Scavenius er for ømtålelig til Amager

Seks regeringsledere får 1. december opkaldt en københavnsk gade efter sig. Københavns Kommune har dog valgt at se bort fra enkelte statsministre.

Statsminister Viggo Kampmann på sit kontor i statsministeriet, nu bliver en vej på Amager opkaldt efter ham.
Statsminister Viggo Kampmann på sit kontor i statsministeriet, nu bliver en vej på Amager opkaldt efter ham.
I 1992 forsøgte rigmanden Alex Brask Thomsen at få Nørrebrogade opkaldt efter sig ved at tilbyde Københavns Kommune 250 mio. kroner. Kommunen afslog. Men måske havde Brask Thomsen haft mere held med sit foretagende, hvis tegnebogen var blevet i lommen, og han i stedet var gået efter statsministerposten.

I hvert fald har Københavns Kommune valgt at opkalde fem gader og en plads efter tidligere statsministre. Det sker per første december, når området syd for det gamle erhvervsområde omkring A-huset på Islands Brygge skal omdannes til et boligkvarter.

De udvalgte statsministre er henholdsvis Vilhelm Buhl (S), Knud Kristensen (V), Niels Neergaard (V), konseilpræsident Johan Henrik Deuntzer (V) og Hilmar Baunsgaard (R), der som den eneste får en boulevard. De andre fire må nøjes med en gade, mens Viggo Kampmann (S) får sin egen plads.

- Vi er et enigt udvalg, som synes, det er en god idé at forsætte traditionen med at opkalde vejene i området efter statsministre, siger Lars Berg Dueholm (LA), der er medlem af Københavns Kommunes såkaldte vejnavnenævn.

Baunsgaard fik første vej

Udvalget besluttede at tage listen af statsministre og give et vejnavn til den seneste, afdøde statsminister, der ikke endnu har en vej opkaldt efter sig. Dermed er vejnavnenævnet startet ved Jens Otto Krag (S), der allerede havde en vej, og så blev Hilmar Baunsgaard den første til at få sit navn på en af de nye veje ved Islands Brygge.

Men vejnavnenævnet har dog valgt at springe over et par statsministre på vejen ned gennem listen, blandt andre Erik Scavenius, der var statsminister i godt et år under besættelsen.

- Der er stadig knyttet nogle følelser til samarbejdsregeringen med tyskerne, og vi synes derfor, at det var rigtigt, at vi ikke stak hånden i den hvepserede, siger Lars Berg Dueholm.

Vejnavnenævnet valgte også at se bort fra Otte Liebe og M.P Friis, der var indblandet i Christian d. 10s påskekrise i 1920.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.