Politi sætter massivt ind mod sexkrænker

Politiet har sat »alt hvad der overhovedet kan sendes på gaden« ind i jagten på manden bag sexovergrebene på to piger.

Fyns Politi modtog onsdag klokken 16.30 endnu en anmeldelse om et seksuelt overgreb mod en pige. Der var tale om en 10-årig pige fra Refsvindinge, som var på vej hjem på cykel.
Fyns Politi modtog onsdag klokken 16.30 endnu en anmeldelse om et seksuelt overgreb mod en pige. Der var tale om en 10-årig pige fra Refsvindinge, som var på vej hjem på cykel.

Manden bag sexovergrebene på to piger på 10 og 11 år er stadig på fri fod, men Fyns Politi forsøger nu at sikre sig mod flere overgreb og stramme nettet om gerningsmanden.

- Her til morgen er vi massivt til stede i de områder, hvor der er sket noget. Dels for at skabe tryghed for borgerne, så børnene kan komme trygt i skole. Og dels for at se på, hvad det er for nogle mennesker, der færdes i området, siger vagtchef ved Fyns Politi, Kim Munksgaard.

- Alt, hvad vi overhovedet kan sende på gaden, ryger derned, siger han med henvisning til områderne omkring Refsvindinge og Øster Skerninge, hvor overgrebene har fundet sted.

Fredag skal politiet gennemgå de mange henvendelser, der er kommet fra borgerne.

- Vi har registreret de flere hundrede henvendelser, og dem skal vi arbejde videre med i dag. De spænder meget vidt fra tip om navngivne personer til et tip om, at der er set en rød bil. Så der skal arbejdes lidt med at få styr på, hvad der præcist er blevet meldt ind, siger Kim Munksgaard.

I begge sager er der blevet set en rød bil omkring gerningsstederne. Den 10-årige pige, der blev forulempet ved Refsvindinge, beskriver gerningsmanden som lidt ældre, måske midaldrende, og han var iført sort hue og sort trøje.

Hun kan ikke give et mere detaljeret signalement, da hendes øjne var dækket under overgrebet.

Aktuelle job lige nu

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.