødt til at erkende, at sådan er virkeligheden. Vi gør alt hvad vi kan, for at gøre det så hurtigt som muligt. Vi har på næsten hvert eneste regionsrådsmøde nye sager på til at skubbe på processen til at få gang i byggeriet. Men vi kan desværre ikke smide et færdigt hospital op og vupti. Det bliver nødt til at blive lavet ordentligt. Der er konkurrenceregler osv, så det tager den tid, det tager. Men vi gør alt, hvad vi kan, i mellemtiden for at finde midlertidige lokalemæssige løsninger, siger Svend Hartling, som er koncerndirektør i Region Hovedstaden.

I øjeblikket er der problemer med nedslidt byggeri og for lidt plads på Bispebjerg, Herlev og Hillerød Hospitaler – de tre hospitaler som sammen med Hvidovre Hospital fremover skal samle behandlingen af akut syge patienter i hovedstadsområdet på fire store akutmodtagelser.

På Bispebjergs skadestue er skadestuefunktionerne spredt ud over et stort område og flere bygninger på hospitalet, selv om de burde ligge dør om dør. Og det skaber problemer for personalet, som bl.a. ikke engang kan tage et simpelt røntgenbillede på skadestuen. Ligesom at de ikke har et selvstændigt rum, hvor de kan lave en indledende undersøgelse af patienterne. Det er ikke optimalt, siger Svend Hartling:

- Rammerne passer ikke. Når vi har bygget færdig, skal der gerne være enestuer, så man får en hel anden arbejdsro, hvor du ikke spilder en masse tid, når du for eksempel skal flytte patienterne ind i et undersøgelsesrum og snakke med dem og så flytte dem på en stue bagefter. Alt det kan vi ikke nu, det er umuligt i de fysiske rammer, siger han.

Ifølge Svend Hartling er byggeriet af de nye supersygehuse trukket ud, fordi regionen har måttet vente længe på de penge, som den tidligere VK-regering har bevilliget til nye sygehuse:

- Vi kan ikke gøre det hurtigere. Det er kedeligt og trist, men det har været en meget langsommelig proces at få frigivet midlerne til de fælles akutmodtagelser. Man kan altid diskutere, hvis skyld det er. Men det er den måde, processen har været tilrettelagt med ekspertudvalg og finansministeriet interesse for, hvordan midlerne bruges, siger han.

I Venstre kalder sundhedsordfører Sophie Løhde det en ”falliterklæring”, at patienterne risikerer lange ventetider på skadestuerne frem til 2017:

- Seks år er fuldstændig uholdbart. Det er ikke acceptabelt. Det er en falliterklæring fra Region Hovedstaden, hvis det er ambitionsniveauet. Sundhedsministeren skylder også at leve op til en række løfter, men jeg erkender stilfærdigt, at det ser en smule svært ud, siger Sophie Løhde med henvisning til, at S og SF i valgkampen lovede danskerne, at der maksimalt må være 30 minutters ventetid på skadestuerne.

Et løfte, som den nye sundhedsminister Astrid Krag (SF) siden trak tilbage. På et samråd i dag skal sundhedsministeren forklare Folketinget, hvorfor regeringen har brudt sit valgløfte.