Politiet lukker racismesag mod skoleleder

Anklagemyndigheden har sluttet racismesagen mod skolelederen fra Ejerslykkeskolen, der blev meldt til politiet, efter hun havde sagt, at hun »var træt af« en gruppe muslimske elever.

Far til elev har anmeldt lederen af Ejerslykkeskolen i Odense til politiet for racisme. Skolelederen beklager sit ordvalg. - Jeg er så skide træt af jer muslimer, som ødelægger undervisningen. Med de ord blev fem-seks elever mødt af en skideballe af skoleleder Birgitte Sonsby på kontoret på Ejerslykkeskolen i Odense for 14 dage siden
Far til elev har anmeldt lederen af Ejerslykkeskolen i Odense til politiet for racisme. Skolelederen beklager sit ordvalg. - Jeg er så skide træt af jer muslimer, som ødelægger undervisningen. Med de ord blev fem-seks elever mødt af en skideballe af skoleleder Birgitte Sonsby på kontoret på Ejerslykkeskolen i Odense for 14 dage siden

Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland har sluttet racismesagen mod skolelederen fra Ejerslykkeskolen, der blev meldt til politiet, efter hun havde sagt, at hun »var træt af« en gruppe muslimske elever. Der bliver således ikke nogen straffesag mod hende, oplyser Fyns Politi.

Skolelederen havde 1. oktober 2012 samlet fem-seks elever af anden etnisk herkomst end dansk på sit kontor for ifølge politiet at give dem en irettesættelse, fordi de ikke gad at se en bestemt film i en vikartime. I den forbindelse sagde hun til eleverne, at hun var »skide træt af muslimer og tosprogede, der hele tiden ødelægger undervisningen for andre børn«.

En far til en af eleverne meldte sagen til politiet, men han ønskede senere at trække anmeldelsen tilbage.

- Faren kan formelt set klage over afgørelsen til Rigsadvokaten, men da faren tidligere har meddelt, at han ønsker at trække anmeldelsen tilbage, går jeg ud fra, statsadvokatens afgørelse bliver den endelige afgørelse på sagen, siger advokaturchef Lars Ole Pedersen fra anklagemyndigheden ved Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke på grund af farens ønske om at trække anmeldelsen tilbage, at sagen ikke bliver til noget.

- Det er en udbredt misforståelse, at man bare kan trække en anmeldelse tilbage med den virkning, at politiet og anklagemyndigheden så holder op med at interessere sig for sagen. Langt de fleste sager om overtrædelse af straffeloven er offentligt påtalt, hvilket vil sige, at det er anklagemyndigheden, der afgør, om der skal rejses en straffesag. Dette sker helt uafhængigt af, om anmelderen ønsker en straffesag gennemført, siger Lars Ole Pedersen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.