Politiet viser billede af drabseftersøgt

Her er den 27-årige mand, som eftersøges for drabet på Jonas Thomsen Sekyere i Kødbyen.

Her ses den eftersøgte Omar Hassan Sheik Muse. Billedet til højre viser den eftersøgte, som han så ud på gerningsstedet.
Her ses den eftersøgte Omar Hassan Sheik Muse. Billedet til højre viser den eftersøgte, som han så ud på gerningsstedet.

Politiets tålmodighed er opbrugt med den 27-årige mand, der eftersøges for medvirken til drabet på 21-årige Jonas Thomsen Sekyere. Manden har haft cirka et døgn til at melde sig, men har ikke henvendt sig til politiet.

Der er tale om en 182 centimeter høj mand, født i Somalia, men statsborger i Danmark. Hans navn er Omar Hassan Sheik Muse, og han er »spinkel af kropsbygning«, lyder det i en pressemeddelelse fra Københavns Politi.

- Han havde på gerningsdagen kort hår i siderne og en til to centimeter højt hår på toppen af issen. Oplysninger vedrørende eftersøgte til Københavns Politi på tlf. 114, lyder det.

Jonas Thomsen Sekyere blev dræbt af knivstik natten til lørdag 17. november på natklubben »Bakken« i Kødbyen i København.

Tre mænd er allerede anholdt for drabet, og lørdag eftermiddag valgte dommeren at opretholde anholdelsen af de tre. Der er tale om to mænd på 20 år, en etnisk dansker og en mand fra Sierra Leone. Den tredje er 22 år - han meldte sig selv lørdag morgen, da nyheden om de to andre anholdelser blev kendt. Alle tre nægter sig skyldige.

Dommeren gav lørdag politiet 72 timer til at finde nye beviser i sagen. Kun hvis det sker, kan politiet regne med at få de tre sigtede varetægtsfængslet i en længere periode.

Politiet mener ikke, at de fire personer kendte til den dræbte.

- Vi tror ikke, det er planlagt. Og et egentlig motiv kan eller vil jeg ikke udtale mig om, sagde Jens Møller lørdag efter grundlovsforhøret.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.