Regeringens sprogpolitik får hug

Både Dansk Industri og oppositionen står uforstående over for regeringens beslutning om ikke at indføre en national strategi for fremmedsprog.

Uddannelsesminister Christine Antorini (S) har droppet at indføre en national strategi for fremmedsprog og møder derfor nu kritik og skuffelse fra såvel erhvervslivet som oppositionen.

Den nationale strategi blev præsenteret sidste år og består af 42 anbefalinger til, hvordan der skabes bedre sammenhæng i sprogundervisningen i det danske uddannelsessystem, så danskerne får bedre evner udi fremmedsprog.

Bedre evner til andre fremmedsprog end engelsk - f.eks. tysk eller kinesisk - er ifølge strategien nødvendige, hvis Danmark skal fastholde eller udvide sin eksport til udlandet og begå sig på det internationale marked. I dag skaber eksport 700.000 arbejdspladser herhjemme, mens eksporten til Tyskland alene udgør omkring 100 milliarder kroner om året.

Venstres Karen Ellemann er sammen med partifællen Lykke Friis så utilfreds med beslutningen om at droppe strategien - som den borgerlige regering i øvrigt tog initiativ til - at de har kaldt Christine Antorini og uddannelsesminister Morten Østergaard (R) til dobbeltsamråd i Børne- og Undervisningsudvalget og Europaudvalget.

»Det er nødvendigt med en helhedsindsats i undervisningssystemet. Det er ikke nok at kunne engelsk, og det står ikke godt nok til med andre fremmedsprog. Derfor er der brug for en sprogstrategi,« siger Karen Ellemann.

Hun er fortaler for - sådan som strategien også lægger op til - at engelsk bliver obligatorisk allerede fra 1. klasse, og at eleverne tidligt får endnu et obligatorisk fremmedsprog.

Øget eksport kræver gode sprogevner

Forskningspolitisk chef i erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) Charlotte Rønhof kalder regeringens beslutning »så uforståelig«.

»Vi er rigtig kede af beslutningen. Der er så indlysende et behov for en strategi. Vi handler med hele verden, og det er vores eksport, som vi skal leve af. Det kræver gode fremmedsprogsevner,« lyder det fra Charlotte Rønhof.

Hun opfordrer derfor regeringen til at »genlæse den udmærkede rapport« fra arbejdsgruppen bag de 42 anbefalinger i sprogstrategien.

Rapporten blev først på sommeren sendt til Morten Østergaard i en opdateret version.

»Det er vigtigt, at man erkender, at Danmark har brug for en strategi på sprogområdet,« tilføjer hun.

Meldingen fra ministeren kommer kort tid efter, at en undersøgelse foretaget for EU-Kommissionen når frem til, at andelen af danskere, som kan begå sig på to eller flere fremmedsprog, er faldet med otte procent til 58 procent fra 2005 til i dag.

Tredje fremmedsprog fra 7. klasse

Christine Antorini henviser til, at regeringen »hellere vil følge nogle af anbefalingerne end gennemføre en egentlig strategi«.

»Lad os ikke diskutere, om der er behov for en strategi. Lad os i stedet vurdere, om de initiativer, som vi sætter i gang, er tilstrækkelige,« siger ministeren.

Ifølge Christine Antorini er regeringen i gang med en række initiativer, der opfylder bl.a. DIs ønsker. Hun henviser til, at det i forbindelse med den kommende folkeskolereform overvejes, om elever allerede fra 7. klasse skal kunne tage et tredje fremmedsprog som valgfag, ligesom der skal være endnu bedre muligheder for at undervise på engelsk i andre fag end engelsk:

»Vi kommer også med et udspil om egent-lige internationale folkeskoler.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.