Rigspolitichef til politikerne: De kriminelle løber fra os på nettet

De digitale efterforskningsmuligheder »vakler« under dansk politi, som med rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg i spidsen kræver adgang til danskernes digitale færden på internettet. Dataloging har ikke noget med overvågning at gøre, siger han.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg slår fast, at kriminaliteten på internettet giver politiet helt nye udfordringer: »Gamle arbejdsmetoder og værktøjer har ikke den samme kraft,« siger rigspolitichefen om politiets støtte til regeringens forslag om massiv digital registrering. Foto: Søren Bidstrup
Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg slår fast, at kriminaliteten på internettet giver politiet helt nye udfordringer: »Gamle arbejdsmetoder og værktøjer har ikke den samme kraft,« siger rigspolitichefen om politiets støtte til regeringens forslag om massiv digital registrering. Foto: Søren Bidstrup

Mens kritikerne tordner mod regeringens planer om at tvinge internet- og teleselskaber til at opbevare oplysninger om danskernes internettrafik, går rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg nu i brechen for justitsminister Søren Pinds (V) kontroversielle plan.

Rigspolitichefen ser ikke regeringens forslag om den såkaldte sessionslogning som overvågning. I stedet sidestiller han i et interview med Berlingske sessionslogning med de muligheder, politiet allerede i dag har til – med en dommerkendelse – at hente op til et år gamle teleoplysninger hos teleselskaberne.

»Jeg har ikke indtryk af, at folk undlader at bruge deres telefoner, fordi politiet har mulighed for at hente teleoplysninger,« siger Jens Henrik Højbjerg.

Normalt blander rigspolitichefen sig ikke i kommende lovgivning, men i dette tilfælde gør han en undtagelse.

»Der er grund til at gøre opmærksom på politiets behov. Jeg tager ikke stilling til omkostninger eller andre spørgsmål, som jeg godt ved skal varetages politisk,« siger han.

»Jeg konstaterer bare, at kriminaliteten i stigende omfang er på vej væk fra det fysiske rum og ud på nettet. Politiet står altså med helt nye udfordringer, og i forhold til de kriminelles kommunikation på nettet vakler det under os. Gamle arbejdsmetoder og værktøjer har ikke den samme kraft, og vi har behov for at kunne få de samme oplysninger, som vi kan få på teleområdet. Der er fuldstændig det samme behov, og det behov vil vi i stigende omfang ikke få dækket, når der er tale om kommunikation via internettet,« siger Jens Henrik Højbjerg.

Misbrug, hacking og terror

Rigspolitichefen nævner onlinemisbrug af børn, hackingsager og terror som områder, hvor politiet langtfra er stærke nok uden sessionslogning. Fordi sagen stadigt er verserende, ønsker rigspolitichefen ikke at sige klart, om sessionslogning ville kunne være anvendt i timerne efter terrorangrebene i København sidste år.

»Men jeg vil sige, at man i en tilsvarende sag ville kunne bruge det her både i forhold til et »manhunt-scenarie« og i efterforskning.«

EU-Domstolen forkastede det såkaldte logningsdirektiv i 2014, fordi lagringen af borgernes færden på internettet var for stort et indgreb i borgernes frihed set i forhold til det politimæssige udbytte. Efterfølgende suspenderede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) dansk sessionslogning.

På spørgsmålet om, hvad der har ændret sig nu, siden logning er tilbage på bordet, giver Jens Henrik Højbjerg et jurasvar: Han vurderer, at de nye danske planer ikke kan være i strid med EU-regler, en vurdering der deles i Justitsministeriet.

Jens Henrik Højbjerg understreger, at sessionslogning ikke er politiets partoutkort til fast overvågning af danskerne, for adgangen til de loggede data skal kun finde sted, når en dommer beslutter det.

Se det oprindelige logningsdirektiv, som blev forkastet i 2014, her.

Teleindustri: Det er rendyrket overvågning

Imens ryster kritikerne på hovedet. Blandt andre Teleindustrien ser regeringens forslag som rendyrket overvågning.

»Hvis man registrerer alt, hvad folk laver på internettet, så vil jeg da kalde det overvågning. Hvis det ikke er overvågning, ved jeg ikke, hvad man skal kalde det,« siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien. Samtidig påpeger han risikoen ved at opbevare personlige oplysninger:

»Jo flere personfølsomme data, der skal lagres, desto større er risikoen i forhold til, om nogen vil prøve at få adgang til dem. Der er ingen teleselskaber, der er interesserede i at ligge inde med så mange personfølsomme oplysninger,« siger Jakob Willer, der forudser en kæmperegning for lagring og sikkerhed, som skal betales på bekostning af investeringer i eksempelvis bredbånd.

Rigspolitichefen går på banen, for at »tydeliggøre politiets synspunkter i debatten«, hvor lagringen af data ifølge bl.a. IT-politisk forening og Forbundet af IT-professionelle vurderer, at regeringens forslag er ude af proportion med skaden på borgernes frihed.

»Det er vigtigt at slå fast, at det ikke har noget med overvågning at gøre. Det har noget at gøre med, at man i særlige sager beder en dommer om at tage stilling til, om politiets vurdering af en sag er rigtig, og om man kan få de her oplysninger,« siger han.

Torben Jensen, generalsekretær i Advokatsamfundet, er uenig:

»En model, hvor man logger alle, har et overvågningselement i sig. Det er forholdsvis vidtgående, og mig bekendt er der heller ikke andre lande, der er i gang med at implementere noget lignende. Man skal give politiet nogle beføjelser, men der er et modhensyn, der hedder retssikkerhed, hensynet til borgernes privatliv og de frihedsrettigheder, som vi er sikret bl.a. gennem EUs charter om menneskerettigheder,« siger Torben Jensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.