Politiet nedtrapper bevæbnet fysisk bevogtning af jøder

Overvågningskameraer og andet teknisk udstyr overtager i stigende grad den fysiske bevogtning ved jødiske institutioner i København, som politiet siden februar sidste år har brugt over 420.000 arbejdstimer på.

Overvågningskameraer og andet teknisk udstyr overtager i stigende grad den fysiske bevogtning ved jødiske institutioner i København, som politiet siden februar sidste år har brugt over 420.000 arbejdstimer på.
Overvågningskameraer og andet teknisk udstyr overtager i stigende grad den fysiske bevogtning ved jødiske institutioner i København, som politiet siden februar sidste år har brugt over 420.000 arbejdstimer på.

Onsdag formiddag foran synagogen i Krystalgade er det efterhånden velkendte syn ikke til at få øje på. Den kampklædte politibetjent med automatriflen under armen står der ikke.

Alligevel kan Københavns Politi følge med i, at en hær af flyverdragter marcherer forbi synagogen anført af to pædagoger. Eller at manden i naborestaurantens dør smider sit cigaretskod på jorden. På begge nabobygninger er der nemlig ophængt et digitalt falkeblik i form af fire tydelige overvågningskameraer.

Kameraer erstatter i stigende grad tjenestevåben i det københavnske gadebillede. I en rapport fra november anbefalede Rigspolitiet, at politiet i fremtiden »i videst muligt omfang« skal bevogte jødiske institutioner i København med overvågningskameraer og teknisk udstyr. Og altså i mindre grad via fysisk bevogtning.

En folkeskole, en slagter og et plejehjem er blandt de mange jødiske institutioner, hvor politiets automatrifler har været fast inventar, siden Omar El-Hussein åbnede ild og dræbte filminstruktøren Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan 14. februar sidste år.

Ved det jødiske plejehjem på Østerbro har ordensmagtens salatfad haft sin egen parkeringsplads i næsten et år, men betjentene »har vist ikke været her de sidste 14 dage«, som en mandlig beboer udtrykker det. I stedet fortæller et skilt ved indgangspartiet, at hjemmet er videoovervåget.

Den type overvågning bliver ifølge politidirektør ved Københavns Politi Thorkild Fogde mere og mere udbredt.

»Vi har været i stand til at reducere behovet for mandskab ved bl.a. de jødiske institutioner ved at bruge andre sikkerhedsmetoder. Det er målsætningen at reducere behovet yderligere,« siger han.

 

Antallet af betjente, der står fast ved de institutioner, der ydes beskyttelse, er nu omkring to tredjedele af, hvad det var, da det var højest, fortæller Thorkild Fogde.

Siden angrebene på Krudttønden og synagogen har de blå uniformer brugt mange timer foran hovedstadens jødiske institutioner. Morgen, middag, aften og nat. Syv dage om ugen.

Over 420.000 mandetimer er det løbet op i, og i Rigspolitiets lønstatistik har bevogtningen tegnet sig for i omegnen af 100 millioner kroner.

Betjente er blevet hevet ind fra hele landet for at hjælpe, og de enkelte politikredse har derfor nedprioriteret efterforskning af bl.a. indbrud, narkokriminalitet og brud på færdselsloven. Herudover har mange betjente været adskilt fra deres familier i uger eller måneder, og derfor glæder næstformand for Politiforbundet Claus Hartmann sig over den reducerede bevogtning.

»Hvis der kan gennemføres initiativer, som reducerer antallet af politimænd, vi skal bruge til det her, hilser vi det selvfølgelig velkommen,« siger han.

Bevogtningen bliver

Der er tale om en reducering og ikke en afskaffelse af bevæbnet politi ved jødiske institutioner. På grund af truslen om terror er det stadig vigtigt for politiet at være til stede for at yde beskyttelse, understreger Thorkild Fogde.

»I et eller andet omfang må vi indstille os på, at den fysiske bevogtning er kommet for at blive,« siger han.

Den vurdering er næstformand i Det Jødiske Samfund Jonathan Fischer enig i. For ham er det afgørende, at politiets rifler er skarpladte, hvis sidste februars skrækscenarie gentager sig.

»Det er ingen hemmelighed, at vi mener, at politiets tilstedeværelse er nødvendig. Hvis nogen angriber os med et våben, skal de nedkæmpes med et våben,« siger Jonathan Fischer.

Han har været glad for politiets »meget professionelle« tilgang, og selv om der kommer færre vagter, er han fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden.

»Sikkerhedsniveauet har måske ligget lidt over, hvor det kommer til at være på længere sigt. Men det tolker jeg som et politisk signal om, at man tager den her opgave og vores bekymring seriøst,« siger næstformanden.

I november fik politiet tildelt 600 millioner kroner til at bekæmpe terror, ligesom Det Jødiske Samfund i begyndelsen af februar fik et ekstra tilskud på to millioner kroner til egen bevogtning. Beløbet kommer oven i det årlige tilskud på 2,1 millioner kroner.

Til trods for det har hverken Folketinget eller politiet en færdig skabelon for, hvordan bevogtningen kommer til at se ud i fremtiden.

De bevæbnede betjente ved synagogen er derfor endnu ikke erstattet af overvågningskameraer. Mens de ikke var til at få øje på onsdag formiddag, stod de klar nogle timer senere. Om aftenen trak de deres våben og anholdt en »mistænkelig« mand uden for synagogen, efter at betjentene havde observeret ham ligge og bede ud for en opgang over for synagogen. Manden blev løsladt senere samme aften.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.