Analyse

Reformer skaber vækst i den private velfærd

Det handler ikke længere om, hvilken velfærd, vi skal tilbydes, men hvordan, og hvornår vi selv skal betale.

Den private fødeklinik. "Storkereden" Stine Klinksgaard, der fødte sit tredje barn, Marie på fire måneder, på den første private fødeklinik i regionen. Jordemoder og ejer af klinik, Louise Zielinski
Den private fødeklinik. "Storkereden" Stine Klinksgaard, der fødte sit tredje barn, Marie på fire måneder, på den første private fødeklinik i regionen. Jordemoder og ejer af klinik, Louise Zielinski

Det er som vand, der løber derhen, hvor fordybningerne er i sandet. Når det offentlige skærer ned og tilpasser velfærden til stramme budgetterne, så træder private tilbud til og fylder hullerne ud. En udvikling, som kan registreres fra område til område.

Når folkeskolerne skærer i den individuelle uddannelsesvejledning til de elever, som er erklæret uddannelsesparate, så skyder privat tilbud op, som tilbyder netop det, som ikke er der længere.

Og når kvinder udskrives kort tid efter, at de har født, så skyder private klinikker, som tilbyder udvidet omsorg før, under og efter fødslen, op over hele landet. Og sådan kunne man blive ved.

Som Berlingske skrev forleden, så er markedet for dyre efterskoler steget, så der nu er meget stor forskel på de almindelige efterskoler og dem, der tilbyder ture til Bali og meget andet. Markedet møder en efterspørgsel, som ikke tidligere har været der.

Flere går i privatskole, og antallet af private daginstitutioner er tredoblet på få år. Dertil skal lægges væksten i private plejehjemspladser, privat hjemmehjælp, privat lektielæsning, private vagtværn og meget mere.

Udviklingen er blevet kaldt for en stille revolution. Revolution, fordi de supplerende private tilbud helt ændrer mekanismerne i det universelle velfærdssamfund. Og stille fordi det er en udvikling, som er kommet af sig selv uden nogen større offentlig debat. Den danske velfærdsmodel er ved at overgå til et system, hvor det offentlige tilbyder en form for basisvelfærd. Og alle, som ikke vil eller kan nøjes med den og ønsker at supplere den offentlige service eller skifte den ud med noget bedre, kan gøre det mod betaling eller ved at forsikre sig.

I takt med at vi bliver rigere og stigningstakten for det private forbrug er højere end det offentlig, så vil udviklingen tage til. Vores børn, vores ældre, vores helbred og vores sikkerhed er noget, vi prioriterer højt og gerne vil bruge egne penge på.

Men udviklingen er samtidig en politisk udfordring, især for venstrefløjen, som i mange år har sagt, at det ikke tegnebogens tykkelse, der skal bestemme, om man kan blive behandlet, undervist eller få passet sine børn. Det er sådan set stadig korrekt, men det er tegnebogen, der bestemmer hvordan. Og det lægger op til en helt ny diskussion om, hvilke standarder, der er politisk acceptable i basisvelfærden, og hvilke der henlægges til egenbetaling.

Når muligheden for selv at købe ekstra ydelser lige fra private efterforskere og vagtværn til vagtlæger, skadestuer, lektiehjælp, uddannelsesvejledning og  hjemmefødsler, så handler den politiske diskussion ikke om, hvilken service, der skal stilles til rådighed, men hvornår man selv må betale.

Tilhængerne af den universelle velfærdsmodel har altid argumenteret for, at den offentlige velfærd skal være for alle og i fuld skala, for »welfare for the poor is poor welfare.« Risikoen ved en model, hvor private tilbud som vand udfylder hullerne, er, som de ser det, at de højest lønnede melder sig ud og ikke længere vil betale skat til en offentlig service, som de ikke bruger eller ikke synes har den standard, de ønsker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.