Røver med pistol truer Kiwi-ansatte til at åbne pengeskab

Gerningsmand forsvandt med sit udbytte i bil efter røveri mod Kiwi-forretning i København.

København: En Kiwi-butik på Østerbro i København har lørdag aften været udsat for et røveri. Politiet eftersøger gerningsmanden, der forsvandt fra stedet i en bil med sit udbytte fra røveriet proppet ned i en taske.

Det oplyser Kenneth Jensen, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ritzau.

Der befandt sig tre ansatte i Kiwi-butikken på Nygårdsvej, da røveren slog til.

- Lige omkring butikkens lukketid klokken 22 bliver der banket på en bagdør til et lagerlokale. En af de tre ansatte åbner døren og bliver derefter gennet ind i lokalet af en mand, der truer den ansatte med en pistol. Han binder de tre medarbejdere med gaffatape og strips, hvorefter han tager kontanter fra et pengeskab, fortæller efterforskningslederen.

Det lykkedes de ansatte at vriste sig fri ved egen kraft, hvorefter de alarmerede politiet om røveriet. Ingen af de tre har lidt fysisk overlast.

- Gerningsmanden stikker af i en bil. Bilen kører ad Drejøgade og derefter Lyngbyvej. Vi ved ikke, om han havde medgerningsmænd. Men det kunne eventuelt være i form af en chauffør, der ventede i bilen, siger Kenneth Jensen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 22.34, og de er nu i gang med at tale med de tre ansatte samt andre vidner.

- Vi regner med at kunne komme med et detaljeret signalement af røveren senere. Vi har teknikere på gerningsstedet for at sikre overvågningsvideoer og spor.

Gerningsmanden var maskeret under røveriet.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.