Russisk indvandrer kåret som Årets Dansker

Berlingskes læsere har sammen med en dommerkomité kåret russiskfødte Selina Juul som Årets Dansker 2014 for hendes vellykkede kampagne »Stop Spild Af Mad«, som hun har banket op under inspiration af barndommens vareknaphed i Jeltsins Moskva. Selina Juul slår bl.a. Danmarks nye EU-kommissær, en Mærsk-arving og Legos topchef.

Berlingskes læsere og et panel har mandag 8. december kåret Selina Juul til Årets Dansker.
Berlingskes læsere og et panel har mandag 8. december kåret Selina Juul til Årets Dansker.

6.900 Berlingske-læsere har deltaget i afstemningen om, hvem der i 2014 løber af med den ærefulde titel som Årets Dansker, og 1.300 har indstillet kandidater.

Sammen med Berlingskes dommerkomité har læserne i dag kåret russisk fødte Selina Juul, som er blevet landskendt for sin succesfulde kampagne for at få danske husholdninger, detailhandel, hospitaler og restauranter til at spise rester og smide mindre mad i skraldespanden.

»Selina Juul har med sit engagement og sin urokkelige tro på sin ide bevist, hvad et enkelt menneske kan udrette og få lydhørhed for i en grad, som ikke er set magen til,« lød det bla. fra domerkomitéen, da hun tidligere på året blev udvalgt som en af ti kandidater til Årets Dansker.

Selina Juul kom til Danmarks som 13-årig for 20 år siden sammen med sin mor og har siden med de bare hænder og stort set uden økonomiske ressourcer stablet »Stop Spild Af Mad«-kampagnen på benene med hjælp fra frivillige kræfter og god og effektiv dialog med bla. detailhandel og restauranter.

Den unge russiske kvinde var i konkurrence med en stribe fremragende danskere som Danmarks nye EU-kommissær, den tidligere radikale økonominister Margrethe Vestager, Mærsk-arvingen Ane Uggla, Legos topchef Jørgen Vig Knudstorp den verdenskendte forsker Eske Willerslev, Noma-kokken René Redzepi og de danske krigsveteraners mest kendte talsmand Benjamin Yeh.

Indtil for en snes år siden boede Selina Juul i en treværelses lejlighed i Boris Jeltsins Moskva sammen med sin far og mor og bedsteforældre.

Forældrene var forskere og tilhørte middelklassen, men tiderne var usikre og butikkerne ofte tomme for fødevarer. Selina Juuls babushka (russisk for bedstemor - red.) stod for madlavningen og var yderst sparsommelig. Alt blev spist, intet blev smidt ud, bekymringen for, om der var mad til familien i morgen, lurede altid.

Som 13-årig befandt Selina Juul sig pludselig i Danmark, hvor hendes mor havde fået job på DTU. Den allestedsnærværende overflod står i dag som hendes mest klare erindring:

»Der var så meget mad! Der var rødspætter og grønlangkål og rød grød med fløde. Retter, som I danskere tager for givet, men som for mig var overvældende og eksotiske,« har hun tidligere fortalt i Berlingske.

»Vi sultede ikke i Rusland, men landet var præget af store omvæltninger, som blandt andet ramte forsyningen af mad i de store byer, så vores køleskab og butikkernes kølediske bugnede slet ikke som i Vesten.«

»Siden jeg var lille barn, har jeg været meget bevidst om ikke at kassere mad, og i Danmark blev jeg forarget over at opleve mine klassekammerater smide madpakken, som deres mor havde smurt, i skraldespanden. I praktikjob hos en bager i Obs! blev jeg chokeret over at se, hvordan enorme mængder af mad røg i skraldespanden hver dag.«

I dag er Selina Juul 34 år, aktivist og lobbyist - selv om hun langt fra ligner manges billede af en traditionel NGO'er. Ingen hjemmespundet sweater, ingen andefødder og ingen militant fremtræden.

Selina Juul er sit helt eget brand med langt, sølvfarvet hår - i virkeligheden er det kedeligt musebrunt, afslører hun - laaange ben i stramme jeans, højhælede plateausko og sølvlakerede negle. Sammen med hendes store, flot sminkede øjne og høje kindben associerer outfittet snarere til fotomodel end aktivist.

»Bare fordi man er aktivist, behøver man ikke at ligne en posedame. Men jeg køber aldrig dyrt tøj. Kunsten er netop at finde noget billigt eller genbrug, som ser godt ud,« lød hendes kommentar, da Berlingske i et interview for nylig kommenterede hendes flotte udseende.

Selina Juul er blevet kåret som Årets Dansker 14 for sit arbejde mod madspild.
Selina Juul er blevet kåret som Årets Dansker 14 for sit arbejde mod madspild.

Man overvejer kun et kvart sekund at tænke noget fordomsfuldt om blondiner, før man indfanges af Selina Juuls entusiasme, charme, gode humør og skarpe tunge. Hun er så optaget af sin sag, at man overbevises om bare at måtte lytte : Stop madspildet i familierne og i erhvervslivet! lyder budskabet kort og godt.

Spildet skal stoppes i hjemmene, hvor husmødre og -fædre med simpel køleskabsmanagement skal lære at bruge indkøbte madvarer frem for at glemme dem på bageste hylde, indtil man en dag må smide rester med sære bevoksninger ud sammen med de slimede grøntsager nederst i skuffen.

I detailhandlen bør butikkerne droppe deres tag-tre-betal-for-to-tilbud, lyder opfordringen, som Rema 1000 inspireret af Selina Juuls kampagne allerede har gjort. Eller de kan donere overskudsmad til hjemløse og andre dårligt stillede, som også er en del af hendes projekt.

Også restauranterne skal gøre en indsats og sørge for at få brugt alle indkøbte råvarer op og tilbyde kunderne goody bags til rester. »Stop Spild Af Mad« har foreløbig uddelt 50.000 poser finansieret af Unilever til restauranter.

Hospitaler og kantiner bør ifølge Selina Juul også ind i kampen. De kan nemlig sagtens aftage gartneriernes mindre perfekte æbler og agurker, som kan tillaves til glimrende og sund mad.

»Miljø og økonomi går hånd i hånd. Rapporter viser, at 30 procent af al mad bliver smidt ud. Det har vi slet ikke råd til i længden, hvor Jordens ressourcer er under pres. Samtidig viser undersøgelser, at en familie kan spare 10.000 kr. om året ved at stoppe madspildet,« har Selina Juul påpeget.

En rapport fra Miljøministeriet sætter umisforståelige tal på problemet. Danske forbrugere smider 261.000 ton mad ud om året. Madspildet er størst hos singler og danskere, der bor i lejlighed. Det skyldes bla., at singler ofte køber mere, end de kan spise på grund af supermarkedernes mængderabatter.

Teenageren Selina voksede altså op i Danmark og blev fuldblodsdansker. Hun taler sproget perfekt, omend med en svag, men distinkt russisk accent, og hun drømmer og tænker også på dansk.

Det russiske har hun glemt, har hun sagt. Kun talrækken kan hun genkalde sig.

I Danmark læste hun på Den Grafiske Højskole, og undervejs opstartede hun som 22-årig eget firma, Tegnefabrikken, som leverede grafik og illustrationer til store virksomheder som Novo Nordisk og Dansk Energi.

»Jeg er meget selvstændig og kan slet ikke tænke mig at være ansat,« har hun forklaret om at blive iværksætter i en tidlig alder.

Men finanskrisen ramte Tegnefabrikken, og ordrestrømmen svandt ind. Da krisen var på sit højeste i sommeren 2008, tog hendes liv en ny drejning. Hun havde i et stykke tid spekuleret på, hvordan hun kunne bidrage til at løse verdens stigende miljø-og ressource-problemer:

»Jeg har altid syntes, at vi gør meget vold på verden,« har hun tidligere fortalt.

Og på en ferie i Kroatien med kæresten ramte den helt rigtige ide hende.

I Selina Juuls tilværelse er der kort fra tanke til handling, så kort efter at være kommet hjem etablerede hun en Facebook-gruppe, »Stop Spild Af Mad«, og åbenbart prikkede hun til noget i tiden på en fængende måde, for snart røg initiativet ud i pressen, både herhjemme og i udlandet.

Læs Selina Juuls reaktion umiddelbart efter kåringen lige her.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.