Sådan sørger vi på Facebook

I de sociale mediers brede spillerum er der plads til mange former for sorg. Den hurtige kommunikation på Facebook kan være en god hjælp for dem, der har mistet.

En særlig form for ærlighed skrider i krisesituationer ind på sociale medier, og den sociale mediefacade falder fra, når folk beretter om sorg.
En særlig form for ærlighed skrider i krisesituationer ind på sociale medier, og den sociale mediefacade falder fra, når folk beretter om sorg.

Skal man poste et foto af sin nyligt afdøde far, så alle ens venner på Facebook ved, at man har mistet? Skal man blot skrive en konstaterende statusopdatering? Eller helt lade være og kun viderebringe beskeden til de helt nære venner? Og hvordan skal man reagere som Facebook-ven, når døden lige pludselig dukker op i strømmen af beskeder?

Der er mange måder at opføre sig på, når det gælder Facebook. Også når det handler om sorg og at vise den. Imens det sociale medie ofte er blevet beskyldt for overfladiskhed og ligegyldighed, har det en helt særlig værdi i forhold til døden, og hvordan vi fortæller om den. Amerikanske The Atlantic er dykket ned i, hvordan sorg ser ud på Facebook og har blandt andet talt med Tomas Chamorro-Premuzic, der er professor i virksomhedspsykologi ved London Universitet. Han mener, at sociale medier kan fungere som katalysator for folks smerte og ensomhed.

»Folks sympati og »likes« er ægte. Ikke mindst fordi de kan se, at vedkommende oprigtigt søger opbakning og hjælp i stedet for den sædvanlige beundring og godkendelse af ens status,« siger han.

I kritiske situationer træder en særlig form for ærlighed ind. Folk, der ellers forsøger at fremstille sig selv gunstigt på Facebook, dropper den sociale mediefacade, når de beretter om sorg. Ligesom at kommentatorsporet taler mere ærligt end normalt. Ifølge Tomas Chamorro-Premuzic begynder brugerne at betragte det sociale medie mere som et fællesskab end et forum, hvor de kan pleje deres eget jeg, når tragedien indtræffer, skriver The Atlantic.

Du er ikke alene

Selv 20 »likes« kan gøre en sørgende glad, og hvis det hjælper vedkommende, har det en værdi. Mens tragedien kan ændre den måde, vi bruger de sociale medier, har de sociale medier ikke ændret måden, vi sørger på. Det mener mediepsykolog Jerri Hogg. Hun fortæller til The Atlantic, at eksempelvis Facebook bare er et nyt værktøj, hvor vi kan dele den triste besked til venner og familie.

Det er en udlægning, som professor Garry Hare, program director i mediepsykologi på Fielding Graduate University, er uenig i. Når fællesskabet på det sociale medie står sammen, får den sørgende en følelse af ikke at være alene. Og det hjælper.

»I gamle dage blev du nødt til at banke på din nabos dør, hvis noget var galt. Men mange af os gjorde det ikke, fordi vi ikke vidste, hvad vi skulle sige. Vi var bare ikke udstyret til den situation. Du kunne sende suppe. Du kunne bringe et brev. Den distance, der bliver tilbudt af de sociale medier, er ekstraordinær tryg, og det gør det ikke mindre meningsfuldt,« siger han til The Atlantic.

Professorens pointe er, at Facebook giver folk mulighed for at være ærlige. Man har lov til at sige, at man ikke ved, hvad man skal sige. Og man har lov til at skrive om døden på den måde, der passe én bedst.

Facebook selv har oprettet instruktioner i, hvordan man mindes en afdød på det sociale medie.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.