Professorer: Staten svigter ved at overlade forskning til private fonde

Det offentlige bidrag til sundheds-videnskabelig forskning vil med regeringens finanslovsudspil blive så lavt i forhold til bl.a. private fondes, at det rammer uafhængig forskning, mener kritikere.

Professor Anders Perner, Rigshospitalet, har takket være frie forskningsmidler gjort en opdagelse, der har stor betydning for patienter med blodforgiftning, og han mener, at det er samfundets opgave at sikre frie midler til forskning. Arkivfoto: Linda Kastrup
Professor Anders Perner, Rigshospitalet, har takket være frie forskningsmidler gjort en opdagelse, der har stor betydning for patienter med blodforgiftning, og han mener, at det er samfundets opgave at sikre frie midler til forskning. Arkivfoto: Linda Kastrup

Regeringen vil skære så dybt i bevillingerne til den frie og uafhængige sundhedsvidenskabelige forskning, at det tvinger forskere til at søge langt de fleste midler fra store private fonde eller oganisationer.

Dermed risikerer sundhedsvidenskabelig forskning at blive koncentreret inden for de områder, der har de private fondes største interesse – mens der bliver længere mellem offentligt betalte forskningsprojekter, hvor forskere på universiteter og hospitaler helt frit og ubetinget kan gøre nye opdagelser.

Sådan ser fremtiden ud ifølge næstformand for Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS), professor Ulrik Gether.

Hans kritik kommer, efter at rådet i forbindelse med regeringens udspil til en ny finanslov står til at blive beskåret med 30 procent.

Sker det, vil rådet have under 200 millioner kroner at dele ud til fri sundhedsforskning, og når det offentlige bidrag til den sundhedsvidenskabelige forskning er »nede på ti, måske 15 procent«, så er det, som professoren siger, »ved at være kritisk«.

»Af alle de mange ansøgninger, vi modtager, er det kun omkring 15 procent, der får bevillinger. Det tal bliver endnu mindre, hvis vi bliver beskåret med 30 procent. Måske helt ned til fem-otte procent,« siger Ulrik Gether, der er professor i neurofarmakologi på Københavns Universitet:

»Ikke et ondt ord om fondene. Jeg har selv modtaget mange forskningsbevillinger fra dem, og de har haft uvurderlig betydning for min forskning. Men det er altså vigtigt, at staten har en rimelig pulje af midler til sundhedsvidenskabelig forskning i forhold dem, der kommer fra det private. Sverige bruger næsten dobbelt så mange skattekroner pr. indbygger på sundhedsvidenskabelig forskning som Danmark. I Schweiz er det omkring fem gange så mange.«

»Vi er ved at være ved et kritisk punkt«

Ifølge Ulrik Gether »vil en fond typisk have et interesseområde«.

»Man kan sige, at hvor staten er helt fri, så vil fondene i højere grad være koncentreret inden for bestemte områder,« siger han.

Du frygter en skævvridning?

»Vi er ved at være ved et kritisk punkt: Der, hvor forskningen risikerer at blive koncentreret inden for bestemte områder. Stofskiftesygdomme vil selvfølgelig fylde meget pga. Novo Nordisk Fonden, det samme med hjerneforskning på grund af Lundbeckfonden, og cancer pga. en organisation som Kræftens Bekæmpelse,« lyder det fra professoren:

»Jeg kan godt frygte, at nogle områder vil blive overset forskningsmæssigt. At vi kommer dertil, hvor vi ikke har midler nok til at sætte nye og spændende ting i gang inden for måske helt andre felter.«

Ulrik Gether erkender, at universiteterne får basismidler fra staten til forskning. Dertil kommer, at Danmarks Grundforskningsfond støtter flere forskningscentre inden for sundhedsvidenskab.

Han kan ikke sige sig fri for en vis bekymring for forskningsfriheden, ligesom han mener, at det vil ramme først og fremmest yngre forskere, når der er flere om fadet. De kommer til at træde tungere opad karrierestigen, fordi de skal kæmpe om de samme midler med flere konkurrenter end i dag.

Novo Nordisk: Vi er kun et supplement

Professor Anders Perner, Rigshospitalet, har takket være midler fra FSS og det nu nedlagte strategiske forskningsråd gennemført forskning af endog meget stor betydning for hundredtusinde af patienter verden over.

Hans forskning har påvist, hvordan patienter med blodforgiftning fik en behandling, der i stedet for at gøre dem raske risikerede at slå dem ihjel. Forskningen betyder, at denne behandling i dag er droppet. Alene i Danmark har det medført, at der i dag dør omkring 250 patienter med blodforgiftning færre om året end tidligere.

Var du ikke nået frem til det uden forskningsmidlerne?

»Nej, og for relativt beskedne midler har vi løst et kæmpeproblem,« siger Anders Perner.

Han vurderer, at »det især er den frie, uafhængige forskning«, der kommer under pres:

»Der bliver i forvejen givet få midler til den patientnære kliniske forskning uden for kræft-, diabetes- og hjerteområdet. Det gælder f.eks. behandlingen af almindelige sygdomme som lunge- og urinvejsbetændelse og blodforgiftning, der slår tusindvis af danskere ihjel hvert år. Der er ingen eller beskeden interesse for disse områder fra industri, patientorganisationer eller fra det politiske system. De vil forblive mindre udforskerede på trods af, at de udgør betydelige samfundsmæssige udfordringer.«

Novo Nordisk Fonden udbetalte sidste år godt 700 millioner kroner til hovedsageligt sundhedsvidenskabelig forskning. Ifølge direktør Birgitte Nauntofte »rammer det hele samfundet, hvis nytænkende forskning nedprioriteres«.

»Set fra forskningens synspunkt er det beklageligt, at staten finder sig nødsaget til at spare på midler afsat til offentlig forskning, herunder gennem forskningsrådene. Idérigdommen i dansk forskning er stor, men projektmidlerne er knappe, og der er allerede i dag mange gode projekter, der afvises. Både hos os og hos forskningsrådene,« mener hun.

»Novo Nordisk Fonden anser sin støtte til fri og uafhængig forskning som et supplement til den offentlige støtte til forskning, ikke som en erstatning herfor,« siger hun.

Ifølge Birgitte Nauntofte er det for Novo Nordisk Fonden »en umiddelbar, forventelig konsekvens af offentlige besparelser, at presset på vores uddelinger øges, og at det alt andet lige vil blive svære at få en bevilling herfra«.

Forskningsdirektør i Lundbeckfonden, Anne-Marie Engel, mener, at regeringens finanslovsudspil ikke kommer til at ændre på, hvor mange penge fonden uddeler.

»Vi har en uddelingsramme på op til 500 millioner om året frem til 2020, og den holder vi fast i. Vores rolle er at uddele midler til fri forskning inden for den strategi og ramme, som vores bestyrelse fastlægger,« siger Anne-Marie Engel.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til kritikken fra videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V), der er på ferie.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.