Singler smider mest mad i skraldespanden

Madspildet er 40 procent større for en person i en lejlighed end en person i en familiebolig, viser nye tal fra Miljøministeriet. Miljøministeren opfordrer kraftigt supermarkederne til at sælge færre slagtilbud og mindre pakker mad.

Der er ca 350 g svinekød tilbage, når han har lavet sine tre krebinetter til aftensmad.
Der er ca 350 g svinekød tilbage, når han har lavet sine tre krebinetter til aftensmad.

I Kasper Haagensens barndomshjem i Virum smed de ikke noget ud. Madresterne blev enten gemt til næste dag eller frosset ned.

»Men i dag lever vi i et samfund, hvor vi træffer beslutninger på en anden måde. Jeg kan godt forestille mig, at min mor på forhånd vidste, hvad vi skulle have at spise hele ugen. Men når jeg står i supermarkedet, tænker jeg mere over, hvad jeg har lyst til lige nu. Og ikke så meget, hvad jeg har i dybfryseren,« siger 40-årige Kasper Haagensen, som er selvstændig, single og bor alene i Lyngby.

Han synes egentlig, at det er dumt at smide mad i skraldespanden, hvis den ikke fejler noget. Men det kan være svært at undgå, for tit bliver han nødt til at købe meget større mængder mad, end han egentlig har brug for.

»Se den her for eksempel,« siger han og løfter en pakke med 500 gram oksekød. »Jeg ville aldrig kunne spise 500 gram. Og så kan man købe tre pakker for 100.« Han peger på et gult tilbudsmærke på pakken. »Det er rigtig smart, at jeg kan spare 10 kroner, men jeg får det jo ikke spist,« siger han og skærer et lille stykke kød fra, som han vil lave til krebinetter, som han skal have til aftensmad. Det meste af kødet bliver tilbage.

»Og når man fryser kødet ned, synes jeg, at det mister smagen. Det er nok luksusmennesket i mig, der vil have, at det smager godt og er friskt,« siger han, mens han dypper et stykke kød i æg og rasp.

Han savner flere alternativer til de store pakker og mængderabatterne, når han køber ind.

»Rigtig mange af mine venner bor alene, selvom de har en kæreste. Og i betragtning af, at der er en million, der bor alene, kunne man godt kigge på at have flere ting til vores målgruppe i supermarkederne. For der er et kæmpe marked for det.«

Meget tyder på, at danskere, der bor alene, smider mere mad ud, end danskere i familieboliger. Madspildet er 40 procent større for en person i en etagebolig end en person i en familiebolig. Det viser tal fra en ny rapport fra Miljøministeriet, som Berlingske kan offentliggøre i dag. En person i en etagebolig smider nemlig 1,14 kg god mad ud per uge - 59,2 kg per år - mens en person i en familiebolig smider 0,81 kg ud per uge svarende til 42 kg per år. Det er især frugt og grønt, der bliver smidt ud, og en af forklaringerne er ifølge rapporten, at husstandene er mindre i etageboliger end i familieboliger, og at mængderabatter og store pakker betyder, at især de små husstande kommer til at købe mere, end de kan nå at spise.

»Det er et interessant resultat, som indikerer, at der er noget, man særskilt kan gøre i forhold til de mindre boliger,« siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S), der til efteråret vil lancere et nyt partnerskab om madspild, som blandt andet skal bestå af forbrugerorganisationen Stop Spild af Mad og Fødevareministeriet, der sammen skal finde ud af, hvordan man kan reducere madspild og affald i det hele taget. Samt hvordan man kan gøre det nemmere for små husstande at smide mindre ud.

»Jeg er i gang med at kigge på, hvordan vi danskere kan producere mindre affald samlet set – ikke kun på fødevareområdet. For vi er et af de lande i EU, som producerer mest affald. I første omgang skal der være en idé-fase, hvor vi i partnerskabet skal kigge på, hvordan vi får udbredt gode erfaringer og initiativer,« siger miljøministeren, som derfor endnu ikke kan svare på, hvilke konkrete tiltag der vil komme ud af det nye partnerskab. Men allerede nu opfordrer hun på baggrund af den nye rapport supermarkederne til at sælge mindre pakker mad og begrænse mængderabatterne.

»Der er tilsyneladende brug for, at forbrugerne får mulighed for at handle mindre ind, og jeg opfordrer klart supermarkederne til at følge erfaringerne fra de supermarkedskæder, som er begyndt at sælge mindre mængder af mad, der er beregnet til husstande med en person. Der har vi et meget simpelt redskab til, at de, der bor alene, har mulighed for at købe ind til deres behov frem for at smide større mængder mad ud,« siger Kirsten Brosbøl.

Et godt eksempel på dette er supermarkedskæden Rema 1000, der siden 2008 ikke har haft flerstykstilbud. Men også Coop, som tæller Kvickly, Super Brugsen, Irma og Fakta, lover nu, at der allerede i år vil blive introduceret tiltag, der gerne skal begrænse madspildet. Det kan for eksempel være flere etstykstilbud og mulighed for at købe kødpakker, der vejer mindre end 500 gram.

»Vi er meget optaget af, at en stor del af befolkningen bor alene, og vi arbejder løbende på at få mindre pakkestørrelser. Men udfordringen er, at prisforskellen på de mindre pakker og de store bliver relativt lille,« siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop.

Madspild er tilsyneladende også noget, der optager de danske forbrugere. I hvert fald mere end det gjorde for fem år siden. 47 pct. af danskerne tænker mere over, hvor meget mad de køber set i forhold til for fem år siden, mens 4 pct. tænker mindre over det. Det viser en Gallupundersøgelse lavet for Berlingske for nylig.

Samtidig vurderer 37 pct., at de smider mindre mad ud end for fem år siden - mens 14 pct. selv mener, at de smider mere mad ud. Dertil kommer, at de fleste danskere er blevet bedre til både at gemme madrester til senere brug og at lave mad til flere dage ad gangen. Og stort set alle danskere er enige i, at det er vigtigt at undgå madspild.

Men den stigende bevidsthed ændrer ikke på, at danske forbrugere spilder 260.942 tons mad om året - det betyder, at næsten en fjerdedel af vores affald er madspild ifølge Miljøministeriets nye rapport. Hvis man tæller forbrugernes og fødevaresektorens madspild sammen anslås det, at Danmark har et madspild på 540.000 ton årligt - og det koster danske husholdninger 16 milliarder kroner hvert år ifølge Landbrug og Fødevarers nyeste beregninger. På verdensplan bliver en tredjedel af al den mad, der bliver produceret til mennesker, smidt ud - imens sulter 870 millioner hver dag. Al den spildte mad udleder 3,3 milliarder ton drivhusgasser i atmosfæren. Drivhusgasser, der skaber klimaforandringer, som forstærker risikoen for konflikt, hungersnød, oversvømmelser og flygtningekriser i det århundrede, vi lever i nu - det konkluderede FN i en klimarapport for nylig.

»Madspild har den konsekvens, at omkostningerne for producenter, detailkæder og forbrugerne går til spilde. Der bliver brugt ressourcer på at transportere maden, køle den ned og på at gøde markerne. Det er miljøbelastende. Men når maden bliver spildt, er det en miljøbelastning, som egentlig ikke er nødvendig,« siger Jørgen Dejgård Jensen, som er lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

For forbrugerne skyldes madspildet blandt andet, at de kan have svært ved at planlægge, hvad de skal have at spise, og at de kan glemme at genbruge rester, fordi det er nemt bare at købe ny, frisk mad, vurderer Jørgen Dejgård Jensen. Han tror, at mere information om, hvordan man kan bruge madrester fra dagen før, vil mindske madspildet, mens ny teknologi kan gøre det muligt at skabe »intelligent emballage«, som for eksempel skifter farve, når maden er ved at blive for gammel.

»Så hvis den ikke har skiftet farve, ved man, at maden stadigvæk er god nok,« siger Jørgen Dejgård Jensen, der også mener, at pakkestørrelserne i supermarkederne har en betydning for madspildet.

»Kød sælges typisk i halvkilos pakker. Hvis man kun har brug for 200 gram ad gangen, er der større risiko for, at der bliver noget madspild.«

Den oplevelse har Kasper Haagensen også.

»Det er vigtigt, at der kommer flere madportioner, der passer til samfundet. Og for mig er det fint nok, hvis maden kilomæssigt bliver dyrere. Jeg vil for eksempel hellere købe en pakke med 200 gram kød, selv om den koster to tredjedele af prisen for 500 gram.«

Han åbner en lille pose med en håndfuld gulerødder.

»Det er jo genialt at lave sådan nogle mikroposer som den her. Jeg prøver at tænke mig om, når jeg køber ind ved at vælge de små poser, når jeg kan.«

For ham er det ikke så meget et spørgsmål om at spare penge. Han har råd til at købe mere mad, end han får spist. Det er mere princippet i det.

»Det er irriterende at smide mad ud. Det er dumt og irrationelt. Vi kunne brødføde alle de sultne i Afrika, hvis vi smed mindre mad ud,« siger Kasper Haagensen, som er gået i gang med at spise sin aftensmad. Han er allerede ved at være mæt, før han har nået at spise den skiveskårede peberfrugt, ærterne og pastaen, der stadig ligger på tallerkenen.

»Det er heller ikke så sundt at spise så meget, som vi gør. Det her er i princippet for meget,« siger han og peger på sin mad. »Men det er, som om at alting bliver større og større i dag.« Han rejser sig og henter en stor ketchup fra køkkenet. »Den her skal for eksempel spises på 28 dage efter åbning. Nu er jeg meget glad for ketchup, men alligevel,« siger han

»Mindre portioner er en vej frem - ingen tvivl om det. Du kan jo aldrig nogensinde helt løse problemet med madspild. Men du kan begrænse det.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.