Samtale skal fremme mindre ensomhed

Monologen kører på fremmarch, og vi er mest interesserede i os selv, lyder det fra tidligere professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen. Tiden presser os til at være hurtige, effektive og have mange kontakter, men vi har alle muligheder for at skabe stærke relationer til andre.

»Etikken er mere eller mindre fraværende i elektroniske debatter. Dér sviner folk jo hinanden til. Det er den ikke, når vi står ansigt til ansigt. Der ligger noget gemt i øjenkontakten, som er vigtigt for os. Så er der ikke den samme afstand mellem os,« siger tidligere professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen, der udgiver en bog om emnet i den kommende uge. Foto: Niels Ahlmann Olesen
»Etikken er mere eller mindre fraværende i elektroniske debatter. Dér sviner folk jo hinanden til. Det er den ikke, når vi står ansigt til ansigt. Der ligger noget gemt i øjenkontakten, som er vigtigt for os. Så er der ikke den samme afstand mellem os,« siger tidligere professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen, der udgiver en bog om emnet i den kommende uge. Foto: Niels Ahlmann Olesen

En moderne samtale foregår ofte sådan her: Jeg taler, og jeg taler mest om mig selv.

Vores samtaler er blevet til monologer, hvor vi skiftes til at udveksle information, inden vi haster videre i den travle hverdag. Vi glemmer de stærke relationer til andre mennesker, som er så vigtige, mener professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen.

»Samfundet er blevet et netværkssamfund. Vi oversvømmes af kontakter med andre mennesker. Vi beskytter os ved at have en facade, vi giver en hurtig krammer, og så haster vi hurtigt videre og undgår at vise os som personlige og private mennesker. Det er der ikke tid til,« fortæller han.

I løbet en af dag er vi nemlig både i kontakt med børnehaven, skolen, flere kolleger og en masse venner på Facebook. Vi har mange kontakter, men de er korte.

»Det er selvfølgelig relevant for ens arbejde og karriere at have mange relationer, fordi det er effektivt at have et stort netværk i dag. Men de korte kontakter er en trussel, for de kvantitative kommer til at dominere meget, og så glemmer vi at interessere os oprigtigt for dem, vi taler med,« fortæller han.

I mange år har Per Schultz Jørgensen forsket i sociale relationer. På mandag udkommer hans bog »Broen til det andet menneske« om lige netop det.

Vi er småegoister

Per Schultz Jørgensen kalder det et mig-samfund, når han taler om samfundet i dag. Det er orienteret om vores præstationer, og vi har kun os selv at støtte os til. Så derfor handler det om at vise, hvor god og perfekt man selv er.

»Vi er egocentriske. Vi taler hele tiden om os selv og vil gerne fortælle, hvordan vi har det. Så vi drejer samtalen over på os selv,« siger han.

Før i tiden lænede vi os i højere grad op ad traditioner og regler. Vi var bundet af nogle værdier og normer og var ikke nær så fritstillede, som vi er i dag.

»Der er meget i tiden, der presser os til hurtighed, og måske kan det presse os over i at undervurdere det sociale bånd.

Som det er udtrykt af den norske psykiater Finn Skårderud: Vi er grænseløse – og nyder det. Vi er også grænseløse – og lider under det.«

Men Per Schultz Jørgensen erkender også, at informationsudvekslingen er nødvendig, og han vil hverken sige, om det er dumt eller dårligt. Men det nedprioriterer bare den stærke relation, som han kalder »fundamentalt vigtig«.

Den stærke relation opstår, når Louise møder sin tidligere kollega Britt. Det er længe siden, at de har set hinanden, og efter at de har sagt »hej« og »hvordan går det«, bliver snakken mere personlig. Louise fortæller om en operation, hun lige har gennemgået. Britt lytter og spørger tilbage – og hun bliver på Louises side af broen, skriver Per Schultz Jørgensen som et eksempel i sin bog.

»Som udgangspunkt lever vi jo vores liv alene. Vi går gennem glæde og smerte alene, men vi kan dele oplevelserne med hinanden. Ellers er vi jo overladt til ensomheden. Det er her, at vores relationer til andre spiller en rolle, fordi de kan hjælpe os til at leve vores liv og støtte os,« siger han.

De vigtige relationer begynder ansigt til ansigt. Meget af vores kommunikation med hinanden foregår på sociale medier eller gennem telefonen. Per Schultz Jørgensen er ikke i tvivl om, at det giver os mange muligheder, men der kan ikke opstå stærke relationer på den måde.

»Etikken er mere eller mindre fraværende i elektroniske debatter. Dér sviner folk jo hinanden til. Det er den ikke, når vi står ansigt til ansigt. Der ligger noget gemt i øjenkontakten, som er vigtigt for os. Så er der ikke den samme afstand mellem os.«

Det er dit ansvar

Per Schultz Jørgensen husker selv en episode: Han havde en halv time i S-toget. Han havde planlagt at forberede noget arbejde, da en gammel bekendt kommer ind og sætter sig ved siden af ham. Han husker, at han tænkte over, hvad han nu skulle gøre. Skulle tiden bruges til at tale med manden eller undskylde sig, fordi han havde noget vigtigt at lave? Han stod med en valgmulighed.

»Jeg valgte at lægge arbejdet væk og tale med ham. Jeg valgte at gå over broen og interessere mig for, hvad han fortalte. Det blev en halv time, som jeg stadig husker. Vi fik et fællesskab og delte noget med hinanden midt i hverdagen. Det var ret fantastisk,« fortæller han.

Hans pointe er, siger han, at muligheden er der. Det kræver ikke så meget. Men vi har brug for nærværet og fællesskabet.

»Der er et stort behov for, at vi genopdager samtalen. At vi genopdager, at vi har brug for relationer til hinanden, ikke kun som kontakter, men som bånd imellem os. Ellers risikerer vi at efterlade hinanden ensomme.«

Vi har selv ansvaret for at gøre det. For at stoppe og tage os tid til bare at lytte og stille spørgsmål uden at tænke på at fortælle om os selv. Selv om samfundet presser os til at være hurtige og effektive, er det vores eget ansvar at skabe de stærke relationer, mener Per Schultz Jørgensen. Og det kræver ikke så meget.

»Det kræver, at vi er åbne og tør. Det hele behøver ikke altid være struktureret eller handle om, hvad man selv fortæller. Det er let, fordi det bare handler om at lytte og spørge. Så det kræver bare, at vi gør det. For vi har muligheden,«

Han lægger stor vægt på både udfordringen og muligheden. For selv om han ikke mener, at vi nogensinde har været så udfordret, hvad angår vores sociale relationer, så har vi heller ikke haft større mulighed for at genopdage den.

»I dag er der ikke noget, der begrænser os, så muligheden for at skabe stærke og vigtige relationer til andre er så stor,« siger han.

Det kan være efter arbejde med en kollega, når du møder en gammel bekendt på gaden. Eller efter squashtræningen, hvor Karsten spørger ind til Mogens’ situation på jobbet og tilbyder at hjælpe ham med hans problemer, som er et eksempel, Per Schultz Jørgensen bruger.

Han vil gerne give den opfordring, at det hele tiden er muligt at tage den rigtige samtale med et andet menneske.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.