R: Krigen mod Taleban var en fejl

Vi sendte vores soldater på en forkert mission i Afghanistan, siger de Radikale. Soldaterne har også savnet en tydeligere strategi for, hvad de skulle 11 år og syv måneder i Afghanistan.

I de kommende dage rejser de sidste danske kampsoldater hjem fra Afghanistan. Cirka 9.500 danske soldater har været udsendt til Afghanistan siden 2002. Arkivfoto: Søren Bidstrup
I de kommende dage rejser de sidste danske kampsoldater hjem fra Afghanistan. Cirka 9.500 danske soldater har været udsendt til Afghanistan siden 2002. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Ifølge de Radikale på Christiansborg var det en regulær fejl at kaste danske soldater ind i kampen mod Taleban i Afghanistan. Det er helt usædvanligt, at danske politikere omtaler Afghanistan-krigen som en fejltagelse, fordi der siden terrorangrebet på USA i 2001 har været bred politisk opbakning til missionen, og fordi en undskyldning kan signalere, at danske tab i Afghanistan har været spild.

Sammen med et bredt flertal i Folketinget var de Radikale selv med til at sende danske soldater til Afghanistan. Men forsvarsordfører Zenia Stampe (R) understreger, at politikerne aldrig skulle have bedt danske soldater om at nedkæmpe Taleban, og at hele projektet med at indføre demokrati og kvinderettigheder i Afghanistan var en regulær fejl.

»Jeg ved godt, at debatten er meget ømtålelig, fordi vi risikerer at såre soldaterne. Men vi sendte vores soldater ud på en umulig opgave,« siger Zenia Stampe.

»Vi kunne ikke nedkæmpe hele Taleban, og det var en illusion at tro, at vi på ti år kunne forvandle et ekstremistisk samfund til et demokrati. Forsvaret skal ikke bebrejdes, for det gjorde, som det fik besked på, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi efterfølgende kan tage diskussionen og ikke mindst lære af denne krig. Også selv om soldaterne nu får at vide, at vi sendte dem ud på en forkert mission. Vi har mistet rigtig mange danske liv på den konto, og man er et skarn, hvis man så ikke kan være selvkritisk. Det gør ikke soldaternes heltedåd mindre.«

En høj pris

Vesten stormede Afghanistan i 2001 som en reaktion på terrorangrebene på New York og Pentagon. Taleban havde huset terrornetværket al-Qaeda, og Zenia Stampe mener, at selve grundlaget for krigen var i orden. Desuden mener hun, at de seneste års strategi med, at afghanerne selv skal trænes til at varetage sikkerheden, er fornuftig.

»Men vi kunne have nedkæmpet al-Qaedas træningslejre og så forladt landet. Eller fra start satset på at uddanne afghanerne. Men vi blev undervejs en del af en kollektiv illusion om, at vi kunne nedkæmpe Taleban og indføre demokrati samtidig,« siger hun.

43 danskere har mistet livet i Afghanistan siden 2002, og 211 er blevet såret. Missionen har kostet mindst 15 mia. skattekroner. Adspurgt, om omkostningerne står mål med resultatet, svarer Zenia Stampe:

»Bestemt ikke. Læren er, at vi ikke bare kan gå ind i et land og gennemtvinge demokrati og menneskerettigheder med vold.«Falder kritikken ikke tilbage på jer som magthavere, når I først sender danske soldater i krig og derefter fortryder?»Jo. Derfor er vi også forpligtet til at evaluere vores beslutninger. Især når det koster menneskeliv,« siger Zenia Stampe.

Anden Verdenskrig

Forsvarsordfører Bjarne Laustsen (S) er ikke helt enig i Zenia Stampes udlægning. Han fastholder, at grundlaget for Afghanistan-krigen hele tiden har været i orden.

»Og så må man betale prisen. Det er ligesom debatten om, hvad vi skulle have gjort anderledes i Anden Verdenskrig. Hvilke andre muligheder havde vi i april 1940? Og vi lærte jo af den krig ved at blive en del af FN og NATO, så vi aldrig kom i samme situation. Men det er for let at komme og sige, at vi skulle have gjort alt anderledes i Afghanistan,« siger Laustsen.Zenia Stampe henviser også kun til, at det var en fejl at ville indføre vestligt demokrati og nedkæmpe Taleban?

»Der er bestemt ting, jeg er enig med Zenia Stampe i, og vi skal efterrationalisere. Vi skulle have sat tidligere ind med uddannelse af de afghanske styrker, og vi burde have kigget på exit-strategien fra start. Vores tab i Afghanistan har været alt for store. Danmark har haft alt for mange dræbte. Men jeg synes ikke, at det var en fejl at have et mål, og vi er kommet rigtig langt i Afghanistan,« fastholder Laustsen.

De Radikale har tidligere trukket overskrifter om Afghanistan-krigen. I 2008 krævede partiet en klar exit-strategi, men kravet blev skudt ned af politikere og soldater. At sætte en tidsgrænse på var at gå fjendens ærinde, lød argumentet.

Strategi var uklar

Hæren har ikke nogen holdning til politikernes vurderinger af krigen, oplyser Hærens Operative Kommando. I fodsoldaternes fagforening, Hærens Konstabel- og Korporalforening, understreger man, at soldaterne ikke kan bruge en undskyldning til noget.

»Har Zenia Stampe brug for at undskylde, så fint nok. Men det må være et budskab til kollegerne i Folketinget. Ikke til os. Politikerne skal ikke bede os om syndsforladelse. Vi har udført et stykke professionelt arbejde,« siger formand Flemming Vinther.

Til gengæld vurderer han, at Zenia Stampe langt hen ad vejen har ret.

»Vi gik ind for at fjerne al-Qaeda, og Taleban er ikke længere ved magten. Men jeg er enig i, at vi godt kunne have haft en klarere strategi og en mere klar exit-strategi. Når politikerne sender os i krig, skylder de både at forklare befolkningen og soldaterne, hvad vi skal derude, og det har ikke været lige klart hele vejen igennem i Afghanistan,« siger Flemming Vinther.

Den danske befolkning var i mange år positiv over for krigen – mere end i de fleste andre NATO-lande – men de seneste par år er stemningen blevet overvejende skeptisk. På Christiansborg er der dog bred opbakning til Afghanistan-krigen.

Troels Lund vil gøre det igen

Forsvarsordfører Troels Lund Poulsen (V) henviser til, at både Taleban og al-Qaeda er blevet svækket, og at der er sket væsentlige fremskridt med kvinders rettigheder og uddannelse.

»Spørger du, om jeg vil træffe samme beslutning igen, er mit svar ja,« siger Lund Poulsen, mens forsvarsordfører Lene Espersen (K) understreger, at det er vigtigt, at »Danmark tager medansvar for at skabe stabilitet.«

Et bredt flertal på Christiansborg varslede søndag, at danske soldater med stor sandsynlighed vil blive sendt ud på en ny mission efter Afghanistan.

En af de mest skeptiske over for en ny mission er Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup. Hun understreger, at danske soldater kun skal ud at kæmpe, hvis Danmark er truet:

»Ellers kan vi ikke være bekendt at bruge danske soldaters liv.«

DF: Krigen er vundet

Marie Krarup mener dog, at både Afghanistan- og Irak-krigen var rigtig:

»Vi blev angrebet, og med vi mener jeg 11. september, og så skal man forsvare sig. Al-Qaeda angreb. Al-Qaeda er nu svækket. Dermed er krigen vundet. Jeg mener også, at Saddam Hussein var en trussel mod Danmark,« siger Marie Krarup.

I en skriftlig henvendelse til Berlingske udtaler udenrigsminister Villy Søvndal (SF), at »når vi beslutter at sende danske soldater ud, kan vi ikke gøre det op i penge«. Søvndal forsøger at skrue forventningerne ned til fremtidens Afghanistan og understreger, at vi må forberede os på »vanskeligheder og tilbageslag«.

Generelt vurderer ministeren dog, at vi har opnået vores mål – at befri Afghanistan og verden fra truslen fra al-Qaeda.

»Vores militære indsats har bidraget til at gøre genopbygning og udvikling mulig, og den civile udviklingsindsats vil fortsætte fremover,« skriver ministeren.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.