Rektor afviser bøn om bederum

Eleverne på et københavnsk gymnasium vil gerne have et bederum. Men rektor siger nej – akkurat som ledere af andre ungdomsuddannelser også afviser det.

Elevrådsformand Awab Maalin på Københavns åbne Gymnasium (KG) i Valby vil nu forsøge at få indrettet et stillerum på skolen, hvor elever skal kunne bede og meditere i et fredfyldt lokale uden religiøse symboler. Rektor har afvist ønsket om et decideret bederum til fortrinsvis muslimske elever. Muslimerne har tidligere brugt kælderen til at bede i, men nu er der skabe på grund af en ombygning. Foto: Søren Bidstrup
Elevrådsformand Awab Maalin på Københavns åbne Gymnasium (KG) i Valby vil nu forsøge at få indrettet et stillerum på skolen, hvor elever skal kunne bede og meditere i et fredfyldt lokale uden religiøse symboler. Rektor har afvist ønsket om et decideret bederum til fortrinsvis muslimske elever. Muslimerne har tidligere brugt kælderen til at bede i, men nu er der skabe på grund af en ombygning. Foto: Søren Bidstrup
Elever på Københavns åbne Gymnasium (KG) i Valby vil have et bederum til især de mange muslimske elever på skolen. Men rektor afviser og understreger, at skolen er et rationelt projekt, hvor religion ikke hører hjemme.

Dermed afspejler gymnasiet på Sjælør Boulevard i Valby på sin egen, stille måde de mange udfordringer og forandringer, som mødet mellem traditionel dansk kultur og andre kulturer udløser i dagens danske samfund. Lige fra daginstitutioner og gymnasier til arbejdspladser og sportsklubber.

Ønsket om et bederum på KG er opstået i kælderen. Her ruller en gruppe af muslimske elever jævnligt et tæppe ud og beder. De beder også om bedre faciliteter, og elevrådsformand Awab Maalin har båret og bærer fortsat ønsket videre til skolens ledelse.

»Der er mange elever her på skolen, som er muslimer. Og som elevråd må vi tage hensyn til dem. Det kan godt være, at vi lever i et sekulært samfund, men her er også religionsfrihed,« siger Awab Maalin, som er 19 år og går i 2.g.

Elevrådet har via studie- og administrationssystemet Lectio spurgt ca. 250 elever på KG, om de synes, det er en god idé at indrette et bederum. Det svarer ca. 170 ja til. Ønsket har elevrådet også præsenteret for skolens rektor Anne-Birgitte Rasmussen, der også er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.

»Indimellem opstår diskussionen, fordi religiøse grupper ønsker bederum, og det ønske er nu poppet op igen. Min holdning er, at vi ikke skal have religiøse rum på skoler, fordi skolen grundlæggende er et rationelt projekt, der bygger på videnskaben,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun påpeger, at der er private gymnasier i Danmark, bl.a. Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, som har et særligt religiøst grundlag, og hvor der derfor er plads til religion.

»Men vi er en offentlig institution, og på offentlige skoler har man bare ikke bederum. Man kan beslutte lokalt at indføre det, men det er ikke den linje, som bestyrelsen og jeg har lagt,« siger hun.

Religiøse sammenstød

Holdningen deles tilsyneladende af landets andre offentlige gymnasier. Gymnasieskolernes Rektorforening har ikke kendskab til gymnasier med bederum.

Og på andre ungdomsuddannelser som CPH West på Københavns Vestegn og Teknisk Erhvervscenter, TEC, på Frederiksberg, hvor der begge steder er mange elever med anden etnisk baggrund, bliver der også sagt nej til bederum.

Direktør på CPH West Eva Hofman-Bang oplyser, at elever tidligere har efterlyst bederum, men at de har fået afslag. Der har tidligere været et bederum på TEC, men det bliver ikke længere efterspurgt af eleverne, oplyser direktør Lone Hansen.

Andre steder i det danske samfund har det larmet betydelig mere end på KG, når muslimsk og traditionel dansk kultur har mødt hinanden. Bl.a. sidste sommers såkaldte frikadellekrig, som bl.a. handlede om, at forskellige daginstitutioner havde besluttet ikke at servere svinekød for børnene. Det fik statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til at advare mod, »man langsomt sniger danske traditioner ud af vores offentlige institutioner«.

Det gav også et kæmpe rabalder, da den muslimsk dominerede beboerbestyrelse i Egedalsvænge i Kokkedal i december 2012 besluttede at stoppe den mangeårige tradition med at opstille et juletræ i området.

På samme måde har der været debat om, hvorvidt medarbejdere i virksomheder, bl.a. supermarkeder, må bære tørklæde, og en række plejehjem er i gang med at forberede sig til en fremtid med flere beboere med særlige vilkår og behov, fordi de kommer fra andre kulturer og trosretninger end de traditionelt danske.

Senest har det, som omtalt i Berlingske, vakt opsigt, at den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir har sat sig på centrale bestyrelsesposter i fodboldklubben Brøndby Strand IK.

På KG understreger rektor Anne-Birgitte Rasmussen, at diskussionen om et bederum foregår stilfærdigt. Det samme gør elevrådsformand Awab Maalin. Men han forklarer også, at elevrådet ikke giver op, fordi rektor har afvist at indføre et bederum. Nu vil de i stedet forsøge at få indrettet et såkaldt stillerum, hvor elever skal kunne bede, meditere eller andet i et fredfyldt lokale uden religiøse symboler.

»Der skal ikke være noget, som skaber splid,« siger elevrådsformanden.

Religion i det offentlige rum

Ifølge religionshistoriker Mikael Rothstein, Syddansk Universitet (SDU), bekræfter historien fra KG, hvordan »religionen ikke er væk fra det offentlige rum, selv om den i en periode har været forvist til privatsfæren«.

»Tag bare sådan noget som konfirmationsundervisningen, hvor skolen og kirken altid er gået hånd i hånd,« siger han:

»Og nu har vi så nogle muslimske gymnasieelever, der gerne vil have nogle faciliteter, der gør det muligt for dem at praktisere deres religion. Det kan vi se som et udtryk for øget, religiøs selvbevidsthed fra deres side, eller vi kan se det som udtryk for, at de har tillid til, at samfundet kan rumme deres ønsker.«

Men der er en grænse, mener Mikael Rothstein.

»Religion må ikke blive en fællesnævner for det, vi foretager os i det fælles, offentlige rum. Religion skiller ofte folk, og vi må derfor være varsomme med balancen,« siger han:

»Men hvis man lokalt har det fint med, at nogle smutter ind og beder, mens andre går ud og får en smøg, gør det så noget?«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.