Så mange afviste asylansøgere skal dansk politi sende hjem

Sverige forbereder sig på masseudvisning af op imod 80.000 afviste asylansøgere. I Danmark står man foreløbigt med 1.339 personer, der skal rejse ud af landet. Men politiet er opmærksom på, at tallet kan stige, og flere lande volder problemer i forhold til hjemsendelse.

Sverige forbereder masseudvisning af afviste asylsøgere. Op mod 80.000 mennesker, der får afslag på asyl i Sverige, skal udvises.
Sverige forbereder masseudvisning af afviste asylsøgere. Op mod 80.000 mennesker, der får afslag på asyl i Sverige, skal udvises.

Den seneste opgørelse fra Rigspolitiet viser, at der lige nu er 1.339 afviste asylansøgere, der skal sendes ud af Danmark til deres hjemland.

Derudover er der 65 personer, der som følge af Dublinforordningen skal sendes ud af Danmark til det EU-land, hvor de først har søgt asyl.

Opgørelsen er lavet 25. januar, og selvom tallet synes mikroskopisk sammenlignet med de svenske myndigheders udmelding om, at Sverige står for at skulle udvise op imod 80.000 personer, er der udfordringer forbundet med de danske udsendelser.

Sverige har det seneste år modtaget 163.000 asylansøgere, og af dem forventer myndighederne at skulle udvise omkring 45 procent, skriver det svenske medie Dagens Industri.

Herhjemme har man det seneste år modtaget langt færre asylansøgere - fra januar til slutningen af november har 18.492 personer søgt asyl, og af dem er omkring 86 procent blevet anerkendt som flygtninge, hvorved de har fået opholdstilladelse.

De fleste nægter at rejse hjem

Derfor er der i øjeblikket 1.339 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. De fleste af disse er personer, der nægter at rejse hjem, fortæller centerchef i Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter, Richard la Cour.

Antallet af asylansøgere i Danmark er imidlertid steget markant i 2014 og yderligere i 2015. Adspurgt om politiet har gjort sig tanker om, hvorvidt det vil påvirke antallet af personer i udsendelsesposition, svarer Richard la Cour:

»Ja, vi har gjort os nogle tanker om det, og vi prøver også at forberede os.«

Han pointerer dog, at antallet af personer i aktuel udsendelsesposition ser ud til at være forholdsvist stabilt.

»Der er en kerne, som skal udsendes til nogle problemlande, hvor der kan være en lang liggetid. Og så er der en stor gruppe, hvor der er tilgang til udsendelsesposition og afgang, så der er et flow,« siger han.

Tvang

Det er politiet, der står for arbejdet med at hjemsende afviste asylansøgere. Nogle rejser frivilligt hjem eventuelt med hjælp til planlægning af deres rejse. Andre modsætter sig hjemrejsen, og de forlader ikke landet inden for den fastsatte frist. Her »drager politiet omsorg for udrejsen«, med mulighed for at bruge tvang.

»Hver sag er unik, men i sager, hvor der kan være helbredsmæssige årsager, fysiske årsager eller sikkerhedsmæssige årsager, eller hvor man skal skifte fly i andre lande, vil vi typisk lave en ledsaget udsendelse, hvor vi følger personen helt til hjemlandet, hvor vi overgiver vedkommende til de lokale myndigheder,« siger Richard la Cour.

Politiet kan ud over at ledsage den afviste asylansøger i et fly til hjemlandet også vælge blot at se personen stige på flyet. Som regel bruges sidstnævnte løsning, når udviste asylansøgere nægter at rejse hjem.

Hjemsendelse kræver imidlertid en aftale med det pågældende land. Her oplever de danske myndigheder flere udfordringer. Ifølge Rigspolitiets seneste statusrapport, »Status på arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere i 2014«, er der eksempelvis begrænsede muligheder for at sende afviste asylansøgere hjem til Iran og Irak.

Af de afviste asylansøgere, der i øjeblikket skal sendes hjem, er flest fra Mellemøsten, Afrika og Rusland. 163 er iranere, 150 er somaliere, 137 er russere og 112 er Afghanere, viser tal fra politiets sagsbehandlingssystem, Polsas. Tallene er forbundet med en vis usikkerhed.

»Der er en (fortsat) fastlåst situation i forhold til Iran og Irak, hvortil der ikke kan ske tvangsmæssige udsendelser bortset fra enkeltstående udsendelser,« står der i Rigspolitiets statusrapport.

»I forhold til Afghanistan, Rusland, Serbien og Kosovo har der omvendt været tale om en meget positiv udsendelsessituation,« lyder det endvidere.

Hvad angår de afrikanske lande, tager sagsbehandlingen generelt meget lang tid. Desuden er det ofte svært at identificere, hvilken nationalitet de afviste asylansøgere har på grund af »mangelfulde og/eller urigtige oplysninger, herunder falske/forfalskede identitetsdokumenter«.

Rapporten beskriver forholdene i 2014, men Richard la Cour bekræfter, at det stadig er sådan, det forholder sig i dag.

Helt generelt fremgår det af rapporten, at der er et stigende problem med aflyste udsendelser, hvor den afviste asylansøger modsætter sig hjemrejsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.