Rejsekortet ubrugeligt for pendlere

Det elektroniske rejsekort, der vil komme til at koste op mod 1,4 mia. kr., er ved at udvikle sig til en skandale på niveau med IC4-toget.

Niels Jokumsen checker ind på sit rejsekort ved en af de blå scannere på Ringsted Station. Det elektroniske rejsekort er i store problemer. Politikerne er lige blevet bedt om at give en kapitalindsprøjtning på tre kvart milliard kroner. Og pendlerne kommer først på kortet frem mod 2014. Alt imens er passagerer i Vestsjælland prøveklude for det omstridte kort.
Niels Jokumsen checker ind på sit rejsekort ved en af de blå scannere på Ringsted Station. Det elektroniske rejsekort er i store problemer. Politikerne er lige blevet bedt om at give en kapitalindsprøjtning på tre kvart milliard kroner. Og pendlerne kommer først på kortet frem mod 2014. Alt imens er passagerer i Vestsjælland prøveklude for det omstridte kort.

Den kollektive trafiks mest trofaste brugere, der dag efter dag sætter sig ind i tog, bus og metro, kommer ikke til at kunne bruge det stærkt forsinkedede rejsekort, når det efter den reviderede tidsplan skal virke overalt i landet fra udgangen af 2012.

Det har nemlig vist sig, at kortet snyder pendlere, som bruger det over fem gange om ugen. De vil komme til at betale alt for meget for deres rejser, og derfor skal kortet nu igen en tur på værksted. I mellemtiden er det alene passagerer, der anvender kontantbilletter eller klippekort, som kommer til at få fornøjelse af den brugervenlige elektroniske billet.

»Det her er en skandale, og analogien til IC4–togene er slående. Det system, man har købt, mangler væsentlige elementer, og jeg mener basalt set, at projektet vil mislykkes,« siger den private rådgiver Henning N. Jensen, Pluscon, der er ekspert i betalingskort.

Rejsekortet, som bliver forsinket imellem tre og fem år, har kostet 715 mio. kr. til dato. Derudover har selskabet bag kortet netop bedt om 667 mio. kr. ekstra for at undgå en konkurs.

»Det er meget ærgerligt, at pendlerne må vente på rejsekortet. Det her er ved at udvikle sig til en langstrakt føljeton, som vi ser frem til at få afsluttet. Politisk presser vi på, alt det vi kan for at fremskynde processen, men det vigtigste er, at kortet virker, når borgeren får det i hånden. Det ville være katastrofalt, hvis man introducerede noget, der ikke virker i praksis,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Teknisk direktør i Rejsekort A/S Gregers Mogensen venter, at et særligt fastprisprodukt til pendlere vil være udviklet i 2013 eller 2014.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.