Seks gaderøverier i København

Politiet undrer sig over tidspunktet.

Københavns Politi efterforsker en række gaderøverier i Hovedstaden onsdag aften.

- Det er røverier, hvor man har truet folk til at aflevere mobiltelefoner og andre personlige effekter, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Sajjad Haider, til bt.dk.

I alt blev der anmeldt fire gaderøverier og to forsøg fra og med klokken 18 onsdag aften.

- De er foregået spredt over det meste af København, så vi tror ikke, at der er tale om de samme gerningsmænd, siger efterforskningslederen.

Gerningsstederne var blandt andet Fælledparken, Nørrebrogade, Frederiksberg og Vesterbro, og røverne har heller ikke brugt samme fremgangsmåde. I det ene tilfælde er der dog tale om et tyveri, i det en knallert kører forbi og får fat i en taske, og ellers er der tale om en lille gruppe af gerningsmænd, der passer en tilfældig forbipasserende op. 

Politiet undrer sig lidt over tidspunktet for de mange røverier.

- Normalt foregår den slags sidst på natten i weekenderne, når folk har fået noget at drikke og skal hjem fra byen, siger Sajjad Haider til bt.dk.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.