20. juli 2011, 05:01

De små skadestuer har så begrænset ekspertise, at de må ringe til lægebiler eller ambulancer for at få hjælp. Den tilkaldte læge må så køre med patienten videre til et andet og større hospital, hvor de kan få behandling.

Sådan er det blandt andet på Helsingør Hospital, bekræfter vicedirektør Bente Drachmann Jørgensen:

»Sådan har det været nogle måneder. Det skyldes ændringerne på de små skadestuer. Før havde vi jo selv en anæstesilæge i huset,« siger hun og påpeger, at løsningen med at tilkalde lægebiler eller ambulancer flugter med resten af hospitalsstrukturen, hvor f.eks. en nyrepatient også kan blive sendt videre til det hospital, der måtte have den rette ekspertise.

Også på Frederikssund Hospital bekræfter direktør Jens Ole Jarden, at man i nogle situationer er nødt til at ringe efter hjælp.

»Der kommer jo selvhenvendere ind, der har været i trafikuheld. Det kan også være fødende eller en person, der har fået en hjerneblødning. Børn ser vi heller ikke. Derfor er der et tæt samarbejde med lægeambulancer, og en del patienter kører vi videre,« siger han.

De små sygehuse har som en del af den nye struktur med store specialiserede akutmodtagelser skåret ned på alt eller størstedelen af det personale, der før stod for anæstesi og ortopædkirurgi.

Jens Ole Jarden påpeger dog, at man på Frederikssund Hospital allerede før disse ændringer havde et tæt samarbejde med lægebilerne, og han mener ikke, der er sket en stigning i de antal gange, hospitalet har måttet tilkalde hjælp.

Fejlagtig information

I gårsdagens udgave af Berlingske slog Sundhedsstyrelsen alarm over landets små skadestuer. Styrelsen advarede skadestuerne mod fejlagtigt at skrive på deres hjemmeside, at borgere kan henvende sig med »livstruende situationer.« For det indebærer opgaver, som mange af de små skadestuer reelt ikke kan løse.

På Helsingør Hospital retter de nu fuldstændig ind efter Sundhedsstyrelsens kritik.

»Vi skal gøre det meget tydeligere, hvad vi kan på skadestuen,« siger Bente Drachmann Jørgensen.

Hun vil blandt andet sørge for at ændre teksten på hjemmesiden, så der ikke længere står, at man kan henvende sig ved »livstruende situationer.«

Derudover vil ledelsen sørge for, at der i løbet af ugen bliver lagt en række eksempler ud om, hvad man reelt kan behandle på Helsingør Hospitals skadestue.

Ligesom hun også er indforstået med, at det er en god idé, hvis skadestuen for eksempel bliver omdøbt til »akutklinik« for at gøre det mere tydeligt, at der er begrænsninger for behandlingsmulighederne.

Ked af Overlægeforeningens kritik

Samtidig er Bente Drachmann Jørgensen »utrolig ked af« den kritik Overlægeforeningens formand i gårsdagens udgave af Berlingske rettede mod Helsingør Hospital.

Formanden Erik Kristensen sagde, at han har advaret pårørende i Helsingør mod at tage på den lokale skadestue, hvis de bliver akut syge. Ligesom han meget nødig selv vil indlægges på hospitalet.

»Hvis man er akut, livstruende syg, så skal man hen til det rette sted. Meget ofte vil det være Hillerød Hospital eller Rigshospitalet. Men de store skadestuer skal heller ikke overfyldes med patienter, der kan klares på et lidt mindre kompetenceniveau. Vi kan stadig mange ting her,« siger Bente Drachmann Jørgensen.

På Frederikssund Hospital henviser Jens Ole Jarden til, at borgerne på hospitalets hjemmesiden kan læse om, hvilke afdelinger hospitalet har. Han påpeger, at for de fleste akut syge vil det være naturligt at ringe direkte til en ambulance.

Men der står jo på jeres hjemmeside, at I tager imod alvorlige og akutte skader, livstruende situationer eller akut sygdom. Det er vel ikke dækkende?

»Det kan du have ret i. Det er så sjældent, at vi er inde på den. Spørgsmålet er hvor mange, der i en akut situation går ind og kigger på hjemmesiden. Men det lyder rigtigt nok, at vi skal prøve at kigge på det,« siger Jens Ole Jarden.