Seksuelt krænkede har ikke brug for piller – men for »knus og kram«

I et åbent brev til statsministeren retter den ældste søster i »Tøndersagen« en hård kritik mod systemet for at glemme den menneskelige omsorg. Et generelt problem, vurderer eksperter.

Arkivfoto fra reportage fra Tønder 10 år efter Tønder-sagen.
Arkivfoto fra reportage fra Tønder 10 år efter Tønder-sagen.

Børn og unge, som er blevet seksuelt krænkede, har brug for årelang hjælp og støtte. Også efter de er fyldt 18 år. Det skal ikke alene overlades til det psykiatriske system at behandle dem. Kommunerne må i større udstrækning træde til med såkaldte efterværn og plejefamilier, når ofrene er blevet voksne, og hér kan frivillige organisationer også spille en rolle.

Dét er vurderingen fra eksperter, efter at den ældste pige i den såkaldte Tøndersag nu retter en sønderlemmende kritik mod især det sociale system for at svigte ofrene for seksuelle overgreb.

Den nu 20-årige kvinde blev i 2005 fjernet fra hjemmet, efter at hun og hendes yngre søster var blevet seksuelt misbrug af faren, der fik ti års fængsel og også blev dømt for at have stillet den ældste datter til rådighed for andre mænd.

Åbent brev til Torning

I et åbent brev til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fortæller »Nadja«, at hun nu i det store hele er overladt til det psykiatriske system, som pumper hende fuld med medicin, når det, hun i stedet har brug for. er »menneskelig omsorg, knus og kram«.

»Indlevelsesevnen er pist forsvundet, og det individuelle menneske er der ikke spor plads til,« skriver hun i brevet, som offentliggøres i Politiken.

Hun kalder det »mangel på respekt af andres værd«, når behandlerne bliver ved med at prøve at overtale hende til at indtage medicin, når hun ikke ønsker det. »Man behandler ikke en PTSD-diagnose med psykofarmaka. Der skal mere og noget helt andet til,« skriver »Nadja«, der bl.a. efterlyser terapeutisk behandling og at komme i familie­pleje for at få nogle af de følelses­mæssige relationer, hun ikke fik som barn.

Ifølge eksperter er det et generelt problem, at seksuelt krænkede ofte slippes af det sociale system, når de bliver voksne, og at der derefter kun er det psykiatriske system at ty til, når de er kommet så langt ud, at de f.eks. forsøger selvmord.

»«Nadjas« historie er et godt eksempel og en påmindelse til os alle om, at indsatsen ikke bør slutte, når folk fylder 18 år. Der er brug for at behandle og tage hånd om de krænkede i mange år. Generelt bør kommunerne derfor gøre mere for at bruge mulig­hederne for at yde efterværn, så de ikke kun får psykiatrisk behandling, men også ser på hele situationen, og hvad der i øvrigt er behov for. Problemerne er jo ikke overstået, når man fylder 18 år,« siger national chef i Red Barnet Kirsten Lund Larsen.

Ligenende sag fra Rebild

Det åbne brev i Tøndersagen kommer, efter at andre ofre i en lignende sag, den såkaldte Rebildsag, fornylig i et interview i Berlingske var ude med en hård kritik mod Rebild Kommune for at svigte sit ansvar for at hjælpe børnene videre.

Den tidligere formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen, der i »Huset Zornig« arbejder med socialt udsatte, er netop nu ved at lægge sidste hånd på en rapport med interviews med 19 voksne, som blev krænkede, da de var børn. Hér er et fællestræk for de fleste, at de er eller har været i psykiatrisk behandling – og at det ikke rigtigt har hjulpet. Ikke fordi det psykiatriske system er dårligt, men fordi situationen omkring dem er så kompleks, at der er behov for en bred vifte af foranstaltninger.

»Man skal hele vejen rundt. Man skal se på de unges økonomi, deres helbredstilstand, de skal have mulighed for årelang terapi, og der skal være omsorgsmennesker omkring dem, som kan give dem kærlighed,« siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun fremhæver, at der i nogle situationer har været gode erfaringer med at finde plejefamilier til ofre over 18 år, hvor de har kunnet få omsorg og måske også mulighed for at være barn igen på en måde, som de ikke har oplevet før, kaldet »re-parenting«. Ifølge Lisbeth Zornig Andersen sker det hyppigt – ved beretninger om krænkede børn – at forældre med overskud, hvis børn måske er flyttet hjemmefra, tilbyder sig som en slags plejeforældre for unge voksne.

»Hvis kommunerne satte det mere i system, ville man formentlig sagtens kunne få et samarbejde i gang med frivillige organisationer på dette område,« siger hun.

Hold fast i håbet

I et svar til »Nadja« fremhæver stats­ministeren, at sagen var med til, at regeringen ændrede indsatsen for misbrugte børn, og at hun også håber, at »Nadja« holder fast i et »lille håb«, hun trods alt også giver udtryk for, at hun har.

Social- og integrationsminister Manu Sareen (R) konstaterer, at man politisk i kølvandet på den »forfærdelige sag« har haft stort fokus på at følge op på underretninger og lave en ordentlig udredning af støtte­behovet i forhold til udsatte børn og unge.

»Det, der i mine øjne er ekstremt vigtigt – børns behov for at vokse op med stabile voksenrelationer – har også fået endnu mere fokus. Jeg kender ikke nok til den konkrete sag fra Tønder, og hvad der senere hen er sat i gang af tiltag. Men jeg kan sagtens forstå, at pigen har behov for den tryghed og nærhed, som hun ikke fik i barndommen. De behov er essentielle for alle, og det skal alle børn have lov til at opleve,« siger Manu Sareen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.