Politiet vil tjekke millioner af danske nummerplader

Med udgangen af 2015 begynder politiet at scanne nummerplader på de danske veje. Over 30 mio. på årsbasis regner man med. Et nyt overvågningssystem vil betyde store fangster og faldende kriminalitet, forventer politiet. Systemet kan både skabe og løse retssikkerhedsproblemer, lyder det fra Retspolitisk Forening.

Både storkriminelle og folk, der ikke har fået synet bilen, får betydeligt sværere ved at skjule sig for politiet i fremtiden.

Med inspiration fra udlandet vil samtlige politikredse fra næste år få indført et nyt »automatisk nummerpladegenkendelsessystem« forkortet kaldet ANPG. Det nye IT-system skal være med til at afsløre organiseret kriminalitet, fange udenlandske kriminelle og øge trafiksikkerheden.

»Vi ved med sikkerhed, at det nye system giver en meget betydelig effekt,« siger politidirektør i Rigspolitiet Svend Larsen.

 

Ifølge nye tal forventer politiet på landsplan 400 procent flere genkendelser af udenlandske køretøjer, herunder eftersøgte biler og personer, og mindst 25 procent flere inddragelser af nummerplader end i dag. Det fremgår af en aktindsigt, som Berlingske har fået i Digitaliseringsstyrelsens risikovurdering af projektet fra april måned.

Dokumenterne viser også, at antallet af kontroller af nummerplader – konservativt sat – vil stige med over 3.000 procent, fordi de nu sker automatisk.

»Det her vil skabe et betydeligt øget kontroltryk, så det vil have en reel præventiv effekt. Der vil være en ret stor risiko for at blive stoppet, hvis du for eksempel kører i en stjålet bil,« siger Svend Larsen.

 

En simpel beregning viser, at systemet ud fra de nuværende planer vil medføre over 30 millioner registreringer årligt – et tal, der er markant større end det samlede antal køretøjer i den danske bilpark.

Slut med lommebøger

Systemet virker ved, at et kamera i eller uden på politibilen automatisk scanner nummerpladen på køretøjer, som politibilen kører forbi. Derpå slås nummerpladen automatisk op i flere registre. Synes der at være en ulovlighed, udløser det et match, der vises på en skærm i bilen.

»Et eksempel i testfasen var en lastbil på dansk nummerplade, som var på vej ud af Danmark. Her fandt systemet, at nummerpladen var stjålet fra en personbil. Det viste sig at være en lastbil fra Østeuropa, som man havde været smart nok til at sætte en dansk nummerplade på for at mindske sandsynligheden for at blive stoppet. Lastbilen viste sig at være fyldt med tyvekoster,« siger Svend Larsen.

I dag må politifolk ved en kontrol af en nummerplade kigge i deres lommebøger med nummerpladeoplysninger og kontakte en kollega, der skal foretage et manuelt opslag i de relevante registre. Men den metode skal være slut inden udgangen af 2015, hvor de første ANPG-biler sendes på gaden.

 

Systemet vækker tilfredshed hos Forenede Danske Motorejere (FDM).

»Lovlydige bilejere har kun interesse i, at politiet har effektive værktøjer til at finde stjålne biler og kan spotte folk, der dybest set skal have klippet nummerpladen,« siger chef for FDMs økonomiske og politiske afdeling Torben Kudsk. Han understreger dog, at politiet ikke bør bruge systemet til masseovervågning og analyse af lovlydige borgeres data – i hvert fald ikke uden en folkelig, politisk debat forinden.

Forening ser et problem for retssikkerheden

De mange scanninger vækker større bekymring hos Retspolitisk Forening.

»Problemstillingen minder om logningsdirektivet, som jo for nylig efter megen kritik fra uvildige eksperter blev underkendt af EU-Domstolen i Luxembourg, fordi omfanget af data, der vil strømme ind, er så voldsomt. At oplysningerne slettes efter så kort tid (30 dage, red.) kan muligvis så at sige frikende ANPG-systemet,« siger formand for Retspolitisk Forening advokat Bjørn Elmquist.

Med logningsdirektivet kunne danskeres data fra SMS’er, opkald og internettrafik lovligt gemmes i op til et år.

Bjørn Elmquist understreger, at en endelig stillingtagen kræver en grundigere vurdering.

 

»Men hvis systemet ender med at være et arbejdsredskab for politiet i marken, så vil det alt andet lige lettere kunne passere. Hvis data går hjem til skrivebordene, og de sidder og knokler løs med data i en måned, så begynder det at blive problematisk.«

Rigspolitiet er i dialog med Datatilsynet for at sikre, at lovgivningen bliver overholdt. Data vil dog i høj grad blive brugt ved skrivebordene. Politiet satser »massivt« på dataanalyser og planlægger at ansætte 10-15 analytikere.

Data vil også blive brugt som opslagsværk i for eksempel voldtægtssager, hvor de kan forstærke en mistanke om, at en bestemt person har været i et bestemt område.

 

»Det er klart, at det er noget, vi vil kunne bruge til at analysere kriminalitetsmønstre og gå tilbage i tid. Hvis vi fanger en indbrudstyv i bil, så vil vi kunne se på, om den bil er blevet brugt til andre indbrud,« siger Svend Larsen.

»Men når vi har data liggende, så kan vi også bruge dem til alt muligt andet, for eksempel mere generelle analyser, der kan vise, hvor vi bør lægge vores kontroltryk.«

Selv om advokat Bjørn Elmquist er bekymret for brugen af data, finder han det positivt, at systemet kan øge objektiviteten i politiarbejdet.

»Jo flere objektive efterforskningsmidler der anvendes, sådan at det ikke er afhængigt af menneskets skøn, desto bedre. I dag stopper politiet fortrinsvis folk af anden etnisk oprindelse i alderen 18 til 30 år. Der stoppes langt flere i den kategori end alle andre grupper, og den skævhed kan systemet her måske rette op på,« siger Bjørn Elmquist.

Inspirationen til ANPG-systemet kommer bl.a. fra Storbritannien, hvor systemet er meget udbygget. Her foretager politiet årligt tre milliarder nummerpladeregistreringer. Erfaringerne viser, at en engelsk ANPG-vogn fører til fem gange så mange anholdte og tre gange så mange sager i retten i forhold til patruljevogne uden udstyret. Det danske politi forventer dog ikke, at sagsmængden vil skabe overarbejde i de danske retssale, fordi overvågningen bliver mindre massiv i Danmark, og fordi der ofte er tale om bødesager, der sjældent ender i retten.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.