at gemme sig i Blågårds kirke, således at de fik asyl. Nu håber disse lykkeridere så at de kan få asyl via sultestrejke, fordi der er en sag om en menneskeretsforkæmper der sultestrejker i Bahrain.

Egentlig burde disse ... forekæmpere for menneskerettigheder ... kæmpe deres kampe i deres hjemstat. Så får de presse og politisk støtte.

At sige de vil ofre livet i Danmark for asyl er det samme som at sige at de andre der kæmper i deres hjemlande er idoioter. Og sådanne mennesker har jeg principielt ingen støtte til overs for.

Deres sager har været igennem mange instanser, og ved hver instans er de nægtet asyl. Altså - kæmper de ikke med livet som indsats i deres hjemstat, men for et nyt behageligt liv i en ny stat. Meget forenklet og kynisk, men ikke mindre kynisk end asylansøgerne.

Det forskellige politikere siger ovenstående er meget rigtigt, men der er også store forskelle mellem dem, og tidligere sager.

Iranerne er konverteret til kristendommen, en konversion myndighederne ikke tager alvorligt da de ikke fatter at i islam er der obligatorisk dødsstraf for at forlade islam. Noget der i der mindste folkeligt "praktiseres" i alle islamiske lande, også i Tyrkiet. I statspraksis også i lande som Iran og Saudi Arabien. I førstnævnte hænges konvertitterne i en kran (dommeren fungerer her også som bøddel), i sidstnævnte halshugges de.

Derudover viser alle erfaringer at de flygtninge og indvandrere der er lettest at integrere i vestlige lande som Danmark er de kristne, og dem der er sværest at integrere er dem der er tilhængere af det af Muhamed skabte politisk-religiøse troslæresystem, islam.

Måske er det derfor de radikale instinktivt altid foretrækker islamisk indvandring, og sjældent vil acceptere kristne flygtninger, herunder dem der er konverteret her i landet?