S-borgmestre gør op med betalingsring

En stribe S-borgmestre fra Københavns omegn truer med at kaste grus i maskineriet.

En stribe S-borgmestre fra de københavnske omegnskommuner vil nu aktivt bekæmpe regeringens miljøring.
En stribe S-borgmestre fra de københavnske omegnskommuner vil nu aktivt bekæmpe regeringens miljøring.

Regeringen bør droppe betalingsringen omkring København eller i det mindste udskyde projektet, indtil der er investeret milliardbeløb i en markant bedre kollektiv trafik, og billetpriserne er blevet sat ned, som S og SF lovede før valget.

Sådan lyder det bastante krav fra en stribe S-borgmestre fra københavnske omegnskommuner, der nu aktivt vil bekæmpe regeringens miljøring. De frygter, at ringen vil flytte massive trængselsproblemer fra hovedstaden til forstæderne. Borgmestrene, der føler sig tilsidesat af regeringen, truer med at kaste grus i maskineriet og iværksætte egne undersøgelser af betalingsringens konsekvenser med det klare formål at drage transportminister Henrik Dam Kristensens (S) positive udlægning af bompengene i tvivl. Betalingsringen kan ligge tre steder

»Hvis regeringen med død og pine holder fast i en betalingsring, skal valgløfterne om en bedre og billigere kollektiv trafik indfries først. Ellers må vi spytte i kassen og iværksætte vores egne undersøgelser. Under alle omstændigheder kommer det ikke til at gå stille af sig i omegnskommunerne,« siger Rødovres borgmester Erik Nielsen (S), der er talsmand for 15 omegnsborgmestre, som i morgen holder stormøde om sagen.

S om betalingsring: Vi bliver glade for den

Berlingske talte i går med de socialdemokratiske borgmestre i Ballerup, Ishøj, Brøndby og Herlev, som alle er enige i kravet.

»Borgerne og især børnefamilierne føler i forvejen, at det er forbundet med et stort tidsforbrug at benytte kollektiv trafik. Regeringen er kommet så dårligt af sted med den betalingsring, at projektet bør opgives,« siger Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S).

Betalingsringen kan ligge tre steder

Transportminister Henrik Dam Krisensen meddeler via sin særlige rådgiver, at han ikke har kommentarer til borgmestrenes krav, før stormødet i morgen har været afholdt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.