Raketbyggere jubler over succes

»Vi har skrevet historie«, lyder det fra de to danske raketbyggere, der i dag sendte den første danske raket i luften.

Holdet bag den danske raketopsendelse er jublende lykkelige, efter at det er lykkedes at få sendt raketten op i luften.

- Det var som at se et missil, og hun kom op over os i et par kilometers højde. Glæden er enorm, og vi vil tage hjem med alt, hvad vi har lært, siger den ene af raketbyggerne Peter Madsen til TV2 News og fortsætter:

- Vi er blevet meget klogere på, hvordan man sender en raket i vejret.

Sådan er den danske amatørraket Så røg raketten af sted

Hans makker, Kristian von Bengtson, mener, at holdet bag raketten - Copenhagen Suborbitals - har skrevet historie.

- Det er en succes, at vi har fået raketten op i luften, og jeg tror, at vi har skrevet et stykke historie, siger han.

Peter Madsen roser holdet bag raketbyggeriet.

- Det er et produkt af teamwork. Vi er lykkedes, og nu kan vi tage hjem med sejr i maven, siger han.

Den danske amatørraket lettede fra sin affyringsrampe i Østersøen øst for Bornholm klokken 16.30.

Målet for de danske amatørraketbyggere var at sende raketten 15 til 16 kilometer op i luften, men så langt op lykkedes det ikke at komme.

Raketentusiaster: Én meter er nok

Raketten vurderes umiddelbart at være kommet 2,8 kilometer op i luften og være fløjet i alt 8,5 kilometer.

Sidste år forsøgte gruppen ligeledes at sende en raket af sted. Men det mislykkedes på grund af tekniske problemer. En føntørrer, som skulle holde en ventil til det flydende brændstof frostfri, fungerede ikke, og derfor blev den aldrig skudt af sted.

Den samlede raket - som bliver kaldt Heat-1X Tycho Brahe - er cirka 9,5 meter høj med en vægt på lidt mere end 2000 kilo. Den bliver sendt op fra den hjemmebyggede flydende platform Sputnik.

/ritzau/
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.