10. oktober 2011, 11:22

Når ankesagen om politiets tilbageholdelse af 178 personer ved en demonstration under klimatopmødet i december 2009 mandag er begyndt ved Østre Landsret, er det med fornyet skyts i bøssen fra politiets side. Det skriver Politiken mandag.

Frihedsberøvelsen af de 178 klagere blev vurderet uretmæssig af byretten i december sidste år, og demonstranterne blev tilkendt erstatninger for at have siddet på den kolde asfalt på Amagerbrogade i flere timer.

Op til ankesagens begyndelse har politiet ifølge Politiken således gennemgået egne arkiver og blandt andet de klagendes Facebook-profiler for at finde oplysninger om personerne og deres omgangskreds, der ifølge klagernes advokater skal bruges til at belaste klimademonstranternes sag.

Demonstranter granskes af politiet

Og at politiet på den måde har undersøgt folks private forhold og forsøgt at finde belastende oplysninger om dem er meget problematisk, mener juraprofessor og formand for Det Kriminalpræventive Råd, Eva Smith.

- Det drejer sig om vores demonstrationsfrihed, som ved siden af ytringsfriheden er en af vores fornemste rettigheder, siger hun til Berlingske.

- Hvis du vil deltage i en demonstration, som er din grundlovssikrede rettighed, så må du tilsyneladende finde dig i, at dit privatliv de sidste fem år bliver helt endevendt og alle mulige irrelevante ting bliver fremsendt til retten, siger Eva Smith.

Hun forudser, at det kan få konsekvenser for demonstrationsfriheden herhjemme.

- Det kan få folk til at afholde sig fra at demonstrere. Folk vil jo ikke tages med af politiet, og det kan man godt forstå, siger hun.

Sigtet for at tisse

Ifølge Politiken har politiets efterforskere blandt andet fundet frem til, at en af klagerne i 2006 blev "sigtet for at have urineret på fortovet ind til en port", lige som en anden er blevet "antruffet" i Københavns Lufthavn i forbindelse med hjemsendelser af irakiske flygtninge. Og det er sådanne oplysninger, Kammeradvokaten på vegne af politiet altså har fremsendt til retten.

- Politiet må selv vide, at det ikke er relevant stof, siger Eva Smith.

Juraprofessoren understreger dog, at det er almindeligt at indsamle mere materiale til en ankesag, og at det havde været ganske relevant, hvis politiet for eksempel var kommet i besiddelse af oplysninger, der viste, at nogle af klagerne havde opfordret til vold i forbindelse med demonstrationen.

- Men at du har venstreorienterede venner, eller du engang er antruffet i lufthavnen i forbindelse med udvisning af irakere. Det er fuldstændigt lovlige ting og ikke noget, der er relevant for sagen, siger hun.

Tror retten vil afvise oplysninger

Eva Smith forventer da heller ikke, at Østre Landsret vil bruge oplysningerne i forbindelse med afgørelsen i sagen.

- Jeg tror ikke, retten vil bruge det til noget som helst. Jeg tror, den vil finde, at det er fuldstændig irrelevant bevisførelse, siger hun.

Hos Københavns Politi vil man lade retten afgøre sagen, før man forholder sig til kritikken.

- Af respekt for rettens behandling ønsker vi ikke at kommentere sagen, siger politiadvokat Anders Dorph til Berlingske.

Ankesagen, der løber over 16 retsdage, ventes afgjort før jul.