Præstø-anklager: Derfor skal skolen og dens forstander straffes

Ledelsen på Lundby Efterskole stolede for blindt på sin friluftslærer og var ikke sit ledelsesansvar voksent, mener anklageren, der i dag har argumenteret for tiltalen i Præstø-sagen.

Lundby Efterskole.
Lundby Efterskole.
Det er ikke godt nok, når ledelsen på Lundby Efterskolen lægger ansvaret for en skæbnesvanger sejltur over på en nu afdød friluftslærer.

- Jeg tror det vil være fair at sige, at der stod meget stor respekt om ham. Måske også for stor respekt på det sejladsmæssige område, sagde anklager Michael Boolsen.

Anklagemyndigheden har i dag procederet i sagen om den meget omtalte kæntringsulykke på Præstø Fjord. 13 elever og to lærere fra Lundby Efterskole faldt i det kolde vand i februar 2011, da de sejlede i dragebåd på fjorden.

Kæntringen kostede den ene lærer livet, mens syv elever fik hjertestop. Eleverne blev genoplivet, men har alle fået varige mén. Ligesom selve skolen er forstanderen tiltalt for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og overtrædelse af lov om sikkerhed til søs.

I retten har forstanderen fortalt, hvor stor respekt, han havde for den afdøde lærers faglighed. Men han burde i højere grad have stillet spørgsmålstegn ved fagligheden, mente anklageren.

Skolens tidligere forstander har forklaret, at friluftslærerne var engagerede og stillede store krav til sig selv og andre.

- Men han beskrev ham altså også som en lærer, der kunne have svært ved at kende grænserne for det forsvarlige, tilføjede Michael Boolsen.

Trods klare faresignaler lod skolen og dens forstander friluftslæreren håndtere meget farlige aktiviteter meget selvstændigt. Dermed har forstanderen ikke været sit ansvar voksent, mener anklage myndigheden.

- Det kræver en meget højere grad af agtsomhed, hvis man beskæftiger sig med dragebådsejlads eller træklatring, end hvis man bøjer tyske verber, sagde han.

Anklagemyndigheden erkender, at det var den nu afdøde frilufts-lærer, der tog initiativ til turen. Men den betragter skolen og forstanderen som redere for båden og mener, at redere har »instruktionspligt«.

Ifølge forstanderen selv havde han givet instruktioner. Det var en klar aftale, at læreren ikke skulle sejle om vinteren, har han fortalt under et vidneudsagn.

- Der var ikke fastsat regler, sagde anklageren i dag.

Forstanderen fortalt om en mundtligt aftale mellem ham selv og frilufts-lærerne, erkendte han. Men anklager Michael Boolsen hæfter sig ved, at både skolens viceforstander og den anden lærer, der var med på sejlturen, har forklaret, at de ikke kendte til aftalen.

Derfor reagerede de heller ikke på friluftslærerens beslutning om at sejle på den kolde vinterdag. De var af den opfattelse, at friluftslæreren vidste bedst, sagde Michael Boolsen.

Senere i dag skal forsvaret procedere i sagen. Allerede før anklageren kom i gang med sin procedure valgte forsvarer Peter Giersing dog at rejse sig og erklære, at selve skolen har valgt at acceptere et ansvar for skaderne på de syv værst ramte elever, fordi skolens nu afdøde lærer handlet uagtsomt.

- Det har han ved ikke at holde sig kystnært, sagde forsvareren blandt andet.

Forstanderen nægter sig fortsat skyldig i alle anklager.

Ifølge tidsplanen falder dommen i morgen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.