Private skoler kan bortvise efter behag

11-årige A.S. blev bortvist fra sin skole, uden at forældrene havde modtaget en advarsel om bortvisningen. For børnenes skyld bør der være strammere regler, vurderer psykologer og skoleledere.

Lidt over to måneder henne i A.S. tre måneders prøveperiode på Sydkystens Privatskole, valgte skolen at bortvise den 11-årige dreng. Hans mor havde ikke været til møde med skolen inden og var derfor meget overrasket over skolens beslutning.
Lidt over to måneder henne i A.S. tre måneders prøveperiode på Sydkystens Privatskole, valgte skolen at bortvise den 11-årige dreng. Hans mor havde ikke været til møde med skolen inden og var derfor meget overrasket over skolens beslutning.

Det var tirsdag i efterårsferien. P.S. havde taget sin datter og sin 11-årige søn, A.S., med ud for at købe fødselsdagsgaver.

På vejen stoppede de ved et posthus, for A.S. havde bestilt et buskort, der skulle lette transporten mellem hjemmet og Sydkystens Privatskole, hvor han var startet i 5. klasse kun to måneder før.

»Du kan bare selv åbne det,« sagde P.S., da de igen sad i bilen.

A.S. åbnede kuverten. Det var ikke et buskort. I kuverten fandt den 11-årige dreng sin egen bortvisning fra den skole, han lige var startet på. I brevet kalder privatskolens leder A.S. for blandt andet anstrengende og konfliktsøgende.

»Jeg var rigtig ked af det, efter jeg havde læst det. Det var mest de mange grimme ord, for de fik mig til at føle som om, jeg havde sat ild til skolen,« siger A.S.

Sydkystens Privatskole havde tidligere givet A.S. en skriftlig påtale. Men der var ikke blevet talt om bortvisning, og P.S. var ikke blevet indkaldt til et møde med skolen.

»Jeg tænkte: Hvad sker der her? Kan det her passe? Hvorfor har ingen indkaldt os til et møde, hvis der er problemer,« spørger P.S.

Men det passe, for privatskolen er som en fri grundskole ikke omfattet af de samme regler for bortvisninger som en folkeskole, og den bestemmer selv, hvem, hvornår og hvordan den vil bortvise.

»Inden en folkeskole tvangsforflytter et barn, så skal der helt afgjort have været møder med forældrene. Under alle omstændigheder skal forældrene inddrages, så barnet kan få den bedst tænkelige fortsatte skolegang,« siger Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, der gerne så en ligestilling mellem frie grundskoler og folkeskolen.

»Det skal være svært at bortvise et barn, uanset om barnet går i en fri grundskole eller i en folkeskole.«

Hårdt for børnene

Nogle dage senere får P.S. en opringning fra moderen til en anden dreng i klassen. Hun hedder J.C. og hendes søn, C., er blevet smidt ud af samme skole samme dag som A.S. Begge drenge har fået meget ens-lydende breve fra Sydkystens Privatskole.

J.C. havde forsøgt at få et møde med skolen om sin søn opførsel, som skolen havde kritiseret. Men sønnen blev smidt ud, inden hun fik et møde. Begge forældre kontaktede skolen, da de fik bortvisningen, men da det skete lige inden efterårsferien, svarede skolen ikke.

Når en folkeskole bortviser et barn, skal der findes en anden skole til at tage over. Det behøver private skoler ikke. Så midt i efterårsferien skal P.S. både håndtere et skoleskift og en dreng, der er mærket af oplevelsen.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort, hvis jeg havde haft en forretningsrejse. Når man får et barn hjem så ramt på selvværdet, så var vi nødt til at slippe alt, hvad vi havde i hænderne i tre-fire uger,« siger P.S.

»Og vi har aldrig fået dokumenteret de nedsættende ting, han bliver kaldt i skolens brev.«

Bjarne Nielsen, der er formand for Pædagogiske Psykologers Forening, kender godt til de bratte bortvisninger af børn fra private skoler, og han bakker Anders Balle fra Skolelederforeningen op i, at det ikke må være så let at smide børn ud.

»Det er ret almindeligt, at de højt profilerede privatskoler, der er meget ærekære med forældrekritik, bortviser børn. Tolerancen er altså bare lille,« siger han.

»For eleverne kan det give et knæk på selvtilliden, hvis man bortvises og ikke forstår hvorfor, og man er afhængig af, at der er forståelse på den nye skole for situationen. Hvis ikke skolerne har været i kontakt, så er det fuldstændig tilfældigt, om det ender positivt eller negativt igen.«

Vigtigt for værdierne

Efter efterårsferien gik der yderligere syv dage, inden P.S. fik svar på det brev, hvor hun bad om en uddybning af sin søns bortvisning. Da er to nye elever allerede startet i klassen. Skolelederen havde været syg, men 14 dage efter bortvisningen tikkede der en mail ind.

I mailen blev A.S. beskrevet som en kvik, men larmende elev. Skolen påstår, at drengen skulle have optrådt truende. En påstand, som P.S. ikke var blevet underrettet om før bortvisningen, som, hun mener, står udokumenteret hen, og som hun finder utroværdig efter at have talt med sin søn. Desuden skrev skolelederen på Sydkystens Privatskole, at A.S. ikke passede ind i skolens kultur.

»Som forældre forventer man som minumum at blive kaldt til et møde, hvis der er problemer, eller få en skriftlig advarsel hvor det fremgår, hvad konsekvenserne er, tid til at lade ændringerne synke ind. Hvis det stadig ikke går, så vil vi have rimelig tid til at finde en ny skole,« siger P.S.

Skoleleder: Vi har en prøveperiode

Ebbe Lilliendal, landsformand for Dansk Friskoleforening, der oplyser, at foreningen ikke har vejledende retningslinjer for medlemsskolerne. Hans klare opfattelse er, at de private skoler strækker sig langt for sine elever, men den liberale lovgivning er central for skolerne, mener han.

»Loven siger, at vi selv beslutter, hvilke børn vi vil have på skolen. Vi er skoler, der bygger på holdninger, og hvis det er galt med holdningerne mellem elever og skole, så mener vi, det skal være afgørende,« siger han.

Kim Bertram, der er skoleleder på Sydkystens Privatskole, vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men han mener principielt ikke, at der er tale om en bortvisning af et barn, hvis det sker inden for de første tre måneder af elevens skoletid. Her opererer Sydkystens Privatskole nemlig med en prøveperiode.

»En bortvisning i min optik er, når vi afslutter et samarbejde, der har stået på i længere tid. Og generelt gør vi alt, hvad vi kan for at indgå i en seriøs dialog med forældrene. Inden for de seneste tre år er det kun sket meget få gange, at vi har måtte afbryde et samarbejde i prøveperioden. Det vidner om, at forældrene er godt bekendt med vores leveregler og værdier – og at de bakker dem op,« siger Kim Bertram og understreger, at alle forældre skriver under på skolens leveregler, inden deres børn begynder.

Børne- og undervisningsminister, Christine Antorini (S), mener, at skolerne bør definere klare regler for, hvad der skal ske, når en elev og en skole må skilles. Man kan skele til folkeskolens regler, foreslår hun, men lovgive på området vil hun ikke.

»Frie skoler er jo et alternativ til folkeskolen, og hvordan de definerer spillereglerne, det må være op til skolen. Personligt har jeg det sådan, at jeg synes, det er oplagt, at man har et sæt klare regler, men det må være noget man påtager sig som forældre og så gå aktivt ind i sit skolevalg,« siger hun.

A.S. er startet i en ny skole. Det er også en privatskole, men der er få elever, for han har brug for trygge rammer, lyder det fra hans mor. Og A.S. selv er glad for sin nye skole.

»Folk er flinke, og jeg har fået mange gode kammerater derovre,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.