Rød regering vil anerkende Palæstina

Men det vil være en katastrofe, siger V og DF.

Rød regering vil anerkende Palæstina. Foto
Rød regering vil anerkende Palæstina. Foto

Danmark vil være blandt de lande, der anerkender en palæstinensisk stat, hvis danskerne ved det forestående folketingsvalg vrager den borgerlige regering og giver magten til Socialdemokraterne, SF og de Radikale.

»Vi har i årevis ment, at palæstinenserne har ret til en stat, og når de nu beder verdens lande om at anerkende den, så vil vi også gøre det,« fastslår Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod.

Blåstempling af palæstinensernes stat er blevet en international varm kartoffel, fordi den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, har bebudet, at han vil bede verdens lande om anerkendelse, når de mødes i FNs Generalforsamling til september.

Israel advarer på det kraftigste mod en anerkendelse, og flere lande, herunder USA og en række EU-lande, forventes at lytte til israelerne. SFs udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, understreger, at »Danmark kan styrke palæstinensernes forhandlingsposition over for Israel ved at anerkende deres stat.«

De Radikales leder, Margrethe Vestager, er enig:

»Selv om vi allerhelst så en forhandlet løsning mellem Israel og palæstinenserne, er vi nået dertil, hvor vi må anerkende palæstinensernes stat,« siger hun.

Udenrigsminister Lene Espersen (K) advarer mod konsekvenserne af en blåstempling:

»Det er vigtigt, at en anerkendelse også bidrager til reelle politiske fremskridt, og ikke skader mere end det gavner. Og her er vi ikke nu. Jeg ønsker ikke, at Danmark går enegang i så vigtigt et spørgsmål. Her må vi koordinere i EU,« understreger Lene Espersen.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, beskylder oppositionen for at »lege med ilden«, og Dansk Folkeparti anklager S, SF og R for at »hælde benzin på det mellemøstlige bål«.

»Anerkendelse vil være en katastrofe, som vi vil bekæmpe med næb og klør,« siger DFs udenrigsordfører, Søren Espersen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.