Politiet vil genindføre overvågning af danskere på internettet

Den omstridte lagring af danskernes internetbrug blev under jubel afskaffet i sommer. Men nu vil Rigspolitiet med Justitsministeriet i ryggen genindføre såkaldt sessionslogning, viser dokumenter.

Forestil dig, at nogen kigger med over skulderen, hver gang du bruger internettet. Noget tilsvarende kan blive en realitet. Politiet har nemlig planer om at indsamle og lagre data om din færden på internettet og bruge oplysningerne, hvis det bliver nødvendigt.

Efter mangeårigt pres afskaffede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) ellers i juni sidste år den omstridte lagring af data, der sporer, hvad danskerne foretager sig på internettet. Men nu vil Rigspolitiet efter opdrag fra Justitsministeriet genindføre den såkaldte sessionslogning. Og logningen skal ikke bare genindføres, der skal indsamles langt mere data om den enkelte dansker. Det viser dokumenter fra møder i Rigspolitiet, hvor teleindustrien har været inviteret.

Politiet begrunder ambitionen med, at det er »helt afgørende« at få oplysninger om, »hvem der kommunikerer med hvem i hvilket tidsrum, og hvor de pågældende var på det pågældende tidspunkt, hvad enten der kommunikeres via telefoni eller internet, analogt eller digitalt«.

Spørger man Jesper Lund fra IT-politisk Forening, er det hul i hovedet, at man vil genindføre sessionslogning. Han mener, at redskabet er ubrugeligt efterforskningsmæssigt, for det vil være som at lede efter en nål i en høstak at afgøre, om kriminelle kommunikerer med hinanden. Til gengæld afslører materialet private deltaljer om hver enkelt dansker:

»Det vil fortælle, om du læser nyheder på arbejderen.dk eller berlingske.dk. Det kan fortælle, hvilken politisk hjemmeside, du besøger. Der er tale om meget detaljerede og indgribende oplysninger om den enkelte danskers privatliv, og jeg mener ikke, at sessionslogning på nogen måde er hverken nødvendig eller proportional,« siger han.

I spil igen med fornyet kraft

Genindførsel af overvågning på internettet er et betændt emne. I april 2014 erklærede EU-Domstolen nemlig et såkaldt logningsdirektiv for ugyldigt, da direktivet ifølge domstolen var i strid med EUs charter om grundlæggende rettigheder. Midlet var ude af proportioner i forhold til at bryde privatlivets fred, lød det.

To måneder senere reagerede Danmark ved at afskaffe indsamling af data om vores færden på internettet. Men daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) fastholdt, at dansk praksis ikke stred mod loven, men begrundede beslutningen med, at sessionslogning alligevel ikke var et brugbart efterforskningsredskab. Sessionslogning er nu – syv måneder senere – i spil igen blot med fornyet kraft.

Hvis Danmark gør alvor af hensigten, forudser Jacob Mchangama, der er direktør i den juridiske tænketank Justitia, et retligt efterspil.

»Vi har allerede på nogle punkter overimplementeret det direktiv, som blev erklæret ugyldigt. Forslaget vil medføre, at mængden af data og overvågning øges yderligere. Det vil være en åben invitation til, at kommissionen indleder en sag mod Danmark. Eller at der bliver ført en sag ved de danske domstole eller EU-Domstolen.«Rigspolitiets skitser må ikke blive til virkelighed, mener direktør i Teleindustrien Jakob Willer: »Det er jo en helt grotesk slingrekurs, hvis man vil genindføre den masseovervågning, som man afviklede i sommer. I syv år har vi indsamlet data, der ikke kunne bruges. Der var jo en god grund til, at man fjernede det,« siger han.

Balancen mellem overvågning og privatliv

Også hos Forbrugerrådet Tænk vækker politiets ambitioner panderynken. Fordi vi i dag lever vores liv digitalt, mener seniorjurist Anette Høyrup, at logning svarer til at hænge et kamera op i hver danskers hjem. Der skal derfor være en rimelig balance mellem overvågning og privatliv:

»Vi er alle interesseret i, at politiet kan bekæmpe terror eller alvorlig kriminalitet. Problemet er, at der med logning ikke er krav om mistanke, geografisk afgrænsning eller en bestemt personkreds. Det er altså overvågning, der rammer os alle. Derfor er det vigtigt, at overvågningen bliver tilpasset sådan, at den harmonerer med muligheden for at opklare kriminalitet.«

Rigspolitiet ønsker ikke at kommentere deres forslag og henviser til Justitsministeriet. Justitsministeriet er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.