Samtalen er syg

Når danskerne taler sammen, er det markeringer, fordomme og lukkede ører. Vi forveksler debat med diskussion. Berlingske tog til førstehjælp for samtalen. Det hedder samtalesalon, og det griber om sig.

Samtalesaloner dukker op flere og flere steder i landet i erkendelse af, at den danske samtale ofte er søvndyssende forudsigelig og debatkulturen konfrontatorisk og ufrugtbar. Samfundslaboratoriet Borgerlyst er længst fremme med at inspirere os til at tale ordentligt sammen. Foto: Linda Kastrup
Samtalesaloner dukker op flere og flere steder i landet i erkendelse af, at den danske samtale ofte er søvndyssende forudsigelig og debatkulturen konfrontatorisk og ufrugtbar. Samfundslaboratoriet Borgerlyst er længst fremme med at inspirere os til at tale ordentligt sammen. Foto: Linda Kastrup

Jeg er blevet vist hen til en ældre dame ved et sofabord. Vi hilser og fortæller, hvad vi hedder. De andre ca. 80 deltagere i denne aftens samtalesalon i Linnésgade i København sidder også to og to i det højloftede lokale. Stemningen er afslappet. Alle småsnakker. Værterne byder velkommen og uddeler kort med opvarmningsemner.

På et af dem står der »Morgen«. På et andet »Borgerlyst«. Aftenens overordnede tema er »Handlekraft«. De fleste er kvinder i 30erne og 40erne. Der er folk fra Næstved, Østerbro og forstæderne. Den ældre dame er pensioneret pædagog fra Gilleleje. Vi når ikke at tale meget sammen, men nok til at jeg tror, at jeg ved, hvad hun er for en. Det er ellers meningen, at vi skulle springe de tre gamle smalltalk-travere over: Hvad laver du? Hvem kender du her? og Hvor kommer du fra?

Så kommer emnet: Hvornår har du sidst tænkt »nogen burde gøre noget« – og hvad gjorde du så selv? Vi får flere spørgsmål: Hvornår har du sidst følt, at du gjorde en forskel? og Hvor tæt på skal du være for at føle ansvar?

Vi skifter samtalepartner flere gange. Alt for kort tid til så store emner. For hvad vil det sige at gøre en forskel? Skal man lancere sine sejre eller blotte sin kolde egoisme over for den nye fremmede? Ansvar for hvad? Taler vi om samfundet eller privatsfære? Det kommer samtalerne også til at handle om. Det kræver sin mand at være ærlig, dyb og uden fordomme over for en fremmed så hurtigt.

Og vi er blot lige begyndt.

Som statsministeren sagde

Berlingske er taget til samtalesalon, fordi statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde, vi skulle. På sin egen måde.

I sin nytårstale gav han danskernes samtaler og den berygtede »tone i debatten« et slag på mundtøjet:

»Vi har brug for en bedre samtale med hinanden. Hvor vi lytter, også – ja, måske især – til dem, vi er uenige med. Hvor vi erkender, at en sag har flere sider.«

Terror og flygtninge: Læs hele Løkkes nytårstale her

Det var så tæt på en opfordring til at gå til samtalesalon, som man kan komme. Til gengæld er det gratis, og man tropper bare op. Mange steder i landet inviterer folk til samtalesaloner stærkt inspireret af samtalesaloner.dk. Andre samtaleinitiativer er dukket op: The art of Hosting, filosofiske saloner blandt andet på Aarhus Universitet og kortspil som »Snak« og »Lynhistorier«. Det er bare at google »samtale«.

Men er det virkelig nødvendigt, at »far« i sin nytårstale skal skælde os ud, før vi forstår, at vi skal være berigende, forstående og lyttende, når vi taler sammen? Ser man på mediernes og de sociale mediers velkendte stillingskrige mellem for og imod’er, er der øjensynligt et behov. Og alle, der har været i parterapi, til coach eller læst selvhjælpsbøger, ved, at den gode samtale er svær.

»Vi har mistet nogle af de helt basale evner til at føre en interessant samtale,« siger Nadja Pass, der sammen med Andreas Lloyd åbnede det såkaldte samfundslaboratorium Borgerlyst i 2010 og som noget af det første begyndte at afholde samtalesaloner.

De er i dag de mest succesrige spillere på samtalemarkedet. 30 saloner er det blevet til overalt i landet med emner som traditioner, systemer, alder, udseende, taktik, nærvær, helte. Ikke f.eks. »flygtninge« for man vil undgå rygmarvsholdninger og ufrugtbare konfrontationer.

På samtalesaloner.dk kan man downloade en håndbog med øvelser og gode råd eller printe en samtalemenu ud, hvis man selv vil afholde samtalesalon. Salonerne skal inspirere deltagerne til at træde ud af de døde samtalers klub og ud af de sort-hvide debatters kanonild.

»Hvis man bare lever sit daglige liv, kan der være langt mellem de fantastiske samtaler, hvor man føler sig beriget og beåndet og nysgerrig og lyttet til,« siger Nadja Pass.

»Det ser vi på mange niveauer. Både i den politiske debat og i det private, hvor vi selv med vores bedste venner ofte ender med at tale om grillopskrifter og, hvad vi skal i næste påskeferie.«

I samfundsdebatten er der desuden et »missing link« mellem at kunne bevæge sig naturligt mellem det meget konkrete og personlige og det store abstrakte samfundsmæssige, mener salonværtinden.

»Den evne har vi mistet, og det er det store problem i den politiske samtale og debat. Ens personlige erfaring og historie bliver blæst op samtidig med, at meget komplekse samfundsmæssige problemstillinger bliver oversimplificerede og kørt ned til at være en case-person.«

Ikke nok med det. Samfundet har også udviklet sig, så vi ofte kun taler med dem, der ligner os selv, mener Nadja Pass.

»Det vil sige, at vi har vænnet os til, at vi befinder os i en form for ekkokammer som Facebooks algoritmer understøtter. En del af årsagen er medieudviklingen. Det går hurtigere og hurtigere med flere skarpt optrukne holdninger.«

»Lediggang er også roden til ånd, innovation og nye produkter«

En plads på holdingsbarometeret

Næste øvelse er et såkaldt holdningsbarometer. Andreas Lloyd beder alle rejse sig og slynger en påstand ud i lokalet: »Den enkelte kan gøre en afgørende forskel i forhold til samfundet.«

De, der er helt enige, skal stille sig i den ene ende af lokalet. De, der er helt uenige, stiller sig i den anden. Det er der ingen, der gør. De, der har mere nuancerede holdninger til påstanden, stiller sig midtimellem. Langt de fleste stiller sig i enig-enden. Så er der stående debat, personlige historier og holdninger. Vi opfordres til at flytte os, alt efter om vi ændrer holdning af indlæggene. En mand fortæller, hvordan han har droppet jobbet og er blevet vicevært i sin ejendom og på den måde synes, at han gør en forskel i sit nærmiljø. En anden slår fast, at fagbevægelsens fædre gjorde en stor forskel. En lille håndfuld flytter sig nogle meter fra midten af lokalet tættere på enig-enden. Jeg får lyst til at gøre det samme, men tager et skridt den anden vej. Tættere på baren.

Lars Harder, 43, er HR-chef. I en pause, der som alt denne aften også er fuld af ord, fortæller han:

»Jeg havde en indbygget skepsis i forhold til arrangementet. Man bliver udfordret. Men når man først er i gang med det, er det faktisk meget givende og interessant. Jeg kan godt frygte, at man bliver dårligere til dialog og debat, når man bare søger dem, man er enige med. Så bekræftes man kun i ens egen opfattelse og derved styrkes polariseringen. Det kan man bløde op ved at lytte og ved god gammeldags samtale ikke mindst med dem, man er uenige med. Den gamle talemåde at »samtale fremmer forståelsen«, er jo ikke forkert.Hos almindelige mennesker tror jeg, der er en udefinerlig tomhed og en trang til at være i dialog med nogen og give udtryk for noget. Men den forsvinder i nogle fastlåste standpunkter. Der er så mange konfliktpunkter og polarisering i vores samfund i dag, at det er vigtigt, at vi prøver at få samtalen bredt ud.

Især politikerne tør ikke stoppe op og revurdere deres holdninger. Man diskuterer ud fra forventede holdninger hos modparten. Vi tør ikke tale om, at der f.eks. er kommet en ny erkendelse og prøve at tage en diskussion ud fra det. Nej, vi tager snakken ud fra det gamle vidensniveau og standardpositioner.«

Inspiration fra fremmede

Så uddeles der en samtalemenu med frivillige emner som: Fortæl om en situation, hvor du virkeligt brugte din handlekraft. Hvad kom der ud af det? Hvorfor mistede du troen på, at det nytter? Hvor går du i stå, når du prøver at rykke på noget? En ny samtalepartner. Og endnu en.

Jeg roder mig ud i en diskussion med en tidligere leder og nu freelancekonsulent om emnet: Ville Martin Luther King og Gandhi have gjort en forskel uden nogen, der fulgte dem? Er den enkeltes ideer noget i sig selv? Jeg forsøger at tale med mine samtalepartnere uden at være forudindtaget og uden at være tålmodig efter selv at komme på banen. Det er svært.

Nicoline Olesen, 44, er strategisk konsulent og en ivrig salondeltager. Hun har selv holdt samtalemiddage for sine venner.

»Det er fantastisk. De her samtalesaloner er et frirum, hvor jeg kan møde andre mennesker, jeg slet ikke kender, og tale med dem om betydningsfulde ting og få en masse inspiration fra folk med helt andre syn på tingene. Komme ud af sin egen komfortzone.«

Inviter til din egen samtalesalon

Samtalesalonen er slut. To en halv time er gået, musik følger deltagerne ud i kulden, men lokalet runger stadig af stemmer.

Det virker, som om at folk er forholdsvis ens? Påvirker det debatkulturen ude i samfundet, når folk er så ens?

Nicoline Olesen svarer gennem larmen:

»Du har en pointe. Hvis det virkelig skulle batte noget, skulle man også prøve at komme ud nogle steder, hvor det ikke kun er Politiken-segmentet, der kommer.«

Har du et godt råd til læserne, hvis de keder sig i deres samtaler med venner, kolleger eller familie?

»Inviter til middag og i stedet for at tale om, hvad man har lavet den sidste uge så sig, at du har bestemt et tema, for det er dig, der er vært, og så taler vi om det en time og tager den derfra. Det er virkeligt forbavsende, hvor inspireret man kan blive.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.