Røveri var ikke ægte hjemmerøveri

Højesteret nedsatte mandag straffen for forbrydelse, der først blev takseret til hjemmerøveri. Dermed får to unge mænd nedsat straffen fra fem år til halvandet års fængsel.

To mænd fik mandag nedsat straffen fra fem års fængsel til halvandet års fængsel for et røveri i 2011.

Højesteret slog fast, at der ikke var tale om et ægte hjemmerøveri, sådan som byretten og landsretten ellers tidligere har afgjort.

De to mænd på henholdsvis 19 og 21 år stod i 2011 bag et røveri mod en 19-årig mand, der blev overfaldet i sit hjem i Herlev af de to gerningsmænd.

De to røvere truede ofret med lægtehammere og tog kvælergreb på beboeren, inden de stak af med værdier fra boligen i form af computer, kamera, penge og smykker.

Sagen blev opklaret, og det viste sig, at de to gerningsmænd kendte en 18-årig kvinde, som tidligere havde været på besøg hos ofret, og som havde givet røverne detaljer om indretningen.

Højesteret konkluderer på den baggrund, at der var en relation mellem ofret og gerningsmændene. Det var kvinden, der havde opfordret de to til at begå røveriet - og kvinden har modtaget en dom på netop halvandet år.

I 2011 havde politikerne netop skærpet straffe for hjemmerøveri, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden i forvejen. Den slags hjemmerøverier skal udløse en straf på fem års fængsel, besluttede Folketinget.

Retten i Glostrup og derefter Østre Landsret mente, der var tale om hjemmerøveri, og de idømte mændene fem års fængsel. Men mændene ankede sagen til Højesteret, og her delte man ikke vurderingen fra kollegerne i byret og landsret.

Højesteret finder, at »der ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne lægges til grund, at det havde været hensigten med den gældende strafskærpelsesregel, at et røveri som det begåede skulle anses som et »egentligt hjemmerøveri«, som det hedder i afgørelsen fra Højesteret.

Højesteret finder heller ikke, at der er tale om et røveri af særlig grov beskaffenhed og nøjes altså med at tildele de to mænd en dom på et år og seks måneders fængsel.

I udmålingen af straffen lægger Højesteret vægt på, at røveriet ikke havde et professionelt præg, og at ofret ikke fik skader.

Rigsadvokat Ole Hasselgaard siger i en kommentar, at han ikke opfatter strafnedsættelsen som et nederlag.

- Vi har fået en afklaring af, hvad der er omfattet af Folketingets strafskærpelse, siger han via anklagemyndighedens kommunikationschef til Berlingske Nyhedsbureau.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.