Rektorer enige: Slut med at uddanne til ledighed

Færre studerende skal havne i arbejdsløshed, mener rektorerne på Danmarks otte universiteter, der er blevet enige om at regulere optaget. Ministeren­ er positiv.

De studerende Laura Johanning og Ida Bryld (tv.) er som kommende litteraturhistorikere beredte på at skulle kæmpe hårdt for at opnå et job efter endt uddannelse. De er derfor ikke overbeviste om fornuften ved udelukkende at basere studieoptag på baggrund af jobprognoser. Foto: Søren Bidstrup
De studerende Laura Johanning og Ida Bryld (tv.) er som kommende litteraturhistorikere beredte på at skulle kæmpe hårdt for at opnå et job efter endt uddannelse. De er derfor ikke overbeviste om fornuften ved udelukkende at basere studieoptag på baggrund af jobprognoser. Foto: Søren Bidstrup
Når unge fra næste år skal vælge videregående uddannelse, vil de opdage, at sammensætningen af studiepladser har ændret sig.

Der vil på uddannelser, som typisk munder ud i høj ledighed, være færre studiepladser, mens der på uddannelser med høj efterspørgsel fra arbejdsmarkedet vil være flere pladser.

Baggrunden er, at rektorerne fra landets otte universiteter har indgået en historisk aftale, som regulerer optaget efter, hvor mange studerende der efter endt uddannelse får et job.

Samtlige uddannelser vil i den kommende tid blive vejet, så antallet af studiepladser kommer til at matche efterspørgslen. Og for at sikre, at et universitet ikke sænker optaget på et bestemt studie, alt imens et andet universitet hæver optaget på samme studie, vil reguleringen af studiepladser blive koordineret mellem universiteterne.

»Der er ingen, der har interesse i at uddanne i stort omfang til arbejdsløshed. De enkelte universiteter har tidligere forsøgt sig med lignende tiltag, men fordi rektorerne ikke har talt sammen om dette, har det ikke haft den store effekt. Nu gør vi det så som en samlet national koordinering,« siger Ralf Hemmingsen, formand i Rektorkollegiet og rektor på Københavns Universitet.

I år vil reguleringen af studiepladser tage udgangspunkt i eksisterende arbejdsløshedstal, der også viser dimittendledigheden. Ralf Hemmingsen understreger dog, at der er tale om ledighedstal opgjort kort efter eksamen, men at universiteterne i samarbejde med Uddannelsesministeriet senere vil opgøre ledighedstallene to til tre år efter eksamen.

I kølvandet på en langvarig kritik

Rektorernes beslutning følger i kølvandet på en langvarig og bred kritik af, at alt for mange studerende har fået lov at vælge studier, hvor de reelt uddanner sig til arbejdsløshed. Blandt andet foreslog Venstre i december at ændre universiteternes taxameterordning, så belønningen ville blive kædet sammen med, hvor hurtigt dimittenderne kommer i arbejde.

Det forslag bryder formanden for Rektorkollegiet sig ikke om. Han frygter, at sådan en ordning vil gå ud over kvaliteten af studierne. Ralf Hemmingsen forklarer, at det blandt andet er på den baggrund, at Rektorkollegiet har fundet frem til en mulig løsning på arbejdsløshedsproblemet.

»De seneste år har det været god tone, at vi skulle optage så mange som muligt. Men efter at målet om stort optag er nået, skifter fokus nu til kvalitet og relevans. Derfor tager vi et markant ansvar for en mere fornuftig landsdækkende dimensionering,« siger Ralf Hemmingsen.

Minister klar til at justere

I Uddannelsesministeriet er Sofie Carsten Nielsen (R) glad for, at universiteterne har taget kritikken til sig og nu gør noget for at undgå, at studerende uddanner sig til arbejdsløshed.

Ministeren har dog endnu ikke modtaget udspillet fra det kvalitetsudvalg, som regeringen sidste år nedsatte for at sikre bedre uddannelser. Derfor vil hun endnu ikke tage endelig stilling til, hvad der er den bedste løsning.

»Det er opløftende at se, hvor meget universiteterne har flyttet sig på ret kort tid, for det har de. Jeg er glad for, at det er et samlet forslag og synes, at de spiller konstruktivt med i regeringens arbejde for at sikre, at alle studerende får gode muligheder på arbejdsmarkedet,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Ministeren fastslår dog, at hun af egen drift er klar til at gribe ind og justere uddannelsernes optag, hvis det er det, der skal til. Hidtil har politikerne ellers været påpasselige med at justere optaget efter det, arbejdsmarkedet efterspørger.

»Vi skal turde justere uddannelsernes størrelse. Vi kan ikke være bekendt at uddanne studerende til arbejdsløshed. Optaget er ikke det eneste kriterium for kvalitet, men vi kommer ikke uden om at se på studiernes størrelse,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Studerende på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet er blandt dem, der efter endt uddannelse ofte løber ind i høj ledighed.

Blandet modtagelse fra studerende

Alligevel modtages nyheden med blandede følelser i studenterbaren, Roland Bar, hvor studerende fra litteraturvidenskab, kunsthistorie og teatervidenskab slænger sig. Der synes dog at eksistere en udbredt bevidsthed om, at jobbene ikke hænger på træerne, så flere studerende forstår argumentet om at begrænse optaget på uddannelser, hvor dimittendledigheden er høj.

»Der skal være en sammenhæng mellem, hvor mange der uddanner sig, og hvor mange job der er,« medgiver 22-årige Ida Bryld, som læser litteraturvidenskab. Hun har trods den triste ledighedsstatistik valgt faget, fordi hun brænder for det.

»Jeg har før gået på sociologi, men dér var jobmulighederne ikke spændende. Jeg vil hellere kæmpe hårdere og få et job, jeg brænder for.«

Veninden Laura Johanning på 21 år, som ligeledes læser litteraturvidenskab, mener ikke, at kunstneriske fag altid bør fokusere ensidigt på dimittendledigheden:

»Der er tradition for, at man ikke ser de job, humanister tager, fordi vi i mange tilfælde selv skal skabe dem. Derfor giver det ikke mening udelukkende at bedømme os på erhvervsfrekvensen.«

På instituttets bibliotek modtages forslaget med flere rynker på næsen. Benedicte De Thurah Huang og Esben Bøg-Jensen sidder på en varm forårsdag og slider i det i det ellers tomme bibliotek. De mener, det er forkert, at studiets optag skal reguleres efter ledigheden blandt nyuddannede.

»Det lyder umiddelbart som et hurtigt svar på, at humanistiske studier ikke har en eksistensberettigelse,« mener 27-årige Esben Bøg-Jensen, som er i færd med at skrive speciale i moderne kultur og kulturformidling.

Den 22-årige litteraturvidenskabsstuderende Benedicte De Thurah Huang understreger, at det kan være svært at spå om arbejdsmarkedet, og at man derfor også må prioritere studier efter andre kriterier.

»Jeg har valgt studie efter det, jeg brænder for. Man skal ikke blindt forholde sig til det, som kommer efter studiet. Det er farligt at blive for utilitaristisk i sin tilgang.«

Begge er de enige om, at Danmark mister meget, hvis der bliver uddannet færre kulturvidenskabelige humanister.

»Fordi mange kommer ud og ikke har noget at lave, starter folk noget selv. Vi står for sindssygt mange festivaler og kulturtilbud i København,« fortæller Esben Bøg-Jensen.

Kommer DI i møde

Et sted vækker Rektorkollegiets beslutning dog ubetinget glæde, og det er i Dansk Industri (DI). Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef, har i lang tid efterspurgt erhvervsrettede uddannelser, som matcher det, arbejdsmarkedet efterspørger.

»Det er sådan set noget, vi har efterlyst i mange år; at universiteterne tager ansvar for, at man også bliver uddannet til beskæftigelse og ikke går direkte til ledighed, som vi har set det i rigtig mange tilfælde.«

Charlotte Rønhof er begejstret for, at der er tale om et samlet tiltag fra de otte universiteter, for hun understreger vigtigheden af, at universiteterne ikke kun ser på kortsigtede arbejdsmarkedsstatistikker, men ser på ledigheden over en længere periode.

»Under en lavkonjunktur hvor tiderne er svære, er der selvfølgelig højere dimittendledighed. Men på en række uddannelser er der høj ledighed, uanset om det er høj- eller lavkonjunktur. Og det er på de uddannelser, at det er nødvendigt at justere i optaget.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.