Politisk kaos i Grønland

Lang tids uro med fyringer og omstridte udnævnelser nåede nye højder, da en grønlandsk minister røg ud i kulden efter at have gjort landsstyreformand Aleqa Hammonds samlever til sin særlige rådgiver.

Grønlands politiske leder, Aleqa Hammond, er i disse dage i København, hvor hun på et fælles pressemøde med statsministeren onsdag ikke lagde skjul på, at Grønland og Danmark er uenige i sagen om udvinding af uran i Grønland. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Grønlands politiske leder, Aleqa Hammond, er i disse dage i København, hvor hun på et fælles pressemøde med statsministeren onsdag ikke lagde skjul på, at Grønland og Danmark er uenige i sagen om udvinding af uran i Grønland. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Grønlands landsstyreformand Aleqa Hammond er kommet under voldsomt pres i en ny sag efter udnævnelsen af hendes samlever til særlig rådgiver for et af medlemmerne i den grønlandske regering.

Både ministeren og spindoktoren røg i denne uge i kølvandet på en larmende kritik fra partiets bagland – landstingsgruppen og hovedbestyrelsen.

Aleqa Hammond risikerer nu, at de kaotiske politiske forhold i Grønland inden for de kommende måneder kan trække tæppet væk under hendes socialdemokratisk-borgerlige regering. Hun regerer på et meget spinkelt parlamentarisk grundlag. Grønlands mindste parti, det nationalistiske Partii Inuit, hvis eneste minister i efteråret blev fyret, fordi partiet nægtede at stemme for ophævelse af nultolerancen for uran, brød i forgårs samarbejdet med Siumut-Atassut-styret og trak sig som parlamentarisk støtteparti til koalitionen.

Hammond-regeringen har i dag 16 mandater bag sig i Grønlands Landsting, mens oppositionen har 15 mandater. Den foreløbige kulmination på måneders politiske kaos i Grønland er, at fiskeriminister Karl Lyberth, Siumut, tidligere på ugen valgte at gå frem for at blive fyret af Aleqa Hammond. Ministerens brøler var, at han havde ansat sin regeringsleders og partichefs kæreste, Tom Ostermann, som særlig rådgiver.

Det skete i henhold til et nyt cirkulære, der med virkning fra 1. januar gav landsstyremedlemmerne mulighed for at ansætte særlige rådgivere, altså spindoktorer. »Både af etiske og moralske grunde var det ikke i orden at ansætte landsstyreformandens samlever. Og den holdning fik jeg opbakning til fra alle Siumuts medlemmer af landstinget,« siger Siumuts landstings- og folketingsmedlem Doris Jakobsen, der fik opbakning til at få både ministeren og rådgiveren skiftet ud.

»Chok, skam og Siumut«

Tumulten på den politiske scene er et varmt emne i Grønland lige nu og trak blandt andet overskriften »Shock, shame and Siumut« – »Chok, skam og Siumut« – i den engelsksprogede webavis The Arctic Journal, der udgives af avisen Sermitsiaq.

Et af de mest dramastiske indslag har været den fremtrædende veteran Hans Enoksens exit fra Siumut. Han var landsstyreformand i årene 2002-2009 og var i samme periode og et år mere Siumuts formand. Siden Siumut-Atuasst-styret tog over, har han været stærkt kritisk over for sin nu tidligere partifælle Aleqa Hammonds regeringsførelse. Både utilfredshed med et forslag til fiskerilov og udnævnelse af Hammonds samlever til særlig rådgiver for fiskeriministeren fik bægeret til at flyde over hos Enoksen.

Den politiske nestor, der indtil videre er løsgænger, overvejer at stifte sit eget parti. Bliver det en realitet, er det ikke usandsynligt, at han får en del skuffede siumuttere og andre under sin fane, hvis han stiller op til det næste landstingsvalg.

Ni måneders skandaler

Den grønlandske regeringsleder benægter over for grønlandske medier, at hun har nogen som helst andel i ansættelsen af sin samlever som rådgiver. Men det tror kritikerne ikke på: Aleqa Hammonds forgænger, Kuupik Kleist fra venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit, som bankede Enoksen af banen ved landstingsvalget i 2009, men måtte se sig slået af Hammond sidste år, betegner således Hammonds regerings­periode som »ni måneders skandaler«.

Siden det nye Siumut-dominerede styre overtog magten, har landet været præget af omstridte udnævnelser, opsigtsvækkende fyringer på fremtrædende poster og andre typer fratrædelser af embedsmænd i selvstyret og Grønlands store detail- og oliekoncern, KNI.

Den ene topembedsmænd efter den anden i selvstyret er enten blevet fyret af landsstyret eller har trukket sig. Omkring halvdelen af otte departementschefer plus flere andre topembedsmænd er ufrivilligt eller frivilligt blevet udskiftet. Med Hammond-regeringen er Grønland tilbage ved politiske hovsaløsninger, som den tidligere Siumut-regering under Hans Enoksen blev skoset for, lyder kritikken. I 2009 væltede Kuupik Kleist og hans hold Hans Enoksen-styret i et oprør mod det, der blev set som politikernes magtmisbrug, overforbrug af repræsentationskonti og nepotisme efter sager om bl.a. en 60 år gammel cognac til julelam til familiemedlemmer, middage i Tivoli, besøg på stripbar i København og rigeligt med forbrug af spiritus.

Det var tale om en lind strøm af mærkelige udgifter, der blev betalt af grønlandske skatte­ydere. Men i fjor gav vælgerne magten tilbage til Siumut, der med den nye formand Aleqa Hammond i spidsen fik en jordskredssejr.

Ifølge chefredaktør på Atuagagdliutit/Grønlandsposten Christian Schultz-Lorentzen er Aleqa Hammond mere presset end nogensinde i sin korte regeringstid.

»Jeg vil ikke tro, at denne landsstyrekoalition holder valgperioden ud, og at den dermed mister sit flertal. Utilfredsheden er så markant, bl.a. ved at den tidligere landsstyreformand Hans Enoksen har brudt med sit parti. Spørgsmålet er, hvem der vil følge ham. Måske vil der komme et internt krav i partiet om at få udskiftet Aleqa Hammond for ikke at ødelægge tingene,«siger han.

Håb om bedre tider

Efter den seneste Siumut-fiskeriminister Karl Lyberths fratrædelse håber landstings- og folketingsmedlem Doris Jakobsen ligesom andre siumutter på, at balladen er forbi:

»Nu bliver der ro i Siumut. Jeg regner ikke med, at flere melder sig ud af partiet,« siger Doris Jakobsen.

I erhvervslivet ryster man på hovedet og kalder den seneste sag og en række andre skandalesager for pantomimeteater. I Grønlands Arbejdsgiverforening betegner direktør Brian Buus Pedersen i øvrigt landsstyrets fremlagte forslag til en ny fiskerilov for »kortsigtet og lemfældigt politisk håndværk«.

Hvis loven bliver vedtaget, får det en lang række alvorlige negative konsekvenser for erhvervet, bl.a. forbydes selskaber, der driver og ejer fiskefabrikker i land, at drive kystnært fiskeri.

»Bliver lovforslaget vedtaget, vil det betyde lukning af en lang række fiskefabrikker, der er ejet af det private selskab Polar Seafood og det selvstyreejede Royal Greenland, og mange mindre fiskere kommer til at stå uden finansiering fra disse virksomheder. Det er at spille hasard med Grønlands økonomi,« siger Brian Buus Pedersen.

Berlingske har i en mail givet landstingsformanden mere end et døgn til at kommentere ovenstående artikel, men Aleqa Hammond, der er i Danmark lige nu, har ikke reageret på hverken henvendelsen eller ønsket om et interview.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.