Regeringen strammer asylregler

Regeringen vil indføre tidsbegrænset ophold for flygtninge, efter en massiv stigning i antallet af asylansøgere primært fra borgerkrigen i Syrien. Flygtningestrømmen er på det højeste niveau i 20 år.

Foran kontorbygningen i Sandholmlejren er køen mere eller mindre permanent i dagtimerne for tiden.

Antallet af asylansøgere til Danmark er på det højeste niveau i 20 år, og foran bygningen, hvor Nationalt Udlændinge Center (NUC) under Rigspolitiet har hjemme, maser folk sig frem i køen for at blive den næste, politiet registrerer som asylansøger. I disse dage er de to største grupper syrere og statsløse personer fra Syrien.

Et sandt boom i antallet af flygtninge denne sommer – især fra den blodige borgerkrig i Syrien – har skabt et voldsomt pres på det danske asylsystem. Derfor vil regeringen nu stramme asylreglerne i Danmark.

»Størstedelen af de flygtninge, vi ser i øjeblikket, er ikke individuelt forfulgte i deres hjemland, men flygter fra områder i Syrien, hvor der foregår vilkårlige overgreb på civile. Vi er menneskeretligt forpligtet til at hjælpe disse mennesker. Men på længere sigt er det ikke en holdbar løsning at tømme Syrien for syrere,« begrunder justitsminister Karen Hækkerup (S).

Derfor foreslår regeringen nu, at der fremover bør gives en særlig tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, der flygter fra borgerkrig eller lignende generelle forhold. Den midlertidige opholdstilladelse skal i første omgang forlænges efter et år og herefter efter to år.

Men eksperter fremhæver, at indgrebet mest af alt er symbolsk.

»Det er signallovgivning fra regeringens side, da man også tidligere har kunnet sende asylansøgere hjem, hvis grundlaget for asyl er ophørt. Før skulle man overholde flygtningekonventionen og menneskerettighedskonventionen. Det skal man også i dag,« siger en af landets førende eksperter i udlændingeloven, advokat Bjørn Dilou Jacobsen.

Han peger på, at det ofte kan tage mange år, før der er ro i asylansøgernes hjemlande.

Omtrent samme vurdering kommer fra juraprofessor og ekspert i asylret Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet. Han læser indgrebet, som om man er på vej med en særlig asylordning, hvor flygtninge kan tildeles en lavere status end i dag.

»Dette er efter min opfattelse unødvendigt, hvis det blot handler om at give asyl for en kortere periode for at gøre det lettere at inddrage opholdstilladelsen på et tidspunkt,« skriver Jens Vedsted-Hansen til Berlingske.Han kalder det problematisk at lægge vægt på, om personer er individuelt forfulgte.

»Det har aldrig været et krav, at man allerede skal have været udsat for forfølgelse – asyl gives ud fra en vurdering af den fremtidige risiko. Når man vurderer, at nogle ansøgere skal have asyl på grund af den generelle risiko, er det udtryk for, at de dermed risikerer at blive individuelt forfulgt,« skriver Vedsted-Hansen.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, kalder regeringens udspil »en tynd kop te« og tvivler på, »det vil have den store effekt«.

»En forudsætning er jo, at man overhovedet kan sende folk tilbage,« siger han.Men vil Venstre støtte lovforslaget?

»Nu skal vi først se det,« siger Karsten Lauritzen:»Regeringen har jo selv sagt, at det her er en meget stor kommaændring i dansk asylpolitik. Men der er brug for mere end en kommaændring. Der er brug for reelle opstramninger. Når det så er sagt, så er vi da positivt indstillet. Det er bedre end ingenting.«

Omvendt kalder Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen det »trist, at Socialdemokraterne og ikke mindst de Radikale nu har kastet sig ind i en konkurrence med højrefløjen om, hvem der kan gøre det sværest at være flygtning«.

»Jeg frygter, det kan få alvorlige konsekvenser for mennesker, der er på flugt fra bl.a. Islamisk Stat (IS). Er der noget, flygtninge har brug for, så er det tryghed, og netop det bliver taget fra dem, hvis de hele tiden skal leve i uvished om, hvor længe de kan blive her,« siger hun og fortsætter:

»Det er klart, at det ikke er problemfrit at tage imod en stor gruppe mennesker fra en helt anden kultur end den danske. Men når Tyrkiet som naboland til Syrien kan tage imod næsten en million flygtninge, vil jeg mene, at vi også kan magte at behandle de ganske få flygtninge, der kommer hertil, ordentligt.«

I august måned alene var der 2.287 personer, der søgte om asyl i Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.