Politiet frygtede at sexkrænker slog til igen

Et 10-årigt vidne i Nyborg så torsdag en mindreårig pige bliver trukket ind i en bil svarende til beskrivelsen på den, som en sexkrænker angiveligt kører i. Politiet har nu indstillet eftersøgningen.

En vidneforklaring fik torsdag eftermiddag Fyns Politi til at frygte, at en tredje pige kunne være blevet offer for den sexkrænker, der allerede har forgrebet sig på to skolepiger på henholdsvis 10 og 11 år.

Politiet arbejdede således torsdag eftermiddag med at efterforske en henvendelse, hvor en 10-årig pige i Nyborg-området ved 13-tiden så en anden mindreårig pige blive taget ind i en rød bil. Omkring klokken 17.30 har man dog ind til videre indstillet eftersøgningen i området, oplyser Fyns Politi.

- Vi har eftersøgt området grundigt også med hjælp fra en helikopter. Men vi har indtil nu ikke fundet en rød bil, som skulle være i området. Vi har heller ikke modtaget nogen efterlysninger af piger fra familier i området. Derfor går vi nu over til almindelig patruljering, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen i en pressemeddelelse.

Det 10-årige vidne hørte ifølge politiet den anden pige, der blev taget ind i den røde bil, sige hjælp, men i samme øjeblik kom en lastbil forbi, og derefter var bilen kørt igen.

Vidnet så desuden en kvinde, der formentlig var iført en heldragt og et tørklæde. Denne kvinde havde kontakt med føreren af den røde bil, og efter en 10-årig pige onsdag blev udsat for et seksuelt overgreb af en mand i en rød bil, da hun var på vej hjem fra sin skolefritidsordning i Refsvindinge ved Ørbæk, tog politiet ingen chancer og satte en eftersøgning i gang.

Politiet mener, manden bag overgrebet onsdag også står bag et seksuelt overgreb på en 11-årig pige i Øster Skerninge på Sydfyn 26. oktober. Også hun blev tvunget ind i en rød, ældre bil, da hun steg af skolebussen om eftermiddagen.

Politiet vil fortsat patruljere i Nyborg-området, men det vil ikke længere være med et forhøjet beredskab. Fyns Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen i øjeblikket.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.