Religion skal erstatte kristendom

Regeringen vil ændre faget kristendomskundskab til undervisning i religion. Til gengæld skal faget være obligatorisk. Forslaget er et opgør med borgerligt tankegods.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Regeringen tager nu livtag med en af de største værdipolitiske debatter i den danske folkeskole.

Står det til regeringen, skal landets folkeskoleelever ikke længere undervises i faget kristendomskundskab, men i stedet have timer i religion. Samtidig lægger regeringen op til et opgør med reglen om, at forældrene skal kunne fritage deres børn for undervisningen i kristendom, islam og resten af verdens religioner. I fremtiden skal undervisningen være obligatorisk for den enkelte, påpeger Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn.

»Regeringen har et ønske om, at det hedder religion i stedet for kristendomskundskab, så det bedre afspejler det samfund, vi lever i. Kristendom vil stadig være omdrejningspunktet i faget, men der vil være en forpligtelse til, at man også underviser i andre religioner. Vi lever i et multikulturelt samfund,« siger Troels Ravn.

Forslaget indgår ifølge Berlingskes oplysninger ikke i den pjece om fremtidens folkeskole, som regeringen vil præsentere på et pressemøde i dag, men omlægningen af kristendomsundervisningen vil være et element i »det samlede materiale, som partierne skal forhandle ud fra«, oplyser Socialdemokraternes ordfører.

»Hvor man tidligere kunne blive fritaget for faget, så mener vi faktisk, at man skal have det som et obligatorisk fag, hvor man ikke kan fritages,« siger Troels Ravn.

Borgerlig modvilje

Regeringen får svært ved at samle opbakning til forslaget hen over midten, selv om de borgerlige partier generelt er positivt indstillet over for regeringens folkeskoleudspil. Undervisningsordfører Mai Henriksen (K) kalder det således et opgør med »helt fundamentalt, konservativt tankegods«.

»Vi kan på ingen måde være med til, at kristendomskundskab bliver til religionsundervisning. Det virker, som om regeringen med dette forslag vil snige ting ind ad bagdøren under forhandlingerne,« siger Mai Henriksen.

Heller ikke Dansk Folkeparti vil gå på kompromis med navnet.

»Vi medvirker ikke til at ændre på det navn. Det skal hedde kristendom. Vi er et kristent land, og det er der ingen grund til at ændre på,« siger undervisningsordfører Alex Ahrendtsen (DF).

Omdrejningspunktet for regeringens folkeskolereform er, at eleverne skal undervises mere og i højere grad kombinere boglige fag med praktiske øvelser. Regeringen fik i går rygdækning fra Venstre og de Konservative til et opgør med lærernes arbejdstid.

»Vi har givet vores fulde støtte til, at overenskomsterne bliver ændret, fordi vi anser det for at være helt afgørende,« siger Peter Christensen (V).

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.