Professoren har fået et boblecenter

Finansbobler kan næsten forstås matematisk. Nyt center med millioner i ryggen skal afdække, hvordan bobleteori kan afdække meningsbobler, politiske bobler, anerkendelsesbobler og religionsbobler. Og måske forhindre radikalisering og fordomme.

Professor Vincent F. Hendricks fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet har fået 14,4 mio. kr. af Carlsbergfondet til at forske i bobler. Foto: Simon Læssøe
Professor Vincent F. Hendricks fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet har fået 14,4 mio. kr. af Carlsbergfondet til at forske i bobler. Foto: Simon Læssøe

Der er bobler, man puster ud, og bobler man bader i. Og så er der dårlige bobler. Boligbobler, IT-bobler og finansbobler som den, der sprang i 2008 med vildt overophedede finansprodukter, grådige spekulanter og global nedtur i kølvandet.

Men meget andet end boliger, software, obligationer og aktier kan overophedes og handles til langt over deres reelle værdi. For eksempel anerkendelse. Holdninger og religiøs overbevisning. Som også kan vise sig at udvikle sig til gode bobler.

Gode og dårlige bobler og boblernes struktur og dynamik fik professor Vincent F. Hendricks fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet i denne uge 14,4 mio. kr. over foreløbig fem år til at forske i af Carlsbergfondet. Ifølge Vincent Hendricks banebrydende tværfaglig grundforskning. Snart rykker otte filosoffer, økonomer, matematikere, adfærdsforskere og socialpsykologer ind i kontorerne på Københavns Universitet med CIBS på døren (Center for Information og Boblestudier.)

»Vi skal se, hvordan boblefænomener faktisk kan udvikle sig andre steder end i økonomien. Kan vi overføre nogle af de teorier på andre sektorer og platforme etc.? Det er mig bekendt aldrig systematisk gjort før. Du kan fortolke for eksempel Twitter-storme som en slags bobler og radikalisering og polarisering, ideologisk og religiøst, som bobler. Og den grundlæggende struktur er i hovedtrækkene meget enkel. Når vi er i tvivl om, hvilken beslutning vi skal tage, og vi ikke har mere information til rådighed på nettet eller med vores sanser, så har vi en tendens til at se, hvad andre mennesker gør, og så kopierer vi det,« forklarer Vincent Hendricks.

Ifølge professoren har de mekanismer fantastiske vilkår på de sociale medier.

»Man kan forstå social kapital eller religiøs polarisering eller meningsdannelse på nettet, som en måde, hvorpå investor, det vil sige mennesker som meningsholdere på de sociale medier, investerer deres holdninger og standpunkter – politiske, ideologiske, religiøse, økonomiske, sociale, kulturelle og så videre.«

Sociale meningsbobler

En anerkendelsesboble kan forstås analogt til finansverdenens, mener professor Vincent Hendricks:

»Vi overopheder ofte noget, hvor der ikke er noget. Ingen underliggende værdi. Det betyder, at du har folk, der er kendte for at være kendte. Men de overopheder bare, hvad de tror, andre tror om dem, uafhængig af, om der er noget om det.«

En anerkendelsesboble, også kendt som lemmingeeffekt og hype, var for eksempel i 2012, da den danske Justin Bieber-lookalike Benjamin Lasnier lagde billeder af sig selv på Instagram.

Efter kort tid havde han tusindvis og senere millioner af følgere verden over på trods af, at hans eneste »talent« var at ligne popstjernen. Da kvoten for følgere slap op, kunne man i stedet følge hans hund. Firmaer stod i kø for at få en flig af hans berømmelse, og Sony stod klar med en pladekontrakt.

En anden boble genereret på nettet, hvor det reelle indhold forsvandt i tågerne, var da verdens medier gik i chok over, at Zoologisk Have havde aflivet giraffen Marius og tilmed ladet børn se på.

»Det var en meningsboble. En Twitter-storm, hvor rigtigt mange havde meninger om giraffen Marius og om danskerne som dyrplagere, der ikke interesserede sig for dyrs velfærd. Kendsgerningen var, at med den gene pool, man havde til rådighed i Zoologisk Have, kunne man ikke have den til at overleve. Sådan sker der Twitter-storme fra tid til anden. Folk kaster deres meninger efter noget i tweets og re-tweets eller likes eller upvotes. Den enkelte meningstilkendegivelse er ligegyldig. Men når mange gør det, så bliver den mængde af folk, der gør det, lige pludselig til et meget kraftigt offentligt signal om, hvad der måske er det rigtige at mene, gøre, synes, håbe og føle,« forklarer Vincent Hendricks

Dynamikken i alle bobler, både de gode og de dårlige, har flere ting til fælles, fortæller professoren.

»Og det viser sig, matematisk set, at nogle af de væsentlige informationsfænomener i denne forbindelse er variationer af hinanden.«

Er det så vores investering med holdninger eller anerkendelse, der gør en boble god eller dårlig?

»Normalt anser vi bobler som noget, der er skidt, fordi vi kommer til at overophede noget på en uhensigtsmæssig måde. Enten ved, at du har skævvredet informationen, eller nogen tror, de er rationelle uden at være det. Der kan være mange grunde til det. Men det kan også være rationelt for den enkelte investor at blive ved med at investere, fordi han har en forventning om et bestemt afkast i et bestemt tidsrum. Og det gør andre så måske også, og du kan så få andre investorer med ind på markedet. Så kan du begynde at bygge rationelle bobler i økonomi og måske godartede bobler andre steder.«

»Kunne man så tænke sig, at der fandtes godartede bobler, som promoverede eller stimulerede overvejelser og dannelse om sociale initiativer, som, man synes, er vigtige? For eksempel antiradikalisering, antiekstremisme, sundhedsfremme eller ligestilling for i sidste instans af få borgerne til at tage selvstændige beslutninger, selv om de i den grad bliver påvirket af informationer mange steder fra?,« spørger Vincent Hendricks.

Skal forebygge polarisering

Vincent Hendricks håber, at CIBS’ boble-forskning vil komme til at spille både en i social, økonomisk, kulturel og religiøs sammenhæng vigtig rolle for, hvordan vi undgår, at folk bliver ensidige, polariserede eller per automatik ikke kan lide visse mennesker.

Hvad er så næste skridt, når I har fundet ud af, hvordan boblerne fungerer?

»Så er det opgaven at tage stilling til, om vi kan påvirke det og hvordan. Om man kan skyde information ind i kammeret, så folk begynder at tænke sig om eller få deres information på en anden måde end kun fra dem, de er umiddelbart enige med på nettet.«

Kan vi undgå de her bobler, eller er boblerne et vilkår for os?

»Vi har alle forkærlighed for en slags information frem for en anden. Men vi behøver bare ikke forstærke det. Er der noget, de sociale medier bliver brugt til for tiden, så er det at polarisere. Men de kan også bruges til dannelse og oplysning. Men lad os se, om vi ikke kan bruge det til noget godt. Det er dybest set ambitionen i det her center.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.