Sjællandsk by fanget i velfærdsmareridt

Kun 47 procent af indbyggerne har et arbejde. Velkommen til en af Danmarks 20 største byer.

Slagelse.
Slagelse.

Slagelse kører alting forbi. Hastigt og i en sådan grad at vittige trafikanter på motorvejen, der flugter med den vestsjællandske købstad ved Storebæltsbroen, har givet byen nyt navn. De lokale kalder den 'Dødens gab'. For Slagelse er gået i stå.

Ædt op af en udvikling byen har kapituleret over for. Men fortællingen om byen handler om langt mere end en lukket lakridsfabrik, en tidligere alkoholiker på kontanthjælp og en smuk, ældre kvinde med et paradoks.

Den er symbolet på et Danmark, der inden for en ubehagelig nær fremtid bliver ramt af alt det, som arbejdsøkonomer i årevis har advaret os om.

Slagelse er kun begyndelsen

Fremover vil de fleste danskere stå uden for arbejdsmarkedet, mens det bliver det resterende mindretals opgave at forsørge dem.

- Det vi ser i Slagelse vil også ramme store dele af det øvrige Danmark. Det er ikke længere et fremtidsscenarie, men en reel udvikling, vi oplever kraftigt lige nu. Befolkningen vokser, men arbejdsstyrken falder. Der bliver altså færre til at tjene pengene - færre til at forsørge de flere.

Den tendens vil fortsætte frem til omkring år 2018-20, siger professor i økonomi ved Copenhagen Business School, Jan Rose Skaksen.

47 pct. arbejder

Det var i begyndelsen af 2011, at medarbejderne inde bag de gule mursten på Jobcenter Slagelse indså, at den var gal. Kombinationen af en langstrakt økonomisk krise og en demografisk kaoskurs med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder, havde sendt Slagelse Kommune i knæ: For første gang nogensinde stod et flertal af kommunens i alt 77.457 borgere uden job.

I dag har kun 47 procent af borgerne i Slagelse et arbejde, og må altså forsørge resten.

Nu har Jobcenteret hængt plakater op, huskesedler der skal minde borgerne om, at alle har ret til et arbejde.

- Du må gerne arbejde og modtage førtidspension samtidig, som plakatteksten venligt bemærker.

Anni Hansen kender alt til det med at arbejde. I årevis puklede den 72-årige kvinde som hjemmehjælper, indtil en hjerneblødning slog benene væk under hende. I dag er hun brugerrådsformand på et af Slagelses ældrecentre, Kongehaven.

- Det er lidt spøjst. I de 10 år, jeg har arbejdet her, er der kommet flere og flere brugere af stedet til. Men udenfor, på byens fabrikker, er det kun gået i den anden retning. De lukker, og så bliver der jo færre til at betale for det her,« siger hun om paradokset i Slagelse, og viser rundt i de lyse og varme lokaler.

I en tv-stue hælder 20 Slagelse-borgere kartoffelsuppe i dybe tallerkner, mens de planlægger den tur til Rhinen, der er aftenens altoverskyggende projekt.

Erhvervsliv på retræte

Sangbogen 'De grå synger' ligger parat, hvis lysten skulle blive for overvældende, men Anni Hansen ved udmærket, at skønsangen hurtigt kan ændre karakter.

- Med stigningen i antallet af ældre i kommunen, er der mere pres på aktiviteterne, end tidligere. Men så må vi trykke os lidt sammen. De fleste her har arbejdet hele deres liv, og de fortjener at være her, siger hun. En køretur rundt i Slagelse bekræfter Anni Hansens ord om et erhvervsliv på retræten. Faktisk skal man blot få hundrede meter ind i byen førend afskallede og forladte fabriksbygninger bryder harmonien fra de tilstødende kolonihaver.

Bygningernes smadrede ruder minder om de mediebulletiner, der ramte byen i november og december.

Først var der udmeldingen fra den lokale lakridsfabrik Malaco. Hele den søde produktion skulle flyttes til Slovenien, hvor arbejdere kan spises af med 80 procent mindre i timen end i Slagelse.

Dernæst kom turen til Slagelses maskinfabrik CFS, der fandt produktionsvilkårene gunstigere i Holland.

Skæv demografi

Slam. Pludselig manglede der 350 arbejdspladser i Slagelse.

Det er sådan noget der tærer på byens økonomi og som gør ondt på formanden for Slagelse Erhvervsråd, Poul Møller.

- De her lukninger har påvirket os negativt i de senere år. Samtidig har vi en meget skæv demografimed mange ældre som gør, at vores erhvervsliv bliver hårdt ramt.

Det er en kæmpe udfordring, siger Poul Møller og understreger, at virksomhederne i Slagelse arbejder hårdt på at gøre byen så 'attraktiv' som muligt.

Ifølge økonomiprofessor fra CBS, Jan Rose Skaksen, er det bare ikke nok.

Problemet er, at selvom Slagelse i de kommende år formår at skabe flere jobs, vil der mangle folk til at besætte dem.

- Der er kun én mulighed: Vi er nødt til at skaffe nogle flere arbejdere. Og en af de store faktorer, som virkelig rykker noget i den sammenhæng, er afskaffelsen af efterlønnen, vurderer han med henvisning til Regeringens udspil på området.

Har arbejdet nok

På et af Slagelses værtshuse, Den Røde Rubin, hænger flere arbejdsdygtige mænd i barstole og sofaer. Ingen har dog lyst til igen at skulle kalde sig arbejdere.

De føler, at de har ydet nok.

De føler, at de har givet deres.

Kun en enkelt vil vedkende sig, at han kunne have valgt en anden vej.

- Jeg er 45 år gammel, og arbejdede indtil jeg for otte år siden fik nervebetændelse. Det var min egen skyld.

Lidt for mange af dem her, du ved, siger manden, der blot vil kaldes 'Niller', og sætter sin grønne flaske til læberne.

- Jeg er på kontanthjælp, og arbejder få timer som arbejdsmand engang imellem.

Men jeg kan godt se, at det ikke er særlig smart, at jeg ikke er i stand til mere, lyder beklagelsen fra 'Dødens gab'

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.