Rigshospitalet gav kvinder abortpiller efter mistanke om sædforbytning

Rigshospitalets gav i foråret to kvinder fortrydelsespiller efter mistanke om, at kvinderne var gravide med en anden mand end deres partner. Derudover har Rigshospitalet indberettet endnu en forbytningssag fra 2011.

Chokbølgerne efter den såkaldte Marcus-sag har knap lagt sig, før Berlingske og BT i samarbejde kan afsløre, at der også to gange er opstået mistanke om fejl på Rigshospitalets Fertilitetsklinik.

Den seneste mistanke opstod i april i år. Derudover har Rigshospitalet også haft en forbytningssag i 2011, oplyser Sundhedsstyrelsen.

I april i år var to forskellige par i fertilitetsbehandling, og som led i behandlingen afleverede de to mænd sædprøver, der blev oprenset i Rigshospitalets laboratorium.

Det var her, den angivelige forbytning fandt sted, og som resulterede i, at to kvinders ægceller sandsynligvis blev befrugtet med sæd, der ikke var deres partners.

»Der er ingen tvivl om, at uopmærksomhed forårsagede ombytningen,« fremgår det af Rigshospitalets indberetning til Sundhedsstyrelsen, som Berlingske og BT har fået indsigt i.

I en pressemeddelelse med overskriften »Fertilitetsbehandling er sikker« meddelte Rigshospitalet torsdag selv, at der var stor fokus på sikkerheden, og at man var berørt af sagen om Marcus Pedersen, der er resultatet af en forbytning, som fandt sted på en privat fertilitetsklinik for 20 år siden.

Dernæst erkendte Rigshospitalet, at der også på en af landets mest specialiserede enheder for fertilitetsbehandling i Danmark i to tilfælde er opstået mistanke om forbytninger.

»Ingen af disse hændelser har ført til, at et barn et blevet født,« lød den afvæbnende konklusion i pressemeddelelsen.

Fik abortmedicin

Men hvad pressemeddelelsen ikke nævner er, at befrugtningen aktivt blev bremset, da Rigshospitalet ordinerede anti-progesteron, der er en form for abortmedicin.

»For at forhindre en mulig etablering af en graviditet har begge kvinder accepteret behandling med anti-progesteron (en form for fortrydelsespille),« lyder det i indberetningen til Sundhedsstyrelsen.

Søren Ziebe er klinikchef på Rigshospitalets Fertilitetklinik. Af hensyn til tavshedspligt over for patienter ønsker han ikke at uddybe, om kvinderne i fertiltetsbehandling reelt havde lyst til at afbryde graviditeterne.

»Jeg vil ikke kommentere de to sager, for så forbryder jeg mig på patienttavsheden. Men alt, hvad vi gør, gør vi i samarbejde og dialog med patienten. Der sker intet, uden vi har lange snakke med patienterne. Jeg kan også sige, at de to gange vi har været ude for det, har vi mødt forståelse. På begge sider af bordet, er man meget kede af det.«

Kvinder skal være enige i medicinsk abort

Merete Hermann er enhedschef i Sundhedsstyrelsen, og hun siger, at loven ikke tager højde for, hvordan forbytningssager skal løses.

»Der er ikke regler for, hvordan man skal håndtere de etiske aspekter, som de her sager rejser, og hvad der skal gøres for at løse sagerne, når det sker. Men der er regler for,  at man skal give kvinderne grundig information og i samråd med kvinderne beslutte, hvad der skal gøres. Man kan ikke tvinge en kvinde til abort, så det er selvfølgelig ud fra et informeret samtykke, at kvinderne har fået anti-progesteron,« siger Merete Hermann og understreger:

»Hvis man kommer frem til, at det også er det, kvinden ønsker, så er det helt i orden. Overordnet synes vi, at Rigshospitalet har håndteret sagerne korrekt.«

Med vævsloven fra 2007, blev det lovpligtigt for fertilitetsklinikker at indberette alle former for utilsigtede hændelser. Siden 2007 har Rigshospitalet udført omkring 19.000 behandlinger, og når der kun er to sager om mulig forbytning, så vidner det om en høj grad af sikkerhed, siger klinikchef Søren Ziebe.

Har I sager, der går før 2007?

»Det kan jeg ikke huske. Men jeg kan sige, at vi ikke vil skjule noget som helst. For os handler det om at have en kultur her på klinikken, som gør, at man tør sige, at man er i tvivl. I mange år har jeg sagt til laboratoriepersonalet, at ingen får tæsk for at lave fejl. Men man får tæsk, hvis man ikke siger det. Vi vil ikke have en kultur, hvor man putter med det, og vi vil hellere reagere en gang for meget end for lidt.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.